Min kære bror/ hvad ville i gøre...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

266 visninger
2 svar
0 synes godt om
1. juli 2008

Plysbjørnen

Min bror og jeg er ikke altid lige gode venner det ville være synd at påstå... Sagen er den at han igen igen har set sig sur på mig, fordi jeg åbenbart efter hans og konens mening ikke sagde tillykke til dem på deres bryllupsdag... Det mener vi (kæresten og mig) at vi gjorde og vores forældre mener det også... Og så for 14 dage siden flippede han fuldstændig ud over at de ikke havde fået en invitation til Laura's fødselsdag (d. 1. aug.) de eneste der har fået den ind til videre er mine forældre... Jeg fik afvide at han var pisse træt af at blive lukket ude fra vores liv og at vi aldrig kan tale pænt til hans kone (har nævnt hende tidligere Jalouxsi) og så fortsatte den ellers der ud af... Så nu vil han slet ikke have invitationen, for han vil ikke have noget med mig at gøre:@... Det skal lige siges at når de invitere til fødselsdag sker det pr telefon/sms 3 dage før festen holdes... Det er sådan ca 6. gang jeg i løbet af 1½ år har fået af vide at jeg ikke har nogen bror og jeg er død for ham osv>(... Det siger vel sig selv af det er frustrende især når man ikke selv føler man har gjort noget galt... Synes i bare jeg skal føje ham og udelukke ham helt af mit liv og sige han er et overstået kapitel... Eller skal jeg gøre som det plejer at når vi tilfældigt render på hinanden oppe ved mor og far så lade som ingen ting, så han tror at alt er godt igen(?)... Han er den eneste søskende jeg har, men ja er også mget umulig... Betina1978

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

1. juli 2008

Loggidut

jeg ville nu nok ligge låg på for noget tid...bare lade ham være...han er vred, og det må være hans problem at blive god igen!

jeg har selv en bror som jeg ikke taler med (absolut en længer eller rettere meget lang historie) og sandheden er at jeg ikke savner ham...dermed ikke sagt du ikke kommer til at mangle din bror...

men jeg ville nok lige ligge ham på køl i noget tid, og når han så nærmer sig igen, så sig du ikke gider det der frem og tilbagepjat, og at i da må kunne enes...

hvad er der lige med den kone? er det helt umuligt at i kan samarbejde?
det kræver som regel mandsmod og arbejde fra begge sider hvis man skal have lagt en gammel diskution på hylden (og her er jeg så ikke parat til at arbejde sammen med min bror)

uanset hvad i gør, så lad være med at lade det gå ud over ungerne...selv om jeg ikke har talt med min bror i lang tid, snakker børnene stadig sammen...det er jo ikke deres problem, men jeres!

Anmeld

1. juli 2008

Plysbjørnen

Loggidut skriver:

jeg ville nu nok ligge låg på for noget tid...bare lade ham være...han er vred, og det må være hans problem at blive god igen!

jeg har selv en bror som jeg ikke taler med (absolut en længer eller rettere meget lang historie) og sandheden er at jeg ikke savner ham...dermed ikke sagt du ikke kommer til at mangle din bror...

men jeg ville nok lige ligge ham på køl i noget tid, og når han så nærmer sig igen, så sig du ikke gider det der frem og tilbagepjat, og at i da må kunne enes...

hvad er der lige med den kone? er det helt umuligt at i kan samarbejde?
det kræver som regel mandsmod og arbejde fra begge sider hvis man skal have lagt en gammel diskution på hylden (og her er jeg så ikke parat til at arbejde sammen med min bror)

uanset hvad i gør, så lad være med at lade det gå ud over ungerne...selv om jeg ikke har talt med min bror i lang tid, snakker børnene stadig sammen...det er jo ikke deres problem, men jeres!




jeg mener selv at jeg gør hvad jeg kan for at samarbejde... Men det er bare svært når man gang på gang får afvide at jeg behandler hende som bæ (han brugte ordet L..t)... Tiltrods for at jeg bruger en søndag eftermiddag på at ligge og flække hende til Sønderborg (30 km) så hun kunne se på brudekjole... Føler jeg behandler hende som jeg behandler alle andre...
Det er trodsalt hende der ikke sagde tillykke med graviditeten, og sagde at jeg sagtens kunne nå at miste endnu (7 uger henne på det tidspunkt) jeg blev såret og ked af det, men sagde aldrig noget af hensyn til familien...
Hun har svært ved at acceptere at Laura ikke kan lide at Amy(deres datter) kravler helt op i hovedet på Laura, for det er da bestemt Laura det er galt med og ikke Amy... Amy er 4 mdr ældre end Laura og ikke vant til andre børn...
Har heller ikke sinde at det skal gå ud over børnene men det er jo svært da de ikke er større end de er...

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.