Bamme skriver:
Og have styr på tingene?
Vores naboer har styr på det der med at være voksne.
Feks. vil jeg vædde med at de ikke har ledninger nogen steder i huset, som ikke er hamret fast med de der små hvide dimser.
Nu vil jeg ikke sidde og hænge vores naboer ud på NOGEN måde, men de er bare så...voksne.
Andre som også har hængepartier konstant, hængepartier som andre "rigtige" voksne ikke har?
EX:
Lønsedler som ligger og flyder i en gammel Pampers kasse.
En plæneklipper som aldrig får skiftet olie...
En bil som altid trænger til at blive vasket.
Et kontor som flyder.
En have som er angrebet af max ukrudt og kløver en masse i græsset.
Vasketøj som flyder i soveværelset?
Etc etc...
Bamme - misundelig på de "voksne", men som ikke gider...
Og vel har de ikke styr på det hele Mette. Det kan godt være, det ser sådan ud, men så er der garanteret noget andet, de selv synes halter. - Og måske går de endda og misunder dig, at du har "modet" til at lade ledningerne dingle og tager på golfbanen i stedet. Måske ville de også ønske, de bare kunne give pokker i om ukrudtet har overvokset roserne og så lege indianer med ungerne i det i stedet - ligesom hende Mette inden ved siden af: Den coole mor med de glade børn:-)
Jeg kan da godt lide, når her ser ryddeligt ud, haven er trimmet og ungerne har været i bad og fået rent tøj på. Sådan et glansbillede holder bare max 5 min. for så har "nogen" slæbt græs ind på gulvet, legetøj ligger igen hid og did, og pyntedukkerne har opført sig som børn og er smurt ind i jordbær og sandkasse. - Og lige for tiden tager det vel heller ikke meget mere end 5 min. før der atter er ukrudt at spore i en ellers nyluget have. Sådan er det bare.
Der ligger masser af papirer på mit skrivebord, men det kan jeg godt leve med, for jeg har besluttet, at det bliver der ikke gjort noget ved, så længe solen skinner og jeg hellere vil nusse om haven, når ungerne er lagt om aftenen. Jeg kan godt holde ud, at noget "hænger", hvis jeg har besluttet mig for at lade det hænge. Det er så energidrænenede at suse rundt og dunke sig selv i hovedet over alt det, man ikke har fået gjort, synes jeg.
Jeg har lige læst bogen; Hvad venter du egentlig på? af Sofia Manning, og hun skriver sådan noget om, hvad man helst vil huskes for, når man er død + en masse andet rigtig godt - og jeg vil varmt anbefale alle at læse den bog.
Nå, men svaret på dit sp. Nej! Jeg kender ikke det med at være rigtig voksen, og jeg tror egentlig ikke, jeg har lyst til det heller.
- Helle