Fik en voldsom følelse af

at drukne i bleer og barsel i går aftes :'( Jeg tuder normalt ALDRIG, men pludselig kunne jeg bare ikke holde tårerne tilbage. Manden var sgu helt i chok, for sådan er jeg jo ikke normalt. Jeg blev bare så overvældet af tanken om at skulle gå hjemme mere end 1 år endnu !! Ja, jeg har helt dårlig samvittighed over at jeg kan tænke sådan, for jeg elsker jo bebsen i maven og glæder mig over alle sparkene i maven og kan næsten ikke vente til hun kommer ud .... Men tankerne om kedsomheden ved at have gået hjemme i 2½ år når jeg endelig kommer i gang igen, frygten for at jeg nærmest har "glemt" at undervise for jeg kommer til at have gået hjemme lige så lang tid som jeg har været i job :S Tanker der kredser om, hvorvidt jeg lidt har fortrudt at få en mere så hurtigt ..... Elias er jo stadig lille og har brug for sin mor .... kan man elske alle børnene lige meget ..... kan jeg overskue al den tid jeg ved, at jeg kommer til at være alene hjemme med 3 børn, mens manden dyrker jobbet ??? Ja, det er en rodet omgang jeg smider ind til jer i dag, men mit hovede flyder lidt over i tanker disse dage .... :( Anja, der vist er drevet af hormoner i øjeblikket

Sødeste Anja...
Jeg tror det er en helt normal reaktion... Og grunden til at den først kommer nu er nok fordi det lakker mod enden... Ved ikke rigtig hvad jeg skal sige udover at jeg ved du kan elske den lille ny lige så højt som de 2 andre... Og om du kommer til at kede dig??? Det tror jeg ikke du får tid til;)
Men nyd nu resten af din gravi, så godt du kan... og glæd dig over hvad der kommer til verden...


Mange (H) herfra...

søde Anja dog...jeg ville undre mig hvis der ikke kom sådan et indlæg.

Nu var jeg ikke med i gruppen før vi fødte, men jeg vil vædde på mange skrev sådan et indlæg her som dig, da vi ventede vores bebser...og prøv lige at lur hvor mange der ikke kan forstå hvor tiden er blevet af!

Jeg kan godt forstå du gør dig de tanker, for det er jo med til at forberede dig og familien på nye tider.

du skal nyde det, og være stolt over at du sætter den tid af til jer!

og drukne i bleer...lol....HEP den kender jeg alt til...jeg er bare ikke gravid, og kan derfor ikke undskylde mit tuderi med hormoner...så benyt dig af det!8D

stort trøstekram fra sloggi...som drukner i meget mere end bleer....i dag er det patholdere, for jeg skal finde en pæn en uden stropper...jeg blir sgu nok kvalt i den inden jeg er færdig!

Åh Anja :) Jeg tror, det er meget normalt at få sådan en tur. Jeg fik det også, da jeg ventede pigerne - ej, lige pludselig "fortrød" jeg og ville bare være alene med Sebastian, som jo var "så lille" i mors øjne (han var næsten 3 år!). Hvordan skulle han dog klare at dele mig med to mere? Hvordan kunne jeg overhovedet komme til at elske nogen - og så to! - bare halvt så meget som ham? Osv. :)

Jeg kan godt forstå, du har det sådan. Men det forsvinder igen :) Nok er Elias lille, men tænk på den glæde de får af hinanden, når den første baby-tid er ovre. Det bliver jo helt fantastisk :) Jeg kan bare se, hvor godt Sebastian allerede leger med pigerne, og jeg tror nærheden er endnu større og stærkere, når der er så kort tid imellem dem.

Ja, det er længe at gå hjemme. Men om du glemmer dit fag - det tror jeg bestemt ikke. Det sidder i dig og vil også gøre det, når du starter - du skal bare huske at tro på dig selv.

Så prøv at tænke på alle de gode ting, der kommer til at ske. Og kærligheden kommer 100 % sikkert ;) Måske ikke i første sekund, for man kender jo ikke den bette endnu, som man kender den store, men det kommer lynhurtigt snigende ;)

(H) Line

Tak for opmuntringen ! Det hjalp faktisk :)

Jeg ved godt, at det nok skal gå, det er bare svært at se nogle gange, når man overvældes af følelserne :P

NEEEEJ, DET ER BARE LØGN!!

Nå, det var ikke til dig det der... men nu havde jeg lige skrevet et tonselangt indlæg om alle de følelser du går igennem nu.. og det var virkelig så dybtfølt et indlæg at jeg begyndte at tude mens jeg skrev - og så kom jeg sgu til at slette i stedet for at sende!!!!

Jeg skrev at jeg selv for da jeg var omkring 25 uger med Malte, fik nøjagtig de samme følelser som du har nu.. og jeg skrev et indlæg på nb og fik sååå mange dejlge svar som jeg stadig den dag i dag kan huske de fleste af!

Men essensen af svarene, og mit svar til dig er:
Selvfølgelig er der kærlighed nok til begge børn!!
Kærligheden vokser nemlig eksponentielt i forhold til antallet af børn - du bliver ved med at elske Elias som du elsker ham nu + du kommer til at elske ham for hans nye rolle: storebror!

Bare vent... jeg lover dig at første gang du ser ungerne sammen smelter du, og alle dine bange følelser vil blive gjort til skamme!!

Slap bare af søde, dine tanker er ganske normale nu - du er jo gravid for helved!

Knus og en lille tåre i øjenkrogen fra Marie

hmmm, jeg vil lige bakke ivf op her.
Min veninde fik den der følelse da hun ventede nummer to, hun sagde til mig, at hendes tanker gik på, at hvis nu hun stod på en høj trappe, med den bette på armen og hendes den store faldte ned, så ville hun smide den lille og gribe den store

altså i overført betydnig, at hun ville bekymre sig om det barn hun kendte...og jeg måtte jo sige til hende at sådan var det ikke...hun ville self. ikke smide den lille, men ville forsøge at gribe den store..

vi har tit snakket om det siden, og hun har været flov over det mange gange...men man skal jo ikke være flov, men stolt over at man gør sig nogle forskellige tanker om hvordan det bliver.

når vi snakker om det, siger hun tit, at det jo i grunden var noget pjat, for hun kunne jo godt se at den store meget bedre kunne klare sig selv, end hun havde forventet.

fat mod søde anja, IVF har helt ret, dine følelser bliver gjort til skamme!
og du vil dele alt din kærlighed ud bare på 3 børn, istedet for 2.