Jeg melder mig under fanen som "selvvalgt enlig gravid" 
Jeg blev insemineret d. 14. december 2009 vha anonym donor, og bærer nu rundt på en kæmpe mave med en lille søn og datter i (jeg fik dobbelt jackpot i første forsøg.. pyyhhh..
).
Man skal gøre sig en masse overvejelser, når man planlægger at få barn. Det skal man vel også i et parfohold. Sorgen over ikke at få kernefamilien og ikke kunne dele det med en mand skal man kigge på, som du selv skriver.
Sorgen/savnet over den manglende mand vil løbende dukke op. Min graviditet har trukket tænder ud, og det har til tider været ensomt at gennemgå uden en mands omsorg og indlevelse. Jeg havde dog heller ikke regnet med, at det blev så hårdt. Tror ikke, det havde føltes så svært, hvis min graviditet havde forløbet normalt.
Når de/n så kommer til verden, så vil man måske igen mærke, at man er alene - der kunne et sæt ekstra hænder være dejlige. Derfor er det også vigtigt med et godt netværk - familie og/eller venner.
Udover det praktiske, så har andre selvvalgte enlige mødre påpeget, at det kan være ensomt ikke at dele det første smil, ord og andre udviklingstrin som smelter forældres hjerter. Så nogle gode bedsteforældre eller mostre/onkler er guld værd. Folk som føler stærkt for barnet. Nogle som er lige så ivrige som en selv. Det er uvurderligt.
Til dine spørgsmål. Ja, det er i orden at være egoistisk og få et barn alene. Alle der tilvælger børn har taget et egoistisk valg. Ingen børn har set dagens lys for deres egen skyld! Rigtig mange børn kommer desværre til verden et sted, hvor der ikke er plads til dem - eller hvor de ikke har de bedste vilkår. En selvvalgt enlig mor er som regel en ressource stærk kvinde, som har masser af kærlighed at give af. Så det er helt i orden. Det bliver et tilvalgsbarn skabt i kærlighed - bare ikke med en mand.
Ja, man manipulerer lidt med naturen - men der er nu ikke noget nyt i at kvinder gør sig gravide. Nogle vælger at gøre det ved mere eller mindre at tage en uvidende mand som gidsel. Så hænger han på den resten af livet. Måske han ikke en gang ønsker at være en del af barnets liv. Så hellere bruge en sæddonor - for barnet og mandens skyld. Ingen grund til at sætte et barn i verden, hvor relationen til faren allerede er problematisk før den næsten er skabt.
Masser af børn lever uden fædre og kommer rigtig godt fra det. Der er lavet undersøgelser som viser, at børn undfanget vha sæddonor ikke er dårligere stillet socialt og psykisk. Et ønskebarn behøves nogle gange kun en forældre 
Når det er sagt, så er de mænd vigtige, og der skal være en/flere gode rollemodeller i barnets liv. Så de er ikke helt uundværlige.. De er bare for nogle af os kvinder svære at være kærester med.. hehe.
Omgivelserne siger mange ting - men jeg er overrasket over, hvor positive folk er. Jeg har mødt rigtig mange fordomsfri mennesker, som bare synes, at jeg har taget et flot valg. Måske dem som ikke synes om det, bare har holdt deres mund.
Spændende at følge dig, hvis du går videre med det. Rigtig meget held og lykke i hvert fald.
