Jeg har også haft tabt mig før, og skal nu til det igen. Jeg skal af med ca. 20 kg. Jeg er ikke så god til at variere min kost, det skal bare være nemt.
Min måde er bl.a. at huske at spise morgenmad (er jeg ikke så god til) - jeg plejer at spise et rundtenom rugbrød med slankeost. I weekenderne bager jeg nogle boller som er blevet godkendt af diæstisten hos Slankedoktor.dk - også med slankeost og rød peber.
Til frokost er det også 1 - 1,5 rugbrød med magert pålæg og en masse grønt ovenpå - fx. snack-peber.
Til aften skal jeg sørge for at spise noget som ligger tæt op af hvad de andre spiser, ellers bliver det for besværligt og jeg spiser usundt. Det er fx. det kød som bliver serveret, men med salat eller råkost til. Når vi får pasta/kødsauce bliver de fleste af de grove pastaer skiftet ud med grøntsager (en blandet pose fra netto)
Og så spiser jeg en del frugt, lidt mandler og mit søde indslag er så Pepsi Max.
Det er egentligt ret let synes jeg - at finde ud af hvad man skal spise, det sværeste for mig er at få tid til motion samt at lade være med at snacke foran fjernsynet.
Jeg håber det virker for mig nu, for vægten har aldrig været så høj som nu, og jeg håber at du også finder lige det der virker for dig
Anmeld