Jeg har min. to med ADHD i min allernærmeste familie, og det er meget hårdt. Men med den rigtige hjælp, bliver alting meget lettere.
Udredningsforløbet kan være meget langt, så bid tænderne samme og insister på at få ham undersøgt, og det af en sagkyndig. Mange laver ikke de tests, der skal til, og det er vigtigt om det reelt er signalstoffer i hjernen, der er problemet (hvilket man kan medicinere for, hvis det er nødvendigt) eller om det er andet. Kender til folk, der er blevet diagnosticeret med Damp/adhd med hvor det i virkeligheden var omsorgssvigt. Symptomerne ligner nemlig hinanden - andre bliver aldrig diagnosticeret, og får derfor aldrig hjælp, fordi de bliver overflade behandlet. Dvs. de har måske depressioner, stress, angst af forskellige art o.l., og dette behandles, men i virkeligheden er alle disse blot symptomer på ADHD´en som konstant ligger og ulmer - og derved virker behandlingen for depressionen ikke, andet en kortvarigt. Symptombehandling duer jo desværre ikke.
Undskyld det blev langt, men vil blot støtte dig i, at det er vigtigt at få lavet en udredning på ham. Når først i ved om der er noget galt (for det er jo ikke sikkert), og hvad det er, er det nemmere at gøre noget ved det. Og man kan altså gøre rigtig meget i dag, for at hjælpe folk til en bedre hverdag med ADHD.
Har du prøvet at undersøge om der er et netværk for forældre til ADHD børn. Det er der her hvor jeg kommer fra, og det skulle være rigtig godt. Det er jo ikke sikkert, der lige er nogle med din alderskriterier du opstiller, men du kunne jo blive positivt overrasket over at snakke med en, der måske var lidt ældre og havde ældre børn. En der måske havde været hele turen igennem med udredning etc.
Held og lykke med det hele.
Anmeld
