Hmmm - det er ikke let, når man vælger de alternative løsninger.
Jeg er selv single, og valgte at blive donorinsemineret ved juletid. Jeg har også haft længere singleperioder og kortere forhold (nogle som virkelig har trukket tænder ud).
Jeg nåede frem til at min manglende succes hos mænd ikke skulle forhindre mig i at blive mor.
Blev gravid i første hug og venter nu tvillinger. Havde jeg valgt at bruge en eks (én meldte sig!), så havde det nok været endnu mere hårdt, tænker jeg.
Det er en kæmpe sorg at give afkald på kernefamilien, og den skal man prøve at bearbejde inden man bliver med rogn, for det bliver bestemt ikke lettere, når hormonerne raser rundt i ens krop.
Helt rustet bliver man bare aldrig, og jeg har da også haft kriser i min graviditet. Specielt fordi, at den har budt på mange bekymringer (en tvillingegravids lod!!). Så har det været frygteligt ensomt at ligge helt alene, når man burde ligge i en stor og stærk favn..
Du vil opleve op og nedture. Mit råd er at alliere sig med andre kvinder i samme situation. Mit venskab med Dorthe (herfra Baby.dk) er uvurderligt, da vi forstår hinanden. For selvom man vælger manden fra, så betyder det bestemt ikke, at man helst ville undvære dem...
Anmeld