Hejsa.
Selv om det er længe siden, jeg har skrevet herinde sidst, håber jeg alligevel, det er ok, at jeg spørger lidt til råds.
Og det er nok mest dig, Helle, jeg søger. Har fulgt lidt med i, når du bl.a. har skrevet om Josefine og hendes vægt. Leah er ikke overvægtig i flg kurverne, men hun ligger i den øverste del af at være normalvægtig, og det er vi meget bevidste om. Jeg snakkede med vores egen læge om det til 5-års undersøgelsen, men han sagde, at det absolut ikke var noget problem, når han så på hendes højde- og vægt-kurve. Men hun er bare madglad, og vi vil jo meget nødigt, at hun skal få et vægtproblem, og da slet ikke nogen vrangforestilling om mad heller.
Hjemme hos os kan vi jo selv bestemme, hvad der skal serveres. Men når vi kommer i byen - det være sig bedsteforældre og oldemor bl.a. - så bliver der jo serveret kage og/eller is. Og hos veninder får de også tit is - det er jo sommersæson. Og vi kan jo ikke bestemme, hvad de skal byde os, når vi kommer. Men det ærgrer mig, når vi nu tænker meget over, at hun ikke får for meget af det søde derhjemme. Men er det ok, når det ikke er hverdag?
I eftermiddag var vi hos min mor sammen med flere andre gæster. Og efter eftermiddagskaffen fik børnene en isvaffel hver. Jeg er meget ambivalent omkring det: for det ærgrer os, at hun skal "fyldes" med is (vi har nemlig bedt bedsteforældrene om at holde igen med det søde), og samtidig skal hun vel også have lov at nyde en is hos mormor.
I har fået professionel hjælp vedr Josefine og kost - er det ikke rigtigt? For jeg tænker på, hvad I har fået at vide? Om det er ok at "synde" på weekendbesøg og i den dur, eller om det gælder om at holde den rene linje hele vejen igennem. For efterhånden tænker jeg, det er nemmere at holde sig hjemme, for det er til stadighed et diskussionsemne blandt min mand og jeg, når vi kommer hjem, "at nu blev der serveret dét og dét" uden at der jo er nogen af os, der kan "gøre for det".
Jeg er vokset op med kage dagligt, og det til trods er der ingen af os, der har vægtproblemer. Jesper derimod har rigeligt på sidebenene, og det er måske dér, Leah har det fra, at det let sætter sig på sidebenene.
Håber du kan hitte hoved og hale i mit indlæg og gider smide lidt tilbage til mig - på forhånd TAK
Kh Birte (Leahs mor)