Du får lige hele min fødsels beretning.. den beskriver det vist bedst med hvordan igang sættelsen fungerede for mig 
Fik hinde løsning den 12 juni 2009.
Jeg skulle have været sat igang mandag den 15 juni 2009, da jeg der var gået 14 dage over tid.
Men søndag den 14 juni er vi nød til og tage en tur på fødegangen, da jeg ikke har mærket hende i et halv døgn.
Jeg bliver så undersøgt og de køre en ecg, som heldigvis viser, at hun har det godt.
Men hun ligger meget stille der inde og ud fra det, vurdere lægen og jm at de vil tilbyde mig igang sættelse allerede samme dag.
Ikke at de er nervøse for at der er noget galt og en scanning bekræfter også at hun har det fint, men som de sagde skulle jeg jo sættes igang mandag alligevel og derfor kunne de ligeså godt gøre det søndag.
Først fortæller de en masse om fordel og ulemper ved en igang sættelse.
Om chancen for kejsner snit osv.. De var så enormt søde og så gode til og oplyse om det hele.
Jeg fik den skønneste behandling og kan ikke forlange bedre behandling.
Vi valgte så at jeg skulle sættes igang.
Først undersøgte de om det var muligt og tage vandet, da jeg nu var så langt henne.
Men det var det ikke.. Det var kroppen ikke klar til endnu.
Så jeg skulle sættes igang med stikpiller.
Kl 15.00 søndag fik jeg den første stikpille og vi måtte tage hjem.
Var der ikke sket noget kl 21.00 skulle vi komme igen og få en stikpille mere sat op.
Og der skete ikke spor der i løbet af eftermiddagen/aften, så vi tog der ind igen til kl 21.00
Her får jeg så igen kørt en ecg og får en stik pille mere kl 21.30.
Og efter en time må vi tage hjem igen.
Sker der ikke noget i løbet af natten, så skulle vi kontake dem mandag morgen.
Lige da vi køre hjem har jeg lidt murren i maven, men mere blev det ikke til.
Næste morgen var der stadig ikke sket spor, så jeg kontakter fødegangen og får besked på at møde der inde kl 9.00
Vi køre hjemmefra kl 8.30 og på vej ind på sygehuset får jeg nogle veer.
Ikke sådan med fast interval og ikke af længere varighed.
Da vi ankommer til fg har jeg forsat veer og få kørt en ecg.
Jm håbede da på for min skyld at det var veer der ville blive til noget, men var ikke sikker og var begyndt at snakke om at de ville forsøge og tage vandet, når jeg var færdig med og få kørt ecg'en.
Mens jeg ligger med ecg tager mine veer til.
Kl 10.00 ber jeg Michael få fat på jm, for nu bed veerne virkelig.
Hun kommer ind og undersøger mig og jeg er nu 3 cm åben.
Hun siger at jeg skal i hospital tøjet og det er nu ..
Så som sagt så gjort. Veerne kommer med ca 3 min mellemrum nu.
Michael styrter ned i bilen efter taske og kamera. Det havde vi jo ikke lige taget med op, da vi egentlig ikke troede de veer blev til noget.
Han er væk højs 5 min og i den tid har veerne taget yderlig til.
kl 10.15 går mit vand og veerne kommer bare oven i hinanden nu..
Det gjorde mega ondt og jeg blev noget forskrækket over bange over, at det hele nu gik så stærkt.
Men min jm var bare suveræn.. Hende og Michael fik mig til og koncentre mig om veerne og puste godt på dem..
De roste mig så meget og støttede mig så godt..
Ved hver ve massagerede den min læn og jm trykkede nogle steder som aflastning..
Hun spurgte om jeg ville have noget smertestillende, men både hun og jeg var godt klar over at jeg slet ikke ville kunne nå og få noget så hurtig som det gik..
Men bare det at hun spurgte syntes jeg var dejligt og igen hun var så suveræn og sød..
Kl ca 10.30 har jeg pressetrang og nu gør veerne bare så mega ondt og jeg er sikker på at det her klare jeg aldrig..
Min jm kunne ud fra mine skrig høre at jeg havde pressetrang og sprang til og fik mig lagt ordentlig så jeg kunne presse..
Hun skyndte sig og mærke mig indvendig og sagde at nu var jeg helt åben og det var ok og presse..
Lige inde have hun lagt ecg på den bette indvendig fra, da de ikke kunne måle hende udvendig fra mere.
I næste nu har jeg pressetrang og presser hovdet fri.
Og i næste presseve kommer hun helt ud.
Så jeg havde kun 2 presseveer i alt og så er hun ude den lille Louise
3860 gram og 52 cm lang.
Så i løbet af tre kvarter udvider jeg mig 10 cm og føder min lille datter..
Som jm sagde bagefter, du har ikke engang været her i 2 timer, men nu er du mor igen Det er det vi kalder en lynfødsel..
Selvom det var en noget voldsom fødsel der gik alt for stærkt, så var det alligevel en god fødsel takke været en super super jm og så min dejlige mand
Anmeld
