forvirret og faktisk ret skuffet

ja og ked af det. Jeg forsøgte at snakke med manden om fødslen og om hvad jeg ønskede af ham, når veerne gik igang. 

fortalte ham at jeg godt kunne tænke mig han gik med mig i bad og brusede mig hvor jeg havde ondt. eller masserede min lænd og så videre og så videre. jeg synes jo det er vigtigt at han ved hvad jeg har af ønsker så han ikke bare kommer til at føle sig i vejen. 

men han gad slet ikke lytte.. og fejede mig af med at det er jo ikke sikkert der er tid til det. 

så sad jeg der, som jeg faktisk har gjort nogle gange siden jeg blev gravid. og tænkte, sig mig engang.. vil han overhovedet det her eller hvad.

når jeg siger til ham at når jeg har født så er han nødtil at lege noget mere med hans søn og tage sig lidt mere af ham, fordi det vil jeg jo have lidt svært ved hvis jeg skal amme osv. 

men han mente så bare at det skulle jeg jo lære så hvorfor skulle han dog gøre det. så var jeg da forberedt hvis han skulle på øvelse i længere tid og sådan noget.. 

blev så paf og ked af det. synes det lyder som en rådden undskyldning for ikke at være far som JEG mener en far er.

han gider fx ikke tage på legepladsen med vores søn. hans undskyldning er at han synes det er belastende og frustrerende. hvor imod jeg jo synes det er hyggeligt og så har jeg mulighed for at slappe af mens han løber omkring og hygger sig. 

 

ved ikke hvad jeg ville med det her.. men føler mig sådan temmelig alene om det.. 

Jeg kan godt forstå at du føler dig ene om det.

Sikke dog en "far" din søn har sig i ham ...

Jeg må nok ærligt tilstå at jeg ville være blevet edder spændt rasende, hvis min mand havde sagt sådan ...

Men en ting er sikkert... Du får lige et kæmpe kram med på vejen...

Jeg synes ikke han lyder som den mest betænksomme mand overfor din situation. Det er svært at blive fejet af bordet på den måde, når man gerne vil snakke om hvad man gerne vil HVIS der er mulighed for det...

Da jeg skulle føde Victoria begyndte mine veer at gøre nas ved midnat, hvor vi gik i seng og kæresten faldt i søvn med det samme... Så kunne jeg så ligge der..... Lidt over 2 ringer jeg til fg og hun mener bare at det er de igangsættende-pille-veer jeg har og derfor anbefaler mig at tage et par panodiler og et bad.. Vi har sådan et medicinskab agtig noget som var gået i baglås, så midt i mine veer kunne jeg ikke overskue at skulle have gang i en skruetrækker for at skrue det øverste af.. Så jeg vækker kæresten der mere eller mindre gør det i søvne og går i seng igen...... Jeg tager et bad, men veerne tiltager.. lidt over 3 ringer jeg atter til fg og vi bliver denne gang enige om at jeg skulle komme ind, jeg vækker endnu engang kæresten, som bliver halvvrissen, men står op og er temmelig stille i bilen på vej til sygehuset, gør mig nu ikke så meget, da jeg bruger mere end nok energi på at klamre mig til panikhåndtaget hver gang der kommer en ve... Midt i alt dette generede det mig ikke, men set i bakspejlet, så kan jeg da godt blive lidt småjaloux over de kvinder vis mænd, der viser bare en smule interesse gennem hele processen og ikke kun på fg, hvor man får besked på at man er åbnet 7 cm..... Hovs det blev vist til lidt galde, men det jeg vel prøver at sige er at du må tage fat i ham, men samtidig synes jeg også at du har prøvet dette flere gange, så ved faktisk ikke om jeg har nogen råd til dig...

Men tænker lidt om han overhovedet gider have en familie?? Ved godt at det er hårdt sagt her midt i dine homonernes opblomstring..

Men kæmpe herfra...

ps jeg skriver gerne i en pb hvem jeg er, synes bare ikke hele baby.dk behøver vide at jeg er mig..

Kram fra mig søde...

OG spark så den kylling hårdt i nosserne og giv ham et wake up call der vil noget.

Sikke nogle latterlige undskyldninger og selv om han er som han er, så er det absolut ingen undskyldning. Der skal IKKE være undskyldninger gang på gang, han skal bare sige ja og smutte afsted i ny og næ. Vel og mærke hvis han ikke HAR tid er det noget andet, men han er jo faktisk ret DOVEN når det kommer til stykket og det ved du godt:-)

Nå, man håber sørme du får noget fornuft ind i hovedet på ham, og ja, selvfølgelig skal du stå med det alene når han skrider på øvelse, det gør Jens jo også når jeg er afsted, men derfor er vi stadig 2 forældre alle andre dage.

Aftenen er HANS, men dagen er hans børns, færdig slut.

Jeg forstår godt din frustration - og dit behov for allerede nu at få snakket om hvordan du kunne tænke dig at han reagerer når der kommer gang i fødslen - og ikke mindst bagefter, hvor du ganske naturligt ikke kan tage dig helt så meget af den store som nu.

Men det forstår din mand tydeligvis ikke - så derfor synes jeg I skal få snakket om det stille og roligt - du må prøve at forklare ham, at det kan give dig mere ro i sjælen at snakke om det - og visse ting skal jo startes allerede nu, så det ikke kommer som en stor forandring når bebs kommer til verden.

Min egen William er MEGET mor-glad for tiden - hvilket er dejligt lige nu - men jeg bliver jo også større og mere besværet - og ender forhåbentlig også med at have armene fulde af bebs. Derfor har jeg snakket med Claus om, at han allerede nu SKAL gøre flere af de ting, som William kun vil have mor til at gøre hvis jeg er hjemme. Claus kan og vil gerne - men det er tit nemmere at jeg overtager når William siger "mor skal...." Der kommer jo bare et tidspunkt, hvor mor her ikke KAN - og så skal det ikke først være dér, at Claus skal til at tage kampen om at få lov til at give tøj på/tørre røv, etc. For så forbinder William det med bebs´ankomst og at mor har fået et nyt barn....

Mht fødslen og forberedelsen af denne - så tror jeg simpelthen ikke mænd kan sætte sig ind i at det optager en del i vores (kvindens) sind FØR det sker.... Nu kender jeg ikke forløbet af din første fødsel - men han kan jo nemt have ret i, at der ikke er tid til bad, massage etc. Men dermed ikke sagt han ikke bør tage sig tid til at lytte til dine tanker og ønsker - det er vel lige så legalt at have tanker om en forestående fødsel som enhver anden begivenhed, man gerne vil forberede sig en smule på.....

De bedste tanker og 

jeg synes bare at jeg efterhånden har prøvet det meste.. 

og jeg spørger jo ikke anklagende når det er. jeg fortæller ham bare stille og roligt hvad han evt kunne gøre for at hjælpe mig igennem veerne når tiden er der... men det er som om han lukker helt af. 

med min først fødte kunne han sagtens ligge en hånd på min mave og læse højt fra en bog så baby lærte hans stemme og han læste en del graviditets bøger. 

men det er som om det på ingen måde har interesse denne gang. Når jeg siger han skal prøve at mærke bebs så ender det altid med han siger ej det vil han ikke fordi det er for creepy.. og ja jeg kan da godt forstå det er lidt underligt at jeg bærer rundt på et andet væsen inden i mig... men sådan var han ikke ved den første

 

udover det ville jeg jo også gerne han tog sig mere af vores søn nu, for han er ekstrem mor glad.. og alt skal gøres af mig. Han ber aldrig hans far om at gøre nogle ting for ham, det er kun hvis jeg siger at mor ikke kan.. selvom jeg jo gerne vil.. 

synes det virker så håbløst.. drømmen om et hus sammen virker total underligt når han er sådan over for mig/os. 

Creepy ligefrem....

Hos os går hverken Claus eller jeg så højt op i det med at læse/synge for maven, læse om udviklingen i den pågældende uge eller andre af de ting, der fyldte meget under første graviditet.

Jeg har selv lidt dårlig samvittighed over, at jeg ikke går så meget op i bettefisen derinde endnu - men altså, jeg elsker jo at mærke hende - og regner med at udviklingen nok forløber som den skal selvom jeg ikke lige er klar over om det er denne eller næste uge hun kan begynde at åbne øjne eller får anlæg til tænder, eller.....

Jeg har også måttet bede Claus om at mærke på maven når jeg mente hun var aktiv nok til at han også kan mærke noget - han har heller ikke taget meget initiativ til forberedelse af lillesøsters komme. 

Men jeg kan godt forstå du gerne vil have din mand til at deltage mere med den store - har dog desværre ingen idé til hvordan du kan få ham til det - han lyder til at synes det fungerer fint som det gør - men uden tanke på at du jo bliver mere og mere besværet.... 

Kaufie skriver:

Creepy ligefrem....

Hos os går hverken Claus eller jeg så højt op i det med at læse/synge for maven, læse om udviklingen i den pågældende uge eller andre af de ting, der fyldte meget under første graviditet.

Jeg har selv lidt dårlig samvittighed over, at jeg ikke går så meget op i bettefisen derinde endnu - men altså, jeg elsker jo at mærke hende - og regner med at udviklingen nok forløber som den skal selvom jeg ikke lige er klar over om det er denne eller næste uge hun kan begynde at åbne øjne eller får anlæg til tænder, eller.....

Jeg har også måttet bede Claus om at mærke på maven når jeg mente hun var aktiv nok til at han også kan mærke noget - han har heller ikke taget meget initiativ til forberedelse af lillesøsters komme. 

Men jeg kan godt forstå du gerne vil have din mand til at deltage mere med den store - har dog desværre ingen idé til hvordan du kan få ham til det - han lyder til at synes det fungerer fint som det gør - men uden tanke på at du jo bliver mere og mere besværet.... 

det er heller ikke fordi jeg vil have han skal gå lige så meget op i det denne gang som første gang.. for første gang er jo altid lidt mere specielt fordi man jo ik har prøvet det før.. men som du skriver ville jeg bare ønske han deltog lidt mere.. og viste lidt mere omsorg.. 

OG tog sig mere af vores søn. nu er det sådan at jeg nok ikke bliver mere besværet end jeg allerede er har bækkenløsning til den store guldmedalje og i det hele taget plaget af mange plukveer. 

men det må han selv om.. jeg bliver bare lidt ked af det.

Puha den er svær og ved virkeligt ikke hvad jeg skal råde dig til men syntes heller ikke at jeg bare kan lade være med at svare for det må sørme være hårdt at have en så udeltagende mand.

Jeg ved ikke hvad der er "normalt" men hjemme hos os har Martin ved begge unger gået lige så meget op i det som mig og har gerne ligget med hånden på min mave når jeg sagde at hhv hun og han sparkede. Vi var begge lidt mere spændte ved barn nr 1 men han har altid lyttet til alt hvad jeg har sagt og har deltaget meget. Han kunne aldrig finde på at sove mens jeg har veer, han er der altid 100% for mig og støtter mig på alle tænkelige måder. Hver gang har vi inden aftalt hvordan jeg ønsker og ikke ønsker tingene hvis jeg nu ikke er i stand til at udtrykke mig i kampens hede.

Jeg syntes det er helt vildt skrækkeligt at han ikke gider tage jeres søn med på legepladsen, at han syntes det er belastende at være sammen med hans egen søn. Det er også skrækkeligt at han ikke er klar på at hjælpe dig og tage over når baby kommer. Jeg bliver nødt til at spørge om I er enige om det her familie projekt?

Ihh ville så gerne hjælpe dig eller komme med gode råd.. Har du spurgt ham hvorfor han er sådan?

Macrolf skriver:

Puha den er svær og ved virkeligt ikke hvad jeg skal råde dig til men syntes heller ikke at jeg bare kan lade være med at svare for det må sørme være hårdt at have en så udeltagende mand.

Jeg ved ikke hvad der er "normalt" men hjemme hos os har Martin ved begge unger gået lige så meget op i det som mig og har gerne ligget med hånden på min mave når jeg sagde at hhv hun og han sparkede. Vi var begge lidt mere spændte ved barn nr 1 men han har altid lyttet til alt hvad jeg har sagt og har deltaget meget. Han kunne aldrig finde på at sove mens jeg har veer, han er der altid 100% for mig og støtter mig på alle tænkelige måder. Hver gang har vi inden aftalt hvordan jeg ønsker og ikke ønsker tingene hvis jeg nu ikke er i stand til at udtrykke mig i kampens hede.

Jeg syntes det er helt vildt skrækkeligt at han ikke gider tage jeres søn med på legepladsen, at han syntes det er belastende at være sammen med hans egen søn. Det er også skrækkeligt at han ikke er klar på at hjælpe dig og tage over når baby kommer. Jeg bliver nødt til at spørge om I er enige om det her familie projekt?

Ihh ville så gerne hjælpe dig eller komme med gode råd.. Har du spurgt ham hvorfor han er sådan?

synes ikke rigtig jeg kan få et svar når jeg spørger ham hvorfor han er sådan.... han siger bare sådan er jeg bare....hmm

 

og ja vi var helt enige om 2. baby projekt og han kørte endda uden sædevarme i bilen fordi han var sikker på det så blev en pige... lidt skørt.. 

det var også ham der sagde jeg skulle tage en test, som viste positiv. og vi bygger jo hus så vi har 2 børneværelser..