forventninger?

 jeg ved ik om det er fordi jeg så  længehar ønske denne graviditet.

men når jeg snaker med mine veninder som os venter sig  er de alle så galde til undersøgelser fortæller de hvor dejligt det er og de er bare i den 7. himmel.. puha sådan har jeg det slet ikke..

jeg er glad jo, men slet ik på den måde de er og fæler slet ik den glæde de fortæller når man har været til scanninger og alt det her.. synes oz et har været en hård start efter den nakkefold og moderkageprøve..

jeg har ville det her i 4 år og har været igennem befrugtning uden held og så sker det naturligt og nu hvor det er sket , reagere jeg på en helt anden måde en jeg havde troet.

jeg er så bange for alt, tænker over de ting der kan ske ( de dårlige ting)

og tænker tit på at jeg er farezoneren for en deprition fordi jeg netop har haft disse forventninger til hvordan det ville være når jeg blev gravid og mine forventninger når jeg har født .. den ubeskrivelig kærlighed man føler.. hmm hvad nu hvis man ik får den med de samme.. åh gud...

føler sig sgu lidt som et freak når man har disse tanker.. og ved ik helt hvor jeg skal gøre af dem eller med dem.. derfor denne tråd..

karina

Ved ikke hvad jeg skal skrive, men ville da lige sende et kram og sige jeg har læst din tråd

Jeg kan godt genkende noget af det, du skriver. Nu er jeg ikke så langt henne og er hverken blevet scannet eller har været til jordemoder endnu, jeg har kun været til læge.

Jeg tør heller ikke glæde mig 100% endnu - det er som om NF-scanningen er en eller anden magisk barriere for mig. Hvor man forhåbentligt bliver mere sikker på, at der ikke er noget galt.

Vi har også været rigtig længe om at blive gravide. Vi har godt nok 2 børn i forvejen, men de har taget henholdsvis 18 og 21 måneder at lave. Denne gang tog det 16 måneder. Jeg tror, det sidder lidt i mit baghoved, at tænk, hvis der er noget galt med barnet, tager det 100 år, før jeg eventuelt bliver gravid igen - hvis det overhovedet lykkes, for jeg har været ved at give op hver gang.

Måske er det nogle af de samme tanker, du har. Hvis der nu er noget galt, eller man føder alt for tidligt eller...? Så tager det bare rigtig lang tid at blive gravid igen - hvis det overhovedet kan lykkes. Det gør det i hvert fald lidt sværere at glæde sig for mig!

Jeg forsøger at skubbe tankerne væk og glæde mig i stedet. Min mand sagde noget sjovt den anden dag, som jeg faktisk bruger lidt, når jeg får de tanker! Han er vokset op i Tyrkiet ude på landet. De havde bl.a. køer. De havde en enkelt ko, som kun blev gravid cirka hvert femte år, så når den endelig blev gravid, glædede hele familien sig, for de vidste, at der kom en rigtig god kalv ud af det!  Jeg forsøger at tænke det samme - vi har haft svært ved at blive gravide alle tre gange, men de to børn, vi har fået indtil videre er begge sunde, raske og intelligente, så hvorfor skulle nr. 3 ikke blive det? Førsteklassessæd + førsteklassesæg = førsteklassesbarn, ik'?!!!! 

Jeg ved ikke, om du kan bruge sammenligningen til noget, men jeg synes sgu selv, det er lidt sjovt, og om ikke andet kan du få et billigt grin!

Knus Pia 12+1

piadas skriver:

Jeg kan godt genkende noget af det, du skriver. Nu er jeg ikke så langt henne og er hverken blevet scannet eller har været til jordemoder endnu, jeg har kun været til læge.

Jeg tør heller ikke glæde mig 100% endnu - det er som om NF-scanningen er en eller anden magisk barriere for mig. Hvor man forhåbentligt bliver mere sikker på, at der ikke er noget galt.

Vi har også været rigtig længe om at blive gravide. Vi har godt nok 2 børn i forvejen, men de har taget henholdsvis 18 og 21 måneder at lave. Denne gang tog det 16 måneder. Jeg tror, det sidder lidt i mit baghoved, at tænk, hvis der er noget galt med barnet, tager det 100 år, før jeg eventuelt bliver gravid igen - hvis det overhovedet lykkes, for jeg har været ved at give op hver gang.

Måske er det nogle af de samme tanker, du har. Hvis der nu er noget galt, eller man føder alt for tidligt eller...? Så tager det bare rigtig lang tid at blive gravid igen - hvis det overhovedet kan lykkes. Det gør det i hvert fald lidt sværere at glæde sig for mig!

Jeg forsøger at skubbe tankerne væk og glæde mig i stedet. Min mand sagde noget sjovt den anden dag, som jeg faktisk bruger lidt, når jeg får de tanker! Han er vokset op i Tyrkiet ude på landet. De havde bl.a. køer. De havde en enkelt ko, som kun blev gravid cirka hvert femte år, så når den endelig blev gravid, glædede hele familien sig, for de vidste, at der kom en rigtig god kalv ud af det!  Jeg forsøger at tænke det samme - vi har haft svært ved at blive gravide alle tre gange, men de to børn, vi har fået indtil videre er begge sunde, raske og intelligente, så hvorfor skulle nr. 3 ikke blive det? Førsteklassessæd + førsteklassesæg = førsteklassesbarn, ik'?!!!! 

Jeg ved ikke, om du kan bruge sammenligningen til noget, men jeg synes sgu selv, det er lidt sjovt, og om ikke andet kan du få et billigt grin!

 

Knus Pia 12+1

jeg så oz den NF scanning som værende den man skyulle over og så kunne man være glad og det hele, mn det blev ret ødelagt da jeg så fik af vide at jeg skulle ha taget denne moderkageprøve..og så er det gået lidt ned af bakke derfra..

jeg håber at tingene ændre sig lidt når man begynder at mærke liv og tror at jeg blivernød til at fortælle min jordmoder her første gang hvordan jeg tænker og har det måske kan hun sige eller gøre noget som kan hjælpe lidt....

Hej Karina

Jeg er førstegangsgravid og er 9+1. Jeg har selv haft en del år til at glæde mig til at blive gravid, og det har fyldt meget for mig. Utallige er de gange, hvor jeg har drømt om en positiv graviditetstest, og jeg var overbevist om, at jeg ville græde af lykke hver eneste dag. Som du, oplever jeg, at virkeligheden er en anden. Jeg er ikke bekymret for barnet, da jeg er overbevist om, at jeg HAR været igennem den sværeste del. Jeg fortæller hver dag "min lille tiger" at hn skal hænge på *grr* og være sund og rask. I stedet oplever jeg en slags stille ro over, at jeg nu er igang med at leve det liv som mor, jeg har ventet på så længe.

Jeg håber, du selv finder den ro snart. Som dig, glæder jeg mig til at mærke liv, så det kan blive lidt mere virkeligt og forhåbentlig opleve flere stunder af den lykke, vi har ventet på.

Kh Molly