min fornemmelse holdt desværre stik

Åh nej, det var dog forfærdeligt!! Føler rigtig meget med jer begge to.

Kæmpe

tak for alle jeres søde respons svar....... selvom det ikke gir os vores lille bitte spunk tilbage varmer det rigtig meget i en hård tid.......

Vi har jo kun kendt hinanden i 2 mdr men jeg skal da lige love for at jeg ikke er det mindste i tvivl om at han elsker mig!!!!..... han er ved mig og rokker sig ikke ud af stedet!!...... og jeg har grædt mange tårer men han har grædt lige så mange....

Jeg var idag 8+5 og var 7+3 da jeg var til scanning så det er sket kort derefter......

men vi er ikke i tvivl om at vi skal prøve at lave en ny baby som forhåbentlig blir i mors mave sund og rask i alle 40 uger..... nu skal vi bare ha lidt ro et par måneder og det samme skal kroppen og så klatre vi op på hesten igen

Men igen 100000 tak for alle jeres søde og varme tanker og ord..... det er guld værd!!!! i får også alle en  af mig......

sandramor skriver:

jeg letter lige mit hjerte efter en rigtig møg dag......

Jeg har "hele" tiden haft en fornemmelse af at der var et eller andet galt i graviditeten...... fik derfor en tryghedsscanning d. 10 juli hvor de så et fint hjerte blinke løs..... men stadig gik jeg rundt og var sikker på der bare var noget galt.... mindes slet ikke jeg havde alle de tanker da jeg ventede min datter for 6 år siden.....

Imorges på arbejde begyndte jeg så at bløde og fik lidt smerter i underlivet og ringede til min læge som sendte mig på gyn. amb. hvor jeg blev scannet og efter 3 sygeplejske havde kigget kunne de desværre konstatere at der ikke længere var nogen hjertelyd og det var heller ikke vokset...... så en MA er en realitet......

skal så nu bare ligge og vente på at min krop afstøder det efter jeg nu har taget de 2 stikpiller der skal sætte det hele igang......

Min kæreste og jeg var helt knust og græd rigtig meget...... men blir simpelhen nødt til at vende det her til noget positivt...... men gud hvor er det svært!!!!......

 

gør mig ondt at læse, føler så meget med jer, og sender jer et stort

Håber i finder styrken til sammen at komme igennem det og at i får støtte fra familie og venner

Øv hvor lyder det bare barskt! Det gør mig virkelig ondt. Håber i kommer stærkt igennem det, og snart er klar til at prøve igen.

Stort Knus herfra.

Det gør mig ondt!

Hej sandra

Jeg ved lige hvordan du har det og kan godt genkende den sorg i gennemgår lige nu . Sorgen er stor og det er svært at acceptere, for man ønsker sig jo inderligt at det hele er okay.

Jeg har også haft den følelse og undren over, at min graviditet var så nem og at jeg ikke mærkede særlig meget til den. Nogle gange var jeg i tvivl om, om jeg overhovedet var gravid. Tabte mig og ingen tegn andet end at jeg havde ømme bryster.

Jeg får mavesmerter den 11 juli og kommer til scanning. Der viser det sig så, at der ingen hjerte er på skærmen. Da skulle jeg have været i uge 9.

Fredag den 16 fik jeg foretaget en udskrabning og der i venteværelset sad der en kvinde der ville have fjernet sit foster/barn og der sad vi og var vildt ullykkelige over at have mistet det ønskede barn . Vi prøver også at se det positive, men bare svært.

Pyha det er bare hårdt og svært synes jeg, men pas på hinanden i den svære tid og håber det snart lykkedes jer at blive gravide igen.

KNUS fra karina, som også lige har haft en meget svær uge.

Gør mig så ondt at høre.

Ville bare give jer bege et kæmpe knus

hej Karina......

hvor er jeg dog ked af det på dine/jeres vejne... for ja jeg ved jo lige præcis hvordan det føles....... alle ens følelser blir revet op og man er fuldstændig magtesløs og sys det hele er så skide uretfærdigt!!!!....

OG GUD tør slet ikke tænke på hvordan jeg ville ha haft det eller reageret hvis jeg så samtidig var stødt på nogen der sad og ventede på at få en abort... puuuuhhh... ikke at jeg har noget imod det overhovedet... jeg har selv fået en for maaange år siden men lige i sådan en situation så er det bare det værste!!....

noget af det jeg synes er svært og det skal ikke misforståes for mine venner var selvfølgelig kede af det..... men det første de næsten allesammen sagde var... nååå jamen det var måske meget godt alligvel... i har jo kun kendt hinanden 2½ måned og så har i mere tid til at lære hinanden at kende og bla bla..... jamen for pokker..... vi føler jo begge to at vi har mistet vores lille mirakel..... så NEJ det var ikke det bedste.... det barn var meget ønsket!!.....

men ja vi støtter hinanden så godt vi kan i det..... og min kæreste er heldigvis en stor støtte for han ved godt at det er min krop der går igennem det og det er mig der mærker det hele...... ikke ham.....

Men Karina jeg føler som sagt meget med jer og jeg håber virkelig også i holder sammen og støtter hinanden og snart får mod på at lave en ny lille ønske baby....

KNUUUUUS SANDRA