Hvis I spotter fx. gamle klassekammerater (Og nej, det er ikke dig, Nadia ;) ) eller andre bekendte, er I så typen der farer hen og siger hej og skal høre om alt eller måske prøver at undgå øjenkontakt og krype langs væggen fordi I bare ikke orker?!
Jeg er simpelthen blevet så underskudsagtig at jeg ikke orker at rende på folk.
Jeg er bare så træt af klassikeren: Ej, hvor er det længe siden! Ej, vi skal altså også snart finde ud af noget! Ej, nu må vi altså lige holde kontakten ved lige!
Og man har bare lyst til at sige: Let´s face it! VI ved jo begge at det ALDRIG bliver til noget!
Er det bare mig der er blevet en gammel vrissen kon´ der ikke kan overskue "nye gamle" bekendtskaber.
Anmeld