Hej alle sammen.
Jeg er simpelthen så ked af det, frusteret, usikker, bange, trist, forhåbningsfuld og meget andet...
I januar havde jeg en SA i 6. uge. Vi var LYKKELIGE da jeg testede gravid i starten af maj igen. Jeg fik en tryghedsscanning i 7. uge, hvor der var fint hjerteblink . Men da jeg var 9 uger henne fik jeg en ny scanning - og jeg fik den forfærdelige besked, at fosteret var dødt. Jeg blev så ked af det og så overrasket. Havde glædet mig sådan til scanningen og troede alt ville være helt okay. Jeg var begyndt at blive sikker på, at denne graviditet nok skulle ende med et dejligt lille barn til os. Så det var en helt igennem forfærdelig dag
.
Jeg fik en udskrabning i dagen efter (det er 8 dage siden i dag). Og vi er sikre på, at vi vil prøve igen, selvom jeg ved, det bliver nogle slemme 12-15 første uger. Jeg vil være SÅ bange og usikker og hele tiden være skrækslagen for, at det går galt og fosteret vil dø
.
Min læge synes, jeg skal have en mens. inden vi prøver igen. Dét for at livmoderen får ro til at komme sig. Og jeg skal til gynækolog om nogle uger for at få tjekket, at jeg er livmoderen er fin efter udskrabningen.
Synes det lyder fornuftigt, men jeg er SÅ utålmodig og synes, der er 100 år til vi kan prøve igen. Og så er jeg bare bange for, at det vil tage lang tid at blive gravid. Sidst gik der godt 4 mdr. hvilket jo er lidt - men det føltes som laaang tid

Håber på trøst, gode råd til at takle sorg og ventetid, andres historier om hvor hurtigt I blev gravide etc.
Føler mig så alene
- selvom jeg heldigvis har en SKØN mand og nogle dejlige veninder.
hilsen T
Anmeld