Gammel emne, men vil nu alligevel, for andre vil sikkert støde ind i det samme.
Min yngste bliver 1 nu her og jeg har i et par måneder nu sagt at jeg vil til at stoppe, den holder bare ikke
af den simple grund at jeg ikke har hjertet med, det er af praktiske og fornuftige grunde JEG vil stoppe og ikke fordi det er tid, eller fordi hun giver udtryk for at hun ikke gider mere, det handler med andre ord udelukkende om MIG og det praktiske i MIT liv, uden hensynstagen til andet.
Så går den altså ikke, ikke for mig, jeg kan jo godt lide at amme, og om man vil det eller ej, er det stadig det sundeste af det sundeste for børnene.
Jeg forsøger i stedet at skære ned når lejligheden byder sig, dvs skal jeg ud af huset, lader jeg vær med at malke ud så længe jeg overhovedet kan holde det ud, jeg tager ikke hensyn til amningen ved fester (dvs jeg drikker som JEG har lyst, og må jo så tage "skraldet" med ømme bryster dagen efter) og så forsøger jeg at nøjes med at amme når der er av klæm på, for at lætte overgangen for mig selv, (mig mig mig *gg*) det fungere ikke altid efter hensigten, men dog, har det betydet at der er skåret mærkbart ned den sidste måneds tid. Og så alligevel ikke, for skal vi ud af huset en hel dag, kan jeg agtens ernære hende alene via amning, det er som om min krop er så vennet til det at det for den er ligegyldigt om det er en dag med meget eller lidt amning... det er det jo så ikke alligevel for jeg kan ikke gå en hel dag uden at amme, min samvittighed går mig imod, lige så bliver mine bryster godt ømme efter 6-9 timer uden amning. (En MEGET!!! stram BH er et vidundermidel)
En ting er sikkert stoppe mig med kemikalier for at stoppe ALDRIG i mit liv, det er ikke sundt for mig eller for miljøet, det er unaturligt, og den slags syntes jkeg der er rigeligt af uden stop-.pillerne, der hvor jeg kan spare på den slags gør jeg det, jeg syntes vi er blevet nogle "slapssvande" går tingene ikke lige super nemt, ja så tyr vi til kunstige hjælpemidler, og den tendens forsøger jeg at modarbejde, i det daglige.
