Majbriteriksen skriver:
Er der nogen der kender den "sygdom". Jeg har prøvet at finde noget på nettet, men kan ikke rigtig finde andet end at det er en lidt bredomfattet sygdom.
Sagen er den at min søn på 3 år har i mange mdr. nok tæt på år døjet med diare, og meget grødet aff. Han har været tæt på at komme af med bleen rigtig mange gange, men får bare så mange nederlag af at "gøre" í bukserne når han får de her eksplotive aff
Nu har han ved egen læge fået sendt en aff. prøve ind, og den var normal. Så blev vi sendt til børnelæge som har gennemtjekket ham og hun kunne umiddelbart ikke finde noget andet end hans mave rumlede rigtig meget og han pruttede uhyggelig meget
Han fik taget blodprøve som evt. kunne fortælle os nogle resultater. Som hun sagde kunne det være noget han ikke kunne tåle( gluten, mælk osv), eller det kunne være en tarmsygdom
eller som sidste mulighed kunne det være Toddlers diare.
Nu har vi fået svar på alle prøver og det var alle ok, dvs at det er toddlers diare han har. Derefter i hendes mail skriver hun at hun ser ham som afsluttet og så er det det. Hvis jeg vil vide noget om sygdommen må jeg selv undersøge.
Håber der er nogen som kan fortælle lidt om sygdomme og om hvordan jeg bedst hjælper min søn?
Toddlers Diarrhea er en fælles betegnelse for diarré hos småbørn, det ses mest hos børn i 1-2½ års alderen, men kan også ses hos børn helt ned i 6 måneders alderen og helt op til 4 års alderen. Der er tale om en kronisk tilstand og man bruger betegnelsen Toddlers Diarrhea eller tumlingediarre, når alle mulige forskellige årsager til diarre er udelukket.
Det vil sige at man skal undersøge barnet for infektioner (afføringsprøver), mad-intolerance og fødevareallergi og også tarmsygdomme skal være udelukket inden man kan tale om Toddlers Diarrhea.
Toddlers Diarrhea opstår ofte fordi barnets indtagelse af mad er sammensat forkert - ihvert fald kan man gøre meget, ved at medtænke, hvilke fødevarer man giver sit barn og i hvor stor en mængde.
Du skal være opmærksom på:
- Indtagelse af for store mængder fibre fra f.eks. frugt og grønsager samt groft brød.
- Indtagelse af juice eller store mængder frugt og bær
- Indtagelse af søde ting som slik
- Indtagelse af fedtfattig kost
- Problemer med at tygge maden tilstrækkeligt
Det vil derfor være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at bibeholde en vis mængde fedt i maden - altså fortsætte med at bruge en smørklat i havregrøden om morgenen, evt. tilbyde din datter sødmælk i stedet for letmælk og også medtænke smør på brødet, sovs osv.
Det vil også være en rigtig god idé at du fortsat koger grøntsager og ikke giver hende for meget rå-kost og at du fortsat tilbyder hende fiberholdigt brød, men brød uden hele kerner, for at lette optagelsen - også selvom hun ikke tygger.
Hun skal fortsat have frugt dagligt, men ikke meget store mængder og banan kan være en god idé og også lidt revne æbler på f.eks. tykmælk om eftermiddagen.
Giv hende ikke slik, saftevand og lignende søde sager
Med hensyn til mælkeindtaget, så lyder det som om at din datter er rigeligt dækket ind. Det er fint med 1-2 glas mælk i løbet af dagen og et surmælksprodukt - derudover dækkes hendes behov for calcium via sovs, ost osv. som indgår i den almindelig madlavning.
Omkring mælk til børn over 1 år, så skriver sundhedsstyrelsen blandt andet: "Efter 1 år gives letmælk, ca. ½ liter om dagen. Det er ikke nødvendigt at komme op på hele mængden, men kosten lever nemmere op til de anbefalede indhold af vitaminer og mineraler, hvis den indeholder minimum 350 ml mælk eller mælkeprodukter om dagen. Det er derfor en god idé at lære barnet at drikke mælk af kop i løbet af andet
halve leveår." (Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring 2005).
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, rigtig god bedring med hende
)