cmks2007 skriver:
Mange tak fordi I tog jer tid til at læse det hele igennem, og for jeres søde svar. Når det hele bliver lidt for tungt og vi spekulerer lidt for meget over, om vi nu klarer situationen godt nok, er det rart at kunne gå ind og læse de indlæg - og det har jeg gjort en del gange.
Min mand blev også noget rørt, da han læste jeres svar, selvom han normalt rynker lidt på næsen af de her babysider
Carolines start i børnehaven er gået ganske fint. Hun bliver ked når vi går, men de siger hun render ind og leger så snart vi er væk, og vi henter altid en glad pige, der ikke har tid til at tage med hjem. Hun tegner en masse tegninger til sin farfar, skriver breve til ham på computeren - på sit helt eget hemmelige sprog - og snakker med ham i sin lege-mobil. Forleden havde vi følgende samtale, efter hun havde snakket i den:
Mig: hvem snakkede du med?
C: farfar!
Mig: okay - hvordan har han det?
C: Ikke så godt tror jeg...
Mig: nå da, hvorfor ikke?
C: Jeg tror altså stadig han har ondt i sjælen mor, fordi han savner os mor
Mig:
Så vores forklaring har hængt ved, og hun tænker over sagerne. Min store eftertænksomme lille pige...
Nå, men ville alttså bare sige tak for svarene - de varmer.
Årrhhh...
