En mærkelig tid

Hold op, jeg synes det er en mærkelig tid vi går igennem herhjemme! Der går op og ned i humøret, og det går desværre ud over forholdet. Kæresten er som en arrig bjørn, der går og brummer over alt, fordi behandlingen og svarene derfra desværre ikke alle har været for gode.. Og jeg går som en lille mus, der prøver ikke at forstyrre bjørnen på nogen måde.. For jeg ORKER ikke endnu et møgfald! Jeg VED godt det ikke har noget med mig at gøre, når han brøler så højt at vinduerne rystes løse af karmene.. Han er SÅ ked af, at det er ham der "bærer" problemet og handicappet, og hvor ville jeg gerne lettet byrden for ham, og tage læsset... Men det kan jeg ikke! Øv, hvor giver det en dårlig stemning! Jeg siger ikke han bærer hele skylden, men minimum 85%

Jeg sidder selv herhjemme med eksamnesopgave, der bare slet slet ikke går som det skal.. Jeg kan ikke samle mig om det, og det bliver noget overfladisk vås... Men jeg forsøger, og det er vel godt nok.. Så må det briste eller bære..

Det er også en mærkelig tid, fordi jeg venter på min mens, uden nogen form for tiltro til, at jeg kan være blevet gravid denne måned.. Jeg har 110% mistet troen på, at vi kan "lave" babyen selv... Jeg er stået helt af, og er fuldstændig kold.. Og det er virkelig en mærkelig følelse, når vi i 2½  år har forsøgt, og jeg hver måned har brugt et utal af tests, for "tænk nu hvis"... Den følelse er forsvundet som dug for solen. Måske er det meget godt, for jaja, "det sker når du mindst tænker på det".. Men behøver man at miste troen helt?

Jeg føler vi står på et busstoppested, og at bussen er meget forsinket... At vi venter på behandlingsbussen, og den kommer ikke på det tidspunkt vi troede.. Vi ved faktisk ikke, hvornår den har tænkt sig at holde ind.. Og imens kan vi så stå og vente, og vente, og vente lidt mere, og blive mere og mere irriterede. Både på bussen og på hinanden...

Jeg er træt af at være irriteret, at være den stille mus og af at være barnløs.. Men jeg bestemmer jo nok ikke selv, hvornår det holder op...

Jeg ved ikke, hvad jeg vil med det her.. Bare tømme hovedet tror jeg...

Du får lige et KÆMPE trøste knus af mig søde!  

Kan godt forstå det er hårdt og at tingene et ret anspændte for tiden... Men hvor er det dog bare vigtigt at i ikke glemmer hinanden i det her! I har jo trods alt hinanden, og i er SAMMEN om det her!

Håber så inderligt at din mens holder sig laaaaaangt væk denne måned og de næste 8 med! HUSK at håbet er det altid!  lige meget hvor fjernt det synes væk nogle gange!

At ønske sig noget som man ikke selv er herre over at kunne få er det hårdeste i verden, og INGEN fortjener at gå en tur igennem!

Kan selv huske PRÆCIS hvordan det var, det glemmer man aldrig.... men kan kun sige at det en dag BLIVER JERES tur, og så synes kampen om ønskebarnet det hele værd- også skænderierne, tudeturene, det slukkede håb, rutsjebane turene, og magtesløsheden!  

Puha,jeg ved heldigvis ikke 100% hvordan I har det! Men sender Jer en masse kram, og håber virkelig at det meget snart er Jeres tur! Uanset om I "klarer" det selv eller får hjælp!

- husk at snakke med bjørnen om det, selvom det er svært!!

VNB skriver:

Du får lige et KÆMPE trøste knus af mig søde!  

Kan godt forstå det er hårdt og at tingene et ret anspændte for tiden... Men hvor er det dog bare vigtigt at i ikke glemmer hinanden i det her! I har jo trods alt hinanden, og i er SAMMEN om det her!

Håber så inderligt at din mens holder sig laaaaaangt væk denne måned og de næste 8 med! HUSK at håbet er det altid!  lige meget hvor fjernt det synes væk nogle gange!

At ønske sig noget som man ikke selv er herre over at kunne få er det hårdeste i verden, og INGEN fortjener at gå en tur igennem!

Kan selv huske PRÆCIS hvordan det var, det glemmer man aldrig.... men kan kun sige at det en dag BLIVER JERES tur, og så synes kampen om ønskebarnet det hele værd- også skænderierne, tudeturene, det slukkede håb, rutsjebane turene, og magtesløsheden!  

Vinni, du er bare en dejlig støtte, selvom du er hoppet over "på den anden side", og jeg meget taknemlig.. kræfterne magetr desværre ikke altid at "være noget" i den modsatte rening, men du ved jo, hvor hård kampen kan være..

Vi ELSKER hinanden, og vi gør det her SAMMEN! Men humørsvingningerne er der altså stadig, og i disse fodboldtider er der jo ikke nogen jordisk chance for at få et indført.. Måske jeg skulle købe en vuvuzela, og tage skrren i den anden hånd

Det er egentlig rigtigt som du siger.. Håbet er der altid, uanset hvor fjernt det må være! TAK! Det vil jeg prøve at huske, når jeg føler mig død-elendig over at have mistet troen.. Men det har jeg jo ikke, den gemmer sig nok bare i frustrationen!

Stort kram til dig og maven!!

Årh...!!

Jeg har nok ikke så meget klogt at bidrage med. Synes det er flot at du kan lade være med at tage det personligt når han gir et mødfald, men kan sagtens forstå at det under ingen omstændigheder bidrager til god stemning. Bare i husker at blive ved med at tale meget sammen, så det fortsat bliver et fælles projekt og ikke to parallelle projekter i kører hver for sig?

Godt du bruger os til at læsse af på. Det må være svært når der bliver ved med at komme flere og flere gravide til herinde som har "overhalet" jer.

Du får lige et kram mere

AnneBJ skriver:

Puha,jeg ved heldigvis ikke 100% hvordan I har det! Men sender Jer en masse kram, og håber virkelig at det meget snart er Jeres tur! Uanset om I "klarer" det selv eller får hjælp!

- husk at snakke med bjørnen om det, selvom det er svært!!

Jeg overvejer at købe en vuvuzela, då jeg kan "råbe" ham op... Vi prøver at tale, men nogle gange siger et blik mere end tusind ord.... Efter så lang tid tror jeg vi ved hvad hinanden tænker, og giver hinanden plads... Men Fu*k hvor ville jeg gerne være det foruden!!

Tak for dine kram, de varmer!

Mettemus skriver:

Årh...!!

Jeg har nok ikke så meget klogt at bidrage med. Synes det er flot at du kan lade være med at tage det personligt når han gir et mødfald, men kan sagtens forstå at det under ingen omstændigheder bidrager til god stemning. Bare i husker at blive ved med at tale meget sammen, så det fortsat bliver et fælles projekt og ikke to parallelle projekter i kører hver for sig?

Godt du bruger os til at læsse af på. Det må være svært når der bliver ved med at komme flere og flere gravide til herinde som har "overhalet" jer.

Du får lige et kram mere

 

Jeg føler nogle gange at hele baby.dk har givet os beghul i projekt baby Men altså, den selvmedlidenhed kan jeg jo ikke bruge til noget.. Den melder sig bare nogle gange.. Og det er jo heller ikke ondt ment fra min side, men.. ja.. sådan er det nogle gange!

Det er på ingen måde hvert vores projekt, vi har bare SÅ forskellige måder at få renset ud på. Han råber og jeg græder. Og når han råber hæjt, så rammer det dybt, og ja, så græder jeg også over det... Men sådan er vi jo så forskellige...

Jeg ved at det tager lidt tid, og så er vi "hånd i hånd" igen.. Men idag ønskede jeg ham hen hvor peberet gror, så jeg kunne se en film og spise mig tyk i chokolade, uden der var fodbold og en mand der SKULLE se det!

først en KÆMPE  kram til dig smukke.

Forstår dig så godt. Sådan er det præcist også herhjemme.
Vi ved bare ikke endnu om jeg også fejler noget

Men søøde. Tror det er helt okay at tingene går sådan i en periode.
man går jo i fuldstændig uvished. hvilket er super ubehageligt, og tror også din kæreste ville ønske at han havde lidt mere styr over situationen. Ved her hjemme er det også meget for man går med tankerne, lykkedes det nu også, hvorfor lige os, hvornår sker der noget, hvornr kommer vi videre i systemet. Det er jo det eneste man venter på.

Men søde jeg har fuldstændig mistet lysten til sex. men tror det er godt nok med en pause, for jeg har det også sådan, at nu ved vi hvo dårlig sæden er, og at det HØJEST SANDSYNLIGT ikke kan ske af sig selv
 

Du ved hvor jeg er skat
Kram

Kruse90 skriver:

først en KÆMPE  kram til dig smukke.

Forstår dig så godt. Sådan er det præcist også herhjemme.
Vi ved bare ikke endnu om jeg også fejler noget

Men søøde. Tror det er helt okay at tingene går sådan i en periode.
man går jo i fuldstændig uvished. hvilket er super ubehageligt, og tror også din kæreste ville ønske at han havde lidt mere styr over situationen. Ved her hjemme er det også meget for man går med tankerne, lykkedes det nu også, hvorfor lige os, hvornår sker der noget, hvornr kommer vi videre i systemet. Det er jo det eneste man venter på.

Men søde jeg har fuldstændig mistet lysten til sex. men tror det er godt nok med en pause, for jeg har det også sådan, at nu ved vi hvo dårlig sæden er, og at det HØJEST SANDSYNLIGT ikke kan ske af sig selv

Du ved hvor jeg er skat
Kram

Så sandt som det er skrevet... Alle spørgsmålene.. Det er til at blive vanvittig af!

Jeg tænker nogle gange: Der er en grund til at det er MIG der skal udsættes for det her".. Der er en mening med tingenge, og jeg bliver ikke udsat for mere end jeg kan klare... Men tråden knækker altså alligevel...

Og det med sex'en og sædkvaliteten.. Ja, det er helt rigtigt.. Hvorfor gøre det, når det ikke giver en baby... Jeg håber du finder lysten igen. Man kan godt føle sig som en maskine, der er tidsindstillet... Men i denne måned har den følelse været væk, og dét har i det mindste været positivt... Det har "bare" været lyst af kærlighed