Nu må jeg også på banen med nogle indlæg, kommer bare aldrig dertil hvor jeg får taget mig sammen til at brygge det sammen!
Juliane er nu 4½ år og har et lille hoved fyldt med tanker og spørgsmål om livet på godt og ondt.
Det sidste nye er døden.....hun spørger og snakker og spørger og snakker hele tiden om det, og det er bare så skide svært at forklare. Jeg mener egentlig ikke vi skal lyve for hende, men hvor meget kan sådan en lille sjæl rumme? Vi har ikke nogen i familien der er gået bort. De eneste døde væsner hun oplever er de mus som vi får serveret på terrassen af kattene 
Jeg er kommet til at sige at det er når man bliver gammel, men så er der jo lige de gamle oldere.....og hun spørger også om farmor snart skal dø - så gammel er hun nu ikke, men det er jo set fra et lille barns synspunkt. Har også måtte bide mig i selv i tungen en dag jeg var ved at sige det var hvis man blev syg! ...tænk hvis pigen tror mor dør af sin forkølelse, ik!?
Noget andet er, at hun har en veninde i bhv som er lettere buttet....og det har denne pige vist været så længe jeg kan huske. De gik også i vuggestue sammen. Juliane og Annika har lige haft en periode hvor de begge snakkede meget om bryster 
....altså et par divaer ikk? Kan I lige høre det for jer? Annika: Mor, hvor er mine bryster henne??, og så står hun og løfter op i trøjen. Nå, men den her buttede veninde fra børnehaven har ifl Juliane voksenbryster!!!!!! HVordan fa'en får vi den tanke ud af hovedet på barnet? -eller skal vi bare lade som ingenting? Jeg vil under ingen omstændigheder begynde at fortælle at det er fordi hun er mere tyk eller et eller andet, bla bla bla.... Men jeg synes jo heller ikke hun skal nævne det for den her pige.
OG, Juliane har åbenbart OGSÅ opdaget at der er forskel på hudfarver! 
Altså den lille hjerne kører på højtryk. Hun snakker enormt meget om at hun var en hvid baby, og en anden var en brun baby osv....men er det ikke fint nok at hun opdager det, men at vi så bare ikke sætter yderligere fokus på det som om at det er noget særligt?!
....sidst men ikke mindst er der en veninde i bhv som Juliane mægtig gerne vil lege med. Vi har efterhånden haft en del forskellige veninder på besøg, og vi har skabt kontakt via et lille personligt og diskret brev fra Juliane. For hundrede år siden fik denne veninde et brev og vi har bare ikke hørt noget! Juliane spørger rigtig tit om ikke jeg vil ringe til hendes mor, eller om X ikke nok må komme hjem osv, og jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal svare hende, for bolden er jo givet videre, og vil ikke mase på med endnu et brev. Men helt ærligt så synes jeg det er synd at de ikke bare melder ud hvis ikke de har lyst/overskud/tid/mulighed for at lege så vi bare kunne komme videre i teksten 
Oh my God, er der overhovedet nogen der er kommet igennem min enorme smøre??! Nok skriver jeg ikke så tit, men så!!!!!!!!!!......
Er der nogen der kan bidrage bare med et eller andet til et af mine mange dilemmaer, så ville det da være rart! hehe...
