Igangsættelse af fødsel efter eget valg

Mange tak for alle jeres svar. Jeg kan næsten ikke overskue at svare jer alle sammen, så jeg svare lige til alle, generalt her. Det er nok rigtig nok at jeg panikker lidt, og at jeg skal tage en snak med jordemoderen om det. Jeg vil helt klart godt føde selv, for mig er det noget af det smukkeste i verden, at føde sine børn! Og det er bestemt det jeg ønsker, men min angst gør bare at jeg, ja har alle de hersens tanker, for jeg vil bare så godt have ham i mine arme! Helst NU! Så jeg ved at der ikke sker ham noget ondt. Der melder sig så utrolig mange tanker! Skal til jordemoder igen i morgen, så må jeg tage en snak med hende om det, og se hvad hun har at sige til det hele. Jeg vil ham jo kun det bedste, jeg er også bare bekymret for at mine tanker påvirker ham! Ja man ved jo aldrig, med det her gravidtet.. Jeg håber som i skriver at alt er i den fineste orden, for jeg mærker ham jo tydeligt hver evig eneste dag, ham tumler og rumler. Og der er ikke noget bedre! Godt at der "kun" er 22 dage til termin !

Tak! Jeg ved da ikke hvad jeg skulle have gjort uden jer!

Nej man kan ikke selv vælge om man vil igangsættes. Det vurdere JM og fødselslæge.

Da jeg stod og skulle have min datter, kørte min kæreste lastbil.

Og jeg gik meget over tiden, ville være 42 fulde uger om mandagen og han blev nød til at tage ud at kører hvis ikke jeg havde født inden søndag, da han havde brugt sin ferie der og ikke kunne få barsel før jeg havde født, dvs. at der var mulighed for at han slet ikke kunne være med til fødslen. Vi snakkede med JM om at jeg så måske kunne blive sat igang om fredagen eller lørdagen, men ikke engang der ville hun gøre det og det var bare ærgeligt hvis han ikke var med til Lærkes fødsel. 

Heldigvis fødte jeg om fredagen.

Men nej, man sætter kun igang, hvis det er det bedste for mor og barn, eller hvis der er noget truende, f.eks. graviditetssukkersyge, højt blodtryk, højt BMI eller andre ting der kan være galt.

Ingen tvivl om, at du er angst, da du har prøvet at miste - al respekt for det, men du skriver, at du bare vil have ham ud nu, så du ved, at der ikke sker ham noget ondt.......hmm, når først han er ude, så kommer der en masse andre bekymringer (og glæder), der er børnesygdomme, "trækker han vejret"?, har han feber?, hvorfor er han lidt sløv?, åh, gud han faldt ned fra sengen osv. osv. osv. -så det er måske ikke så hensigtsmæssigt at gå i panik nu. Han har bedst af at blive derinde, til han er klar.