Er jeg et skarn når

jeg lidt med gru afventer den næste tid, da manden har fået nyt job ??

Hans nye job ligner det gamle en del, men der er en større ansvarsbyrde og der er flere ansatte (han er chefen). Jeg ved (og har jo også støttet ham og sagt at det er ok med mig) at han kommer til at arbejde en del mere det næste ½ år ....

Jeg glæder mig ikke til at være deltids "alene-mor" med børnene, synes det er rigeligt, at han fx i dag tager på job kl 4 !! så da jeg vågner er han bare væk og så står jeg der med morgentjansen.

Er det for dårligt, at jeg ikke KUN glæder mig på hans vegne men også får lidt ondt af mig selv ???

Vælger ano da de to arbejdspladser endnu ikke ved at de skal af med/have ny chef.

Jeg synes det lyder som om du er helt normal. jeg ville i hvert fald også frygte det lidt, på trods af man er glad for det.

Det kommer jo til at kræve en del arbejde for dig at være selv næsten hele tiden med børnene. Men det kommer også til at kræve noget at ham når han så endelig er hjemme, for der SKAL han jo nærmest bruge al tiden med børnene. Ellers tror jeg i hvert fald det bliver svært for ham senere hen, både at holde styr på dem men også at ha den tætte kontakt. Nu kender jeg jo ikke jer privat, så jeg ved ikke hvordan i gør normalt, men jeg kender til problemet.

Det er i hvert fald rigtig vigtigt at han er der 100% når han kommer hjem.

-Christina (H)

ÅRH!!!
Har det på fuldstændig samme måde som dig.
For det er altså hårdt at gøre alting selv med ungerne.
Jeg står i samme situation, Lars er hjemme hver dag ml. 18 og 19.

Så nej, synes ikke du er et skarn!

Hmm har sgi tit morgentjanse, eftermiddagstjanse og natte tjansen da Jens tit overnatter i Karup jo....
Og ja, nogle gange kan det blive nogle lane dage hvis han er i et "jeg ville puttes eller noget som helst " humør:)
Men det går ok alligevel fordi jeg ved det ikke er permanent.