Det virker ikke som om han har drømt. Der plejer vi nemlig også at kunne trøste ham ved at snakke roligt til ham. Så plejer det at gå over. Men jeg ved det ikke. Vi har nu begge to måttet bruge den meget hårde tone over for ham, og nærmest skælde ham ud når det sker. Forstå mig ret, det er ikke sådan at han får skæld ud for at græde, men vi skal meget bestemt fortælle ham, at han skal holde op, og det er som om det er det eneste der virker. Ikke skrig og skrål fra vores side, men tonen er bestemt.
Jeg har det af h... til med at det er sådan det skal tackles. Jeg har det bedst med at snakke stille og roligt til ham, og ikke mindst at få ham til at snakke stille og roligt tilbage, i stedet for at det kører helt op i et højere lag, hvor det er meget svært at få ham ned igen. Det har ikke kun været i nat han har været så hysterisk, han har også gjort det to gange her i dag. Det var til aftensmaden og da han blev lagt i seng. Det er bare så meget anderledes end hvordan han plejer at være. Han har altid været en meget stille og rolig dreng, som man nem har kunnet trøste. Det piner mig simpelthen sådan det her. Det kan også være at det er mig der overreagerer, når det nu kun har stået på et par dage. Men jeg er bare så nervøs for, at det er noget vi skal til at døje med. Og jeg er bestemt ikke meget for, at vi skal til at være "skrappe", når det ikke har været nødvendigt før.
Ved sgu ikke lige hvad vi skal stille op. Jeg håber det vender, så vi kan komme tilbage til det gamle igen.
Knus st.
Anmeld