NF-scanning veloverstået

SÅ kom dagen endelig. D. 13. juli har i mange dage været en dato der var umulig at nå, men på mystisk vis blev det alligevel i går d. 12. Jeg gik sent i seng for at være sikker på at sove hele natten... dårlig plan. Det var møgvarmt og har været oppe for at tisse i hvert fald et par gange. Der udover var Jens om muligt en endnu mere urolig sengekammerat end han plejer at være - skønt! Vi skulle op kl. 7 for at være på Skejby kl 8.30. Jeg vågnede kl 6 og ventede... og ventede og ventede og ventede. Blev mere og mere nervøs og mere og mere dårlig. Da vi gik ned i bilen og kørte afsted var jeg klar til at tude. Heldigvis gik det ret hurtigt da vi kom til Skejby. Vi kom ind til sygeplejersken som var god til hele tiden at fortælle hvad hun gjorde, hvorfor osv. Med det samme hun satte scanneren på min mave kunne vi se en lille tyk mave og et hjerte slå - oh store lykke, ungen var der endnu! Men det var så også ca. så samarbejdsvillig som den havde tænkt sig at være. Det tog en halv time at tage så mange billeder som det var nødvendigt for at måle nakkefolden helt perfekt. Jeg drak 1½ liter vand og var oppe og hoppe på gulvet tre gange, men hver gang hun var tæt på at tage et billede vente min lille skat sig om på siden så hun ikke kunne se noget. Først da hun truede med at vi skulle komme tilbage senere, artede den sig og lod sig fotografere.

Men resultater af mål og blodprøver var rigtig fine og der var kun en meget lille risiko for downs syndrom (de giver ikke tallene på Skejby med mindre man beder om dem, og det passer mig helt fint).

Så nu er jeg hjemme igen med et fint lille billede af en tyk baby der vinker til kameraet efter længere tids kamp - så skønt, så skønt - kunne have kigget på den hele dagen!

dejligt så er alt jo som det ska være

Ih, stort tillykke! Hvor er det dejligt at høre! Jeg kan godt forstå at du var nervøs - det var jeg også. Vågnede ca. en gang i timen i løbet af hele natten. Har følt det som om jeg skulle til eksamen, men jeg er heldigvis bestået og har fået et 12-tal

Hvor er det dejligt at det endelig er lykkedes for os!

Tillykke, tillykke, tillykke!

Kram fra mig, der nu er er rykket frem til at være 13+1

Mettemus skriver:

SÅ kom dagen endelig. D. 13. juli har i mange dage været en dato der var umulig at nå, men på mystisk vis blev det alligevel i går d. 12. Jeg gik sent i seng for at være sikker på at sove hele natten... dårlig plan. Det var møgvarmt og har været oppe for at tisse i hvert fald et par gange. Der udover var Jens om muligt en endnu mere urolig sengekammerat end han plejer at være - skønt! Vi skulle op kl. 7 for at være på Skejby kl 8.30. Jeg vågnede kl 6 og ventede... og ventede og ventede og ventede. Blev mere og mere nervøs og mere og mere dårlig. Da vi gik ned i bilen og kørte afsted var jeg klar til at tude. Heldigvis gik det ret hurtigt da vi kom til Skejby. Vi kom ind til sygeplejersken som var god til hele tiden at fortælle hvad hun gjorde, hvorfor osv. Med det samme hun satte scanneren på min mave kunne vi se en lille tyk mave og et hjerte slå - oh store lykke, ungen var der endnu! Men det var så også ca. så samarbejdsvillig som den havde tænkt sig at være. Det tog en halv time at tage så mange billeder som det var nødvendigt for at måle nakkefolden helt perfekt. Jeg drak 1½ liter vand og var oppe og hoppe på gulvet tre gange, men hver gang hun var tæt på at tage et billede vente min lille skat sig om på siden så hun ikke kunne se noget. Først da hun truede med at vi skulle komme tilbage senere, artede den sig og lod sig fotografere.

Men resultater af mål og blodprøver var rigtig fine og der var kun en meget lille risiko for downs syndrom (de giver ikke tallene på Skejby med mindre man beder om dem, og det passer mig helt fint).

Så nu er jeg hjemme igen med et fint lille billede af en tyk baby der vinker til kameraet efter længere tids kamp - så skønt, så skønt - kunne have kigget på den hele dagen!

Der kan selv du se, der var ikke noget at bekymre sig om..!  Den lille lå bare derinde og havde det godt og gad ikke give sin mor så mange symptomer.. Så tillykke med skanningen. Det er en dejlig oplevelse. Jeg glæder mig selv til min næste scanning, som allerede er den 23.. Det er lidt et kick hver gang... 

Iben

Ihhh kæmpe kæmpe tillykke! Det er sååå skønt når man får øje på det lille blinkende hjerte!

Kære Mette,

Jeg så dit lidt urolige indlæg tidligere og har X-et fingre for at alt ville være i skønneste orden, og det var det heldigvis også DEJLIGT!! 1000 gange tillykke. Vil selv prøve at komme til scanning lige inde brylluppet (om ca. en uge), så min mor, far og søster også kan komme med og se den lille spire Så forhåbentligt er alt i fineste orden... 

Knus Chris

PeruBaby skriver:

Kære Mette,

Jeg så dit lidt urolige indlæg tidligere og har X-et fingre for at alt ville være i skønneste orden, og det var det heldigvis også DEJLIGT!! 1000 gange tillykke. Vil selv prøve at komme til scanning lige inde brylluppet (om ca. en uge), så min mor, far og søster også kan komme med og se den lille spire Så forhåbentligt er alt i fineste orden... 

Knus Chris

Ja puha det var rart at få overstået - så føler man sig lidt fjollet over det andet klynke- og ynkeindlæg, men skidt nu med det.

Uh bryllup om en uge?!??! Er i klar, er du ved at være nervøs eller glæææder du dig bare (måske det hele på én gang?)

Ja se at komme afsted til den scanning - det er virkelig en fantastisk oplevelse at de den ligge og vinke og svømme derinde i maven. Alting bliver mere virkeligt efter det!

Hej Mette

Vi er heldigvis ved at være klar. Nu mangler vi vist efterhånden bare at få styr på en bil der kan køre mig til vielsesstedet og et hotel til brudenatte. Det er ret fedt at scanningen forhåbentlig kan komme til at passe med at min familie er her, så det også kan blive lidt mere virkeligt for dem. De kommer jo ellers ikke til at kunne følge så meget med i min graviditet, så jeg håber at det bliver en god oplevelse for alle

Jubii så blev det også min tur til scanning. Nøj hvor var det dejligt at få bekræftet at der faktisk var en baby derinde. jeg har ikke haft så mange symptomer så har haft alle mulige mærkelige tanker om at det var indbildt og at de to graviditetsteste måske havde vist forkert. 

Nu kom jeg hjem fra Glostrup med dejlige billeder af en lille trold som have næse, næseben, arme, ben og til med både noget i mavesæk og blære sagde jordmoderen :-) nøj hvor er jeg glad. 

NF så fin ud på scanningen men jeg venter stadig på blodprøvesvar. Efter scanningen kom jeg til at græde  fordi det hele bare blev for meget på den gode måde. Lidt pinligt men jordmoderen ligne en der havde prøvet at håndtere følesesustabile kvindfolk før  

Held og lykke til dig PeruBaby - håber dte bliver en skøn oplevelse 

Kære Mette.

Nu har jeg været væk herfra et stykke tid, og jeg er bare SÅ glad for at komme tilbage, og se at det er lykkedes dig at blive gravid igen.

Stort tillykke

Knus Mathilde