Trist til mode

Ved ikke, om det bare er de der humørsvingninger, man kan opleve som gravid. Men jeg synes godt nok, at jeg har svært ved at glæde mig over min graviditet for tiden.

Jeg er selvfølgelig glad for at det endelig lykkes. Har jo kæmpet for det i over et år. Og nogle dage er jeg også bare glad. Men jeg synes ikke rigtig, at jeg føler den der jubel-glæde og trang til at baby-shoppe, som jeg følte i efteråret, da jeg var gravid - jeg aborterede i 10. uge.

Det kan selvfølgelig godt til dels være angsten for, at det skal ske igen, der holder mig lidt tilbage. Men der er også i mellemtiden sket det, at faderen og jeg er blevet enige om, at det ikke skal være os. Men vi ville alligevel ha et barn sammen, for det har været mit ønske fra før jeg mødte ham.

Men det var som om, jeg var mere hook på ideen om at være alene-mor, inden jeg mødte ham. Forholdet til faderen har sat gang i nogle drømme om det gode parforhold og det at være to om det. Nu føler jeg mig bare alene. Men ved ikke, om det er derfor, for nogle dage kan jeg som sagt godt være glad, omend mere afdæmpet end første gang.

Er der nogle af jer andre, der kender til de der følelser ?

hej med dig, og kæmpe kram til dig

det er jo netop i denne tid du skal glæde dig over dit spirende liv i maven, men kan da godt forstå at du måske har noget gemt i baghoved fra da du mistede sidst.

og ja homonerne raser jo også helt vild i kroppen....

og når de raser, er vi jo indbygget sådan at når vi er gravide så vil vi gerne bygge rede, og så er det da klart at tankerne flyver om ørene på en, den perfekte familie, 2 forelskede voksne om et barn...

men husk nu på at i parforhold er det hele jo ikke altid rosenrødt, der er der helt sikkert også fordele ved at være alene mor. og hvis du er en stærk kvinde, hvad jeg tror du er, siden du har valgt et dårligt parforhold fra, istedet for at blive i det. så tror jeg da ikke at der er nogen tvivl om at du nok skal klarer den, og når nu den lille kommer så skal der nok komme smil på læberne :-)

og hvem siger ikke at mister right nok skal dukke op

Husk nu bare at det er helt lovligt at have trælse tanker, men glem nu ikke de gode også

stort kram Majbrit

Det er nu ikke et spm om at vælge et dårligt parforhold fra, men at det aldrig helt blev til noget med faderen og mig, fordi vi ikke passer sammen. Og det er nok meget ham, der ikke synes, at det er værd at kæmpe for.

Jeg var single i mange år, inden jeg mødte ham sidste sommer, så jeg var sådan set indstillet på at være alene-mor, selvom drømmen om et parforhold stadig var der. Men så mødte jeg faderen her - som iø har to børn i forvejen - og så blev det pludselig realistisk at være to og at være i et forhold. Vi har haft det rigtig godt sammen og jeg savner ham rigtig meget. Han vil gerne stadig ha' kontakt til mig og holder meget af mig, men det er bare for svært, når jeg gerne vil kæresteriet og han bare vil venskab. Så jeg snakker ikke meget med ham mere. Og det giver en tomhed og som sagt den der følelse af, at være helt alene om det.

hej igen

ja det må helt sikkert være rigtig svært... men mon ikke det vil lysne for dig igen :-)

det er altid svært at komme over et break up, især et hvor man ikke mener det helt er slut endnu.

håber i har fået snakket godt og grundig tingene igennem, især også pga den lille ny....

men alt held og lykke til dig søde :-)

klem majbrit

Først et kæmpe  til dig.

Det er HELT normalt at føle sådan. Der sker SÅ meget i din krop + at hele dit liv meget snart ændres helt. Der går alverdens tanker gennem hoved på en og de er ikke altid positive. 

Jeg husker det tydeligt fra da jeg ventet Lucas som var meget planlagt og vi glæde os rigtig meget. Men nogen dage ønsket jeg det slet ikke jeg var så bange for en masse ting fødslen, blive jeg en god mor, bliver claus en god far osv. Og alle de tanker + en mill andre er helt normale. 

Glæden skal nok komme bare vent men du vil opleve det mange gange i løbet af din graviditet. 

Kram til dig.

Jeg havde det bare ikke helt sådan, da jeg var gravid i efteråret og faderen og jeg var kærester på det tidspunkt og ku glæde os sammen. Han var her, da jeg tog testen, og var lige så positivt overrasket, som jeg var. Hele den dag gik vi bare i en anden verden og smilte og snakkede om det specielle, der sku ske.

Denne gang var vi kun sammen under selve befrugtningen og så har jeg ikke set ham siden. Jeg tog testen alene og går med det hele alene. Jeg savner ham at dele det med.

Er lidt bange for at ryge ind i en depression. Føler mig så tung, træt og ugidelig og trist. Der er enkelte øjeblikke, hvor jeg kan føle glæde, som fx idag, da jeg sad og spillede lidt klaver - elsker musik - men ellers går jeg generelt bare og hænger og er alene.

Det er sikkert også præget af, at det er sommerferie og jeg synes, jeg burde være sammen med nogle mennesker, opleve noget, tage på ferie et sted. Men jeg har for det første ikke råd til at ta nogen steder, har ikke så mange venner i området, da jeg kun har boet her i kort tid og hele tiden tænker tilbage på sidste sommerferie, hvor faderen og jeg begyndte at se hinanden og hyggede os rigtig meget sammen. Han var her hos mig næsten hele sommeren, vi var i Skagen sammen og i august var vi til festival sammen. Det var kanon hyggeligt og min bedste sommer i mange år. I år sidder jeg bare her alene og har hverken råd til at komme nogen steder, nogen at gøre noget med eller energien og overskuddet til det, fordi jeg er træt og har kvalme hver eller hveranden dag.

Nå, jeg vil da lige sige, at jeg har det meget bedre

Jeg har fået sovet godt i nat og det trængte jeg virkelig til. Var bare så udmattet af dårlig nattesøvn. Så jeg har det meget bedre idag, både fysisk og psykisk. Fik også set faderen til barnet igår og vi snakkede lidt. Det hjalp også lidt, fordi jeg godt kan se, hvorfor vi ikke er sammen - selvom jeg stadig gerne vil være i et forhold.

Hejsa

Jeg er helt enig i Majbritts svar  og kunne faktisk ikke skrive det bedre selv. Det er helt normalt at have dage hvor man bare synes det hele er lidt træls og at man føler sig lidt alene om det. Også selvom jeg har en dejlig mand, som har øje for hvordan jeg har det.

Et parforhold er ikke rosenrødt og vi har da også dage, hvor jeg synes det er rigtig træls. Jeg kender flere der er alenemor og de klare det bare så godt. De har jo hinanden .  Manden i dit liv skal nok dukke op og sikkert når du mindst venter det.

Glæd dig til at få dit barn i armene, for det er så ubeskriveligt skønt . Jeg håber det bedste for dig.

Kram herfra