mange tak skønne mødre!

Tak for alle jeres svar omkring, der det en fase jeg er ved at blive sindsyg!

I går var et marridt, men takket været jer og jeres søde svar, fif og trøst, ja så kunne jeg bedre rumme hende i går! I går så jeg på hende, nej hvor er det synd for dig! Hun sov jo det lille pus (det vil sige hovedet sov) men kroppen sov ikke! Hun var så mega træt, at hun nogen gange sad op og sov, lille pus. Hendes krop kunne bare slet ikke falde til ro! Det var sku helt synd for hende!

Men denne gang lod vi hende blive i hendes seng, og når det gik helt galt sad jeg derinde med "lukkede" øjne!


Tak tak tak, håber på en bedre aften nat i dag!

Stort kys til jer alle
Knus Siber

Det var da godt at høre, at du har kunnet bruge svarene til noget. Tit hjælper det at se på situationen med nye øjne - og ja, det kræver overskud at kunne rumme børnene når de er "belastende" Jeg synes det hjælper at tænke på, at de jo ikke gør det med vilje - og - som i Johannas tilfælde - faktisk helst selv ville være fri for kroppens/hjernens reaktion på dagens indtryk. Knus Mette, der har taget hul på døgn 2 i Williams nye liv - uden mors mælk... Nok en større forandring i morens liv :'(