Har lige brug for at komme af med lidt frustrationer over hele dette forløb.
Jeg var i mandag den 12 juli til en scanning på hospitalet da jeg om søndagen var begyndt at bløde. Jeg fik desværre den meddelse at vores lille foster var død og havde været død i 1½ uge. Jeg var 11 uger henne da jeg fik denne meddelse.
Jeg kunne samme dag ikke beslutte mig for hvilken abort jeg ville have og ville hjem og tale med en veninde som havde været igennem det hele før. Hun sagde at jeg skulle vælge en kirurgisk abort. Jeg ringede derfor til hospitalet og fortalte dem om min beslutning og fik at vide at jeg kunne komme ind onsdag den 14 juli og få den fjernet.
Jeg mødte op på hospitalet kl. 7:30 for at få taget nogle blodprøver og derefter kom jeg op på afdelingen og blev indlagt og fik at vide at jeg ville komme til kl 13.
Da kl. blev 23:45 var jeg fortsat ikke kommet til og jeg opgav helt. De havde hele dagen sagt at det var min tur næste gang, men det blev det aldrig, så det endte med at jeg tog grædende hjem. Det tog simpelthen så hårdt på mig da jeg havde forventet at det ville være overstået på det tidspunkt. 
Dagen efter ringede den sygeplejerske som jeg havde haft det meste af dagen til mig. Hun nåede at gå hejm om onsdagen inden jeg opgav. Hun havde set at jeg ikke var kommet til om onsdagen og havde fået det helt dårligt over det, da de havde lovet hende at de ville tage mig.
Hun spurgte om jeg var okay og om der var noget hun kunne gøre. Det endte med at hun fik mig på et andet hospital så i fredags den 16 juli fik jeg en udskrabning.
Jeg blødte lidt dagen efter men ellers stoppede det.
I tirsdags den 20 juli begyndte jeg at få ondt i underklivet, men jeg blødte ikke. Det er ligesom om at jeg skal presse noget ud, det gør sindsygt ondt.
Jeg ringede i går onsdag til Hospitalet for at høre om dette var normalt da det var til tagende og ikke aftagende. Hende jeg talte med sagde at det ikke lød normalt men at hun ikke kunne sige meget da jeg jo var blevet opereret på et andet hospital, og hun råde mig til at ringe til dem og høre om der var sket noget under udskrabningen.
Jeg ringede derfor til det andet hospital og jeg får den dummeste kælling i telefonen ( udnskyld men det var hun altså) Hun sagde at jeg måtte jo forvente at have ondt nu hvor jeg havde valgt at få en abort... havde valgt råbte jeg bare til hende, det var ligesom ikke noget jeg havde valgt 
fu.. jeg blev gal. Hun saqgde videre at hun jo ikke kunne se i mine papir om der var gået noget galt, da de jo havde arkiveret mine papir og hun havde da virkelig ikke tid til at kigge efter dem, og desuden havde jeg kun ret til at ringe til dem et døgn efter, og det var der jo gået.
I dag torsdag har jeg været ved min egen læge som sendte mig videre til hospitalet for at blive scannet om alt var væk.
De kunne heldigvis ikke se at noget skulle være galt og de mente at jeg nok bare havde blærebetændelse.
Jeg har aldrig haft blærebetændelse og jeg ved godt at det er normalt at få, men de synprtomer jeg har passer bare ikke på blærebetændelse. De tog en urinprøve og den viste at jeg ikke havde det, men jeg får alligevel medicin for det nu, og hvis jeg fortsat har ondt i næste uge, må jeg gå til lægen igen for så skal de tage en ny vurdering.
Fu.. hvor er jeg gal på hele det her system og den behandling man får, der er ingen hjælp at hente efter alt det man har været igennem.
Sorry det lange indlæg men havde lige brug for at forælle om mit meget dårlige forløb er der andre der har oplevet noget lign?
