hvordan med manden under fødsel ??

MarieMor skriver:

nøj , hvor lyder han bare super sød og det er virkelig tydeligt hvor meget han har været der for dig . og det er lige nøjagtigt sådan jeg også ønsker at min mand kommer til at være og er også ret overbevist om at han bliver sådan (ikke fordi han ikke er der for mig nu, for det er han !!!) det er bare alt det uvisse ved hele fødslen der bekymre mig, alt det man ikke kan styre . så er det bare super vigtigt for mig at han er der for støtte mig igennem det hele fordi vil ikke ligge og være ked af at være alene imens der foregår så meget i ens krop 

men tak håber også det kommer til at gå godt 

Ja et er at man har et ønske, men hvordan det går er anden ting - det fandt jeg da ud af  troede kæden ville hoppe af noget før for ham eller at jeg ville blive "tosset" på ham under mine veer heheh.. Men det skete heldigvis ikke...

Husk og nyd det og hvis endelig han har behov for lidt luft så er det også ok så han kan være helt klar til baby kommer

Tanja78 skriver:

 

Ja et er at man har et ønske, men hvordan det går er anden ting - det fandt jeg da ud af  troede kæden ville hoppe af noget før for ham eller at jeg ville blive "tosset" på ham under mine veer heheh.. Men det skete heldigvis ikke...

Husk og nyd det og hvis endelig han har behov for lidt luft så er det også ok så han kan være helt klar til baby kommer

du har helt ret !! 

hmmm

Jeg reagere meget anderledes når jeg var veer end ellers.

Når jeg har veer så skal folk IKKE snakke til mig, de skal ikke glo på mig, de skal alt ia lt bare holde sig væk fra mig. Måske give mig en hånd jeg kan smadre når veen kommer, men ellers skal de sgu passe sig selv:-)

Så jeg er ikke forarget, da det er sådan mine egne har været. Min mand, jamen jeg forventer ikke en skid af ham andet end at han er der når de bliver født. Han kan i virkelighedn hverken gøre fra eller til, og synes faktisk slet ikke det er fedt han skal stå ved siden af og se hvor elendigt man har det.

DEt er da kun fordi jeg mener han bør være en del af fødslen, men ellers skal han intet som sådan.

JM fortalte ham nogele gange at han skulle give mig iltmasken fordi hjertelyden dykkede og sådan nogle ting, men ellers anede han ikke hvilket ben han skulle stå på:-)

Og kan godt forstå dem...de er med til noget som de står helt udenfor ved...de ser hvad der sker osv, men er ikke helt med alligevel, fordi det netop ikke er deres krop der er ved at blive rvet fra hinanden ved ´hver ve:-) Havde sågar lidt ondt af min mand, der pgs de smerter jeg havde, var ved at besvime:-):-)

nu fik jeg PKS, så det er ikke helt det samme, men min kæreste var bare en helt! hehe... Havde ikke troet han ville stå igennem alt det - men han var bare så god

Jeg græd urolig meget lige inden de skar mig op, bl.a. da de lagde bedøvelserne for jeg var SÅ bange, men min kæreste sad bare og nussede mig og fortalte hvor stolt han var af mig, og hvor god jeg var  det var bare skønt  

Da jeg så havde "født" og lå på stuen, tog han 100 % over, jeg kunne ikke gå de første to døg uden hjælp, ja jeg kunne ikke engang skifte mit eget bind - så hvem gjorde det, det gjorde min kæreste. 

STOR RESPEKT til ham  

det har gjort noget helt specielt for os at gå gennem den oplevelse

Jeg synes nu det er ok manden går ud, hvis han har det dårligt med nåle.... Ingen grund til han bli'r dårlig, så er det bedre han lige går ud og trækker luft og kommer ind igen når den er lagt :-)

Nu har jeg ikke fået epidural eller noget, men min mand har været der 100% for mig begge gange og skal også næste gang (er i uge 30 nu)

Han var lidt frustreret første gang- ligesom jeg, da jeg havde en rigtig dum JM der ikke lyttede til mig og intet fortalte og jeg havde helt ulidelige smerter!

Sidste gang fødte jeg i vand på sygehuset og det var bare rigtig godt:-) Både min mand og jeg havde den bedste oplevelse og han sad på en stol ved karret, og han er heldigvis ret god til at "læse" mig, og vide at der er tidspunkter hvor jeg ikke kan og vil snakke fx..... Han har på intet tidspunkt siddet henne i en stol i den anden ende af lokalet (som jeg synes mange gør i DUM) men været hos mig hele tiden....

Denne gang skal jeg føde hjemme og vi har snakket meget om det og om vi begge var klar til det... Han var usikker i starten men vi har verdens bedste JM så tog ham med derop, og nu er der ingen problemer, han GLÆDER sig :-) Vi har købt kar og skal inden så længe ha' lavet en test på hvor længe det tager at fylde det op osv:-)

Min mand var der hele tiden, men vi havde en klar aftale om at han endelig skulle gå ud hvis han blev dårlig! Han var nemlig rigtig bange for at skulle se mig have så ondt.

Men han klarede det meget bedre end vi begge havde forventet og jeg synes det er vigtigt at det også er en god oplevelse for faderen, så han skal have lov til at sige fra!

jeg har haft den bedste mand under begge fødsler. med liam havde jeg pakken en taske fyldt med blade jumbo bog frugt kiks og sodavand ( blev sat i gang ) så viste det kunne tage længe..  han sad ved siden af og slappet af og læste. jeg kunne ikke snakke. men løftet jeg armen så var han der med det samme.. kunne ikke selv vende mig så det klaret han for mig   og så snakket han med jm.. det var rart at høre dem snakke. det var beroligere for mig.  

med zoey viste vi hva vi skulle igemmen. skulle igen sættes i gang. så havde pakket blade og kryds og tværs til mig selv. den snuppet han.  han var der igen når jeg ville ha det. og nusset lænden lidt. og støttet mig når jm hundset rundt med mig

det betyder så meget at man har den støtte og ro. og at jeg ikke skulle bekrymre mig om han ligepludselig havde brug for at komme ud.  han var selv meget opsat på han skulle være der hele tiden.

kan så godt forstå at hvis man har ligget 12 timer at han lige har brug for noget frisk luft eller i kiosken får at hende noget at drikke osv.

camilla

Jeg synes det er helt i orden at ens kæreste/mand går ud fra fødestuen, lige for at sunde sig lidt... Det ER hårdt for dem at se deres kæreste/kone ligge der og faktisk have en smule ondt eller andet...

Min kæreste gik ud, når han ikke kunne magte at være der, og kom igen når han var klar...

Så synes helt klart der skal være plads til mændenes frustrationer under en fødsel også! ;)

Min kæreste var ved min side hele vejen igennem fødslen. Han var mere opsat på at jeg skulle føde end jeg selv var. Men nu var det jo heller ikk ham der skulle mærke smerten

Men han støttede mig og hjalp til med at holde mine ben og holde mig i hånden og kom med en kold klud når jeg ville have det og hjalp mig da jeg var i badekar. Det var meget vigtigt for mig at han var der hele tiden for han skulle også opleve hans søns fødsel.

Jeg havde heldigvis en super god fødsel sidste gang så jeg glæder mig kun til den næste gang