Malonde1985 skriver:
Åh altså jeg har virkelig så ondt så ondt af mig selv! Jeg kaster op konstant, har det hele tiden dårligt! Jeg er TRÆT, TRÆT og TRÆT HELE tiden! Jeg ku sove HELE dagen lang hvis ikke jeg havde en familie
.. Min store datter vil så gerne lege og være omkring mig hele tiden - det er jo KLART! Men jeg er bare til INGENTING! Jeg har så dårlig samvittighed overfor hende, for det er jo ikke hendes skyld at mor har en baby i maven, som mor bliver dårlig over
.. Jeg var hos lægen igår, og hun vil sygemelde mig medmindre jeg får det bedre dvs. jeg altså må droppe at gøre min udd. færdig lige nu.. Det er så også til at klare hvis det skal være sådan, men hva skal jeg dog så få tiden til at gå med? Jeg kommer jo til at sove dagen lang, og jeg orker ikke engang at følge den store i børnehave - er SÅ forfærdelig træt... - Kan det virkelig være rigtig?? Er I andre også så trætte hele tiden?? Da jeg ventede min store datter havde jeg det også skidt, og var også sygemeldt - lå på sofaen i 4-5 mdr og bare kastede op
.. åh kan slet ik overskue noget lige nu...
. Jeg er jo glad for at være gravid og at kunne give min datter en søskend, men åh hvor er det dog hårdt at være "glad" lige nu når man det så skidt med det hele...
Måske har jeg bare en dårlig dag idag - dem har jeg nu mange af efterhånden synes jeg.. hmm
.
Iøvrigt er der nogen af jer der har "Smerter" i den ene side nede ved lysken-agtigt?? Det er som om det hiver og niver i venstre side nede ved lysken.. Min mor mener det er meget normalt, men altså - kan bare ik huske det var sådan med min store pige...
Hej
Jeg håber det går bedre i dag? Jeg lider ikke selv af graviditetskvalme. Men det med den dårlige samvittighed og udskydelse af uddannelse ved jeg rigeligt om.
Jeg håber virkelig for dig at kvalmen snart fortager sig, så du kan nyde at være gravid. Det er jo ikke selvsagt, at du bliver ligeså syg som ved den tidligere graviditet. (7-9-13) Så jeg håber det bedste
Det er hammertræls at skulle sætte uddannelsen på hold pga. sygdom, specielt når du er så tæt på. Der er ikke meget positivt at sige om den slags, andet end at du nok må forlige dig med tanken og at det løser sig henad vejen. Ligenu er det vigtigst at du passer på dig selv og din krop, familien og den lille spire.
Hvad angår din datter... ja. Det er en af realiteterne ved at blive storesøster. Det er bare meget tidligt, at hun er nødt til at give plads til en (endnu ufødt) søskend. Men, så vidt jeg ved er børn hårdføre, så sig til hende, hvor meget du holder af hende - mon ikke hun forstår.
Er der forresten ikke en bedstemor/veninde, der kan lege mor for hende et stykke tid, så hun bliver lidt distraheret og du får lidt fred?
Nu må du holde modet oppe!
Knus iben