Nybagt mor. Hvorfor er det hele så svært???

Hejsa.

Nu er det en uge siden jeg fødte, og jeg syntes det bliver sværre og sværre hele tiden. Jeg syntes jeg græder hele tiden. Det er ikke den berygtede tude dag for den er jeg ovre. Det kunne jeg mærke i hele kroppen. Jeg ved ikke helt hvad det er der gør det svært, men jeg syntes bare det hele er svært.

I dag skulle vi ha været ude hos mine svigerforældre, men jeg bakkede ud i sidste øjeblik, for jge har virkelig ikke  lyst til at forlade min lejlighed. Manden fik mig ud på en gå tur for et par dage siden. Det var en forfærdelig oplevelse. Og så begydte det at gøre ond!

På hospitalet fik jeg ikke nogen vejledning i amning, så nu har jeg fået kæmpe sår og det gør bare så ondt. Jeg har fået et par ammebrikker. De gør det nemmere, men det gør stadig ondt. Jeg glæder mig til sårene er væk igen.

Sundhedsplejersken var her i dag. Han ser fin ud og har taget på i vægt. Så han har det godt. Men jeg er stadig bange hele tiden og på nippet til at græde. Jeg kan ikke forklare hvad det er jeg er ked af. Det hele er bare så overvældende og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det.

Hjælp....

Hilsen Julie

Åhh hvor jeg føler med dig .. fortalte du SP om hvordan du havde det .???

Det hele er også uoverskueligt den første tid, og den glæde og forventning man har gået med til at man skal nusse rundt med sin baby, er desværre ikk altid sådan..

Men det er dejligt at din dreng tager på..

Jeg syntes du skal række ud efter hjælp enten hos din SP eller lægen, så du kan få nydt den lille mand..

Mange

Hej Julie

Tillykke med bebsen og titlen som mor ^^

Det KAN svært at blive mor. For dig som sidder et sted hvor jeg gjorde engang så ER det svært. Syntes det er fedt at du erkender det

Lyder til at du bør kontakte din læge.. Hvis du har svært ved det så be din kæreste om at hjælp dig. Han virkede til at være en god og støttene type udfra det du skrev om jeres gåtur

Allerførst får du et stort

Livet som nybagt mor ER ikke nemt, der er for nyligt oprettet en tråd om netop dette emne af Ansemusen, som du skulle tage og læse, hvis du ikke allerede har gjort det.

Jeg synes også du skulle tage en snak med din SP eller læge, hvis det virkelig står så galt til. Vedr. amning så kan du få hjælp hos en ammerådgiver hos FOGH ( http://www.fogf.dk/Ammeraadgivningen/index.php) og ellers ville jeg kigge på www.ammenet.dk, der kan du vistnok også få besøg af en af de søde piger derinde som kan hjælpe og vejlede dig. Det er superstressende når amningen ikke fungerer oven i alt det andet, man skal forholde sig til som ny mor.

Jeg håber du snart kommer ovenpå igen - og tro mig når jeg siger at det BLIVER nemmere meget snart!

Stort knus Tulle, mor til Anna på snart 3 mdr.

Det ER hårdt i starten og jeg græd også meget. Man ved ikke hvad man skal gøre når den lille græder for man prøver alt bleskift, amning, putning osv osv og den lille græder videre. Min sp sagde til mig: Om en måned så har du bare styr på det hele og du kender dit barns gråd! Jeg tænkte bare gu har jeg ej! Men hun fik ret! Lige pludselig kan du høre om dit barn er træt, sultent eller har skidt.

Og jeg turde heller ikke forlade mit hjem i starten. Det var meget "farligt" for hvad nu hvis hun græd!!!! Uha uha... Det gik heldigvis også over. Prøv at overvind dig selv. Gå en LILLE tur ikke så langt fra hjemmet så du hurtigt kan komme hjem igen eller gå ud i haven eller noget. Små skridt af gangen og jo flere gode oplevelser du får med det jo modigere bliver du.

Og mht dine ømme brystvorter så havde jeg STOR glæde af uldindlæg (og ja det er sommer I know. Jeg fødte også i sommerperioden, men de er gode) og da jeg havde sår på brystvorterne begyndte jeg at sove med uld-indlæggene om natten og væk var sårene. Det er skide godt! Og så holder de brysterne varme (du skal købe nogle store nogen, jeg har små bryster og brugte str L for de dækkede hele brystet) og dermed løsner de op for evt knuder. De er rigtig gode.

Og så håber jeg du fortæller andre end os herinde at du har det skidt så du kan få noget hjælp. Knus

det er rigtig hårdt!

men det er helt normalt du har det sådan, det er der mange der har & jeg kan også stadig få det sådan engang imellem, men det er ikke så tit mere.

jeg håber du snart får det bedre .

Lucipher skriver:

Hejsa.

Nu er det en uge siden jeg fødte, og jeg syntes det bliver sværre og sværre hele tiden. Jeg syntes jeg græder hele tiden. Det er ikke den berygtede tude dag for den er jeg ovre. Det kunne jeg mærke i hele kroppen. Jeg ved ikke helt hvad det er der gør det svært, men jeg syntes bare det hele er svært.

I dag skulle vi ha været ude hos mine svigerforældre, men jeg bakkede ud i sidste øjeblik, for jge har virkelig ikke  lyst til at forlade min lejlighed. Manden fik mig ud på en gå tur for et par dage siden. Det var en forfærdelig oplevelse. Og så begydte det at gøre ond!

På hospitalet fik jeg ikke nogen vejledning i amning, så nu har jeg fået kæmpe sår og det gør bare så ondt. Jeg har fået et par ammebrikker. De gør det nemmere, men det gør stadig ondt. Jeg glæder mig til sårene er væk igen.

Sundhedsplejersken var her i dag. Han ser fin ud og har taget på i vægt. Så han har det godt. Men jeg er stadig bange hele tiden og på nippet til at græde. Jeg kan ikke forklare hvad det er jeg er ked af. Det hele er bare så overvældende og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det.

Hjælp....

Hilsen Julie

Det lyder til at være helt normalt. Det er en helt ny verden, du får næsten ingen søvn, hormonerne farer rundt og du ved/føler at du vil blive målt og vejet når du kommer udenfor en dør og når man selv er usikker og skal lærer tingene er det ikke en rar fornemmelse.

Tag den tid du har brug for, til at blive fortrolig med det hele, men vigtigst af alt prøv at tage det hele så afslappet. Du vil snart opdage at det ene skridt vil fører til en følelse af :Nå det var jo ikke så svært/farligt. og man får mod på mere og mere

Hvis det er en mere generel følelse af at være ked af det hele og hvis det fortsætter må du søge hjælp.

Masser af varme tanker til dig og tillykke med den lille

Jeg vil gerne komme og besøge dig og lytte, hvis du har lyst til det. Det vil jeg gerne, virkeligt. Jeg kan forstå, hvad du mener. Du må gerne sende mig en privat besked, hvis du føler, at du har lyst til at snakke om det med nogle.

Jeg græd stort set hele den første måned, da jeg lige havde fået min store datter (4 år siden).. Det var især slemt da manden startede job igen efter de 14 dages barsel. Jeg græd hele tiden og ringede ham ned konstant!  - stakkels mand.. Var så bange for at jeg ikke kunne slå til overfor hende, og være hende en god mor. Var bange for at gøre alt forkert .

Men det hele er så nyt og overvældende. Man er pludselig ikke sig selv og kun sig selv mere, og sin kæreste. Nu er man 3, og den lille nye er jo afhængig af én og kræver ens konstante opmærksomhed 24/7, og det er jo en kæmpe omvæltning.

Der er ingen der har sagt at det er let at blive mor, men det bliver nemmere efterhånden som I lærer hinanden at kende og får knyttet et bånd

Stooort knus fra mig

Lucipher skriver:

Hejsa.

Nu er det en uge siden jeg fødte, og jeg syntes det bliver sværre og sværre hele tiden. Jeg syntes jeg græder hele tiden. Det er ikke den berygtede tude dag for den er jeg ovre. Det kunne jeg mærke i hele kroppen. Jeg ved ikke helt hvad det er der gør det svært, men jeg syntes bare det hele er svært.

I dag skulle vi ha været ude hos mine svigerforældre, men jeg bakkede ud i sidste øjeblik, for jge har virkelig ikke  lyst til at forlade min lejlighed. Manden fik mig ud på en gå tur for et par dage siden. Det var en forfærdelig oplevelse. Og så begydte det at gøre ond!

På hospitalet fik jeg ikke nogen vejledning i amning, så nu har jeg fået kæmpe sår og det gør bare så ondt. Jeg har fået et par ammebrikker. De gør det nemmere, men det gør stadig ondt. Jeg glæder mig til sårene er væk igen.

Sundhedsplejersken var her i dag. Han ser fin ud og har taget på i vægt. Så han har det godt. Men jeg er stadig bange hele tiden og på nippet til at græde. Jeg kan ikke forklare hvad det er jeg er ked af. Det hele er bare så overvældende og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det.

Hjælp....

Hilsen Julie

Hej..

Hvis det kan trøste dig lidt, tror jeg vi alle har været i den båd, det hele er jo nyt og man har ingen ide om hvad man skal gøre... og hvordan man får de små pus til at stoppe med at græde!!

Mit bedste råd er køb en smuk buket til stuen, som frisker lidt op, tænd lidt lys til at hygge med og ta en kop the til at slappe af på!! sæt dig ned i sofaen og bare kigge på din søn, tænk på alle de dejlige ting og bare slap af, når han kan mærke at du slapper af, slapper han også af!!!

så start derhjemme med at få ro på dig selv og find rollen som mor!! og så vendte med at besøge andre og gå tur til at du er klar