Go' morgen Danmark - fødselsdepression

Ja, sad i morges og så Go' morgen Danmark (overspringshandlinger længe leve) og Lola (eksperten derinde om børn, familier mm) svarede på et brev fra en mor, der havde haft svært ved at blive knyttet til sit barn, og syntes det var hårdt/svært at være mor, Lola blev så spurgt om det kunne have været en fødselsdepression, og det mente hun faktisk ikke.. 

Hendes argument var at børn i dag, bliver sat til verden som et projekt, forældrene har uddannelsen, økonomien og boligen/forholdene i orden og ønsker sig brændende dette barn, så projekt baby bliver til, og så opnår man en urealistisk forventning til hvordan det er at blive mor og at være mor. 

Men hvordan har I, baby brugere det med hendes argument?

(at forældre måske har urealistiske forventninger til det at få og have børn)

(nu er det jo refereret efter min erindring, og selvfølgelig er ikke alt der blev sagt med.. så god hukommelse har jeg ikke, men det er noget jeg har læst en del om under min uddannelse, så er da nysgerrig efter jeres holdninger)

Vil også selv besvare.. for jeg tror til del vi nogen gange er lidt for hurtige på aftrækkeren mht en fødselsdepressions diagnose, og jeg stiller mig faktisk enig i hendes argument med at kvinder og mænd i dag ser børn som det ypperste, det der får deres liv til at give mening (det gør det jo også), og at man nærmest opnår en permenent lykkerus så snart barnet er født og resten af livet.. (okey måske lidt overdrevet) men vi glemmer vel at det er/kan være møg hårdt arbejde at have børn, der selvfølgelig opvejes af alle de smil, gode tider og glæder børn også bringer med sig, men det betyder jo ikke at så kører hverdagen med et barn bare på skinner for ALLE så snart baby er født..

Personligt havde jeg nok heller ikke helt realistiske forventninger til det at blive mor (tvivler jeg egentlig på nogen har første gang), har ikke fortrudt, men det er lidt ligesom det med ve-smerterne, man kan ikke forklare det med ord, og sådan er det også lidt med det at få børn..

Jeg vil lige påpege at der sikkert vil sidde nogen højhellig derude og sige: "jeg syntes overhovedet ikke det er hårdt at blive mor"; jamen tillykke til dig, du er så måske en af de få eller også har du lykkelig glemt de hårde stunder.. 

Jeg er så en af dem, der ærligt vil sige, at jeg syntes det er hårdt indimellem, langt mindre end i starten, men selvfølgelig vil der være tidspunkter hvor det er hårdt at have børn, sådan er det jo at have børn.. men så også det hele værd, hver dag.. 

http://go.tv2.dk/dag/article.php/id-31253989:brevkasse-hjælp-det-er-svært-at-være-mor.html

Her er linket

Low skriver:

http://go.tv2.dk/dag/article.php/id-31253989:brevkasse-hjælp-det-er-svært-at-være-mor.html

 

Her er linket

Tak Low.. ;O)

Jeg tror bare at det ER benhårdt at blive forældre, specielt første gang! Og dem som påstår noget andet tror jeg ikke fortæller hele sandheden! Tror bestemt også det var hårdt i stenalderen!!

Jeg kan i hvert fald sige at det er MEEEEEEEGAAAAA hårdt og meget hårdere end jeg troede, også selvom jeg forventede det værste og faktisk har fået et okay nemt barn! For når man forestiller sig det, så ER man jo ikke i det fysisk og psykisk, som når barnet først er ankommet. SÅ mærker man pludselig trætheden, frustrationerne og den dårlige samvittighed!

Min sundhedsplejerske og jeg talte faktisk om de svære ting ved at blive mor igår, og hun fortalte, at de allerfleste har det sådan, når de bliver forældre, at de tænker 'Jeg elsker dig ikke endnu, for jeg kender dig ikke, men jeg skal nok tage mig af dig!'. Hun sagde at der ofte går flere måneder før man virkelig har den der 'Åhhh hvor jeg bare elsker dig!' Mange tør bare ikke sige det. Så et er helt normalt! Hun sagde ligeledes, at når hun kommer ud i et hjem, hvor forældrene siger at det hele bare er lykke, de er ikke trætte osv. så bliver hun bekymret, og at det er dem som 3 måneder senere knækker helt sammen, fordi de har forsøgt at opretholde en facade i stedet for at snakke om HVOR hårdt det i virkeligheden ER!!!

Derudover er en efterfødselsreaktion også ganske normal og forekommer hos hver 5. kvinde, og også ofte hos mænd. En efterfødselsreaktion er ikke en fødselsdepression, men en reaktion hvor man synes det er rigtig svært og går og har det svært med sin nye rolle i længere tid efter fødslen. Måske det forfatteren til brevet oplevede, eller måske var hun bare en helt almindelig mor som os andre, som lige skal ind i den nye rolle og lære os selv og vores barn at kende i den nye situation!
Jeg tror alle de bekymringer og al den dårlige samvittighed ofte opstår fordi der er SÅ meget tabu omkring det og SÅ mange drømme forbundet med hvordan det skal være, hvordan det skal føles osv. Men sådan føles det bare ikke altid, jeg tror faktisk for de færreste

Så har jeg set programmet. Synes bestemt ikke moren lyder som om hun havde en depression. Det lyder nærmere som om hun er sejere end de fleste og tør sige tingene som de er!!! Hatten af for hende

N&J skriver:

 

Tak Low.. ;O)

op

Jeg er af den overbevisning, at mange IKKE har en regulær depression, men en fødselsreaktion - hvilket jeg tror RIGTIG mange får - inkl. mig selv. 

De patienter jeg får ind med rigtige depressioner, er VIRKELIG ved at give op overfor alle og livet - også nybagte mødre... de ønsker faktisk at verden stopper... Så mon ikke det der fødselsdepression er lidt en ting der slynges ud, indimellem...

Ansemusen skriver:

Jeg tror bare at det ER benhårdt at blive forældre, specielt første gang! Og dem som påstår noget andet tror jeg ikke fortæller hele sandheden! Tror bestemt også det var hårdt i stenalderen!!

Jeg kan i hvert fald sige at det er MEEEEEEEGAAAAA hårdt og meget hårdere end jeg troede, også selvom jeg forventede det værste og faktisk har fået et okay nemt barn! For når man forestiller sig det, så ER man jo ikke i det fysisk og psykisk, som når barnet først er ankommet. SÅ mærker man pludselig trætheden, frustrationerne og den dårlige samvittighed!

Min sundhedsplejerske og jeg talte faktisk om de svære ting ved at blive mor igår, og hun fortalte, at de allerfleste har det sådan, når de bliver forældre, at de tænker 'Jeg elsker dig ikke endnu, for jeg kender dig ikke, men jeg skal nok tage mig af dig!'. Hun sagde at der ofte går flere måneder før man virkelig har den der 'Åhhh hvor jeg bare elsker dig!' Mange tør bare ikke sige det. Så et er helt normalt! Hun sagde ligeledes, at når hun kommer ud i et hjem, hvor forældrene siger at det hele bare er lykke, de er ikke trætte osv. så bliver hun bekymret, og at det er dem som 3 måneder senere knækker helt sammen, fordi de har forsøgt at opretholde en facade i stedet for at snakke om HVOR hårdt det i virkeligheden ER!!!

Derudover er en efterfødselsreaktion også ganske normal og forekommer hos hver 5. kvinde, og også ofte hos mænd. En efterfødselsreaktion er ikke en fødselsdepression, men en reaktion hvor man synes det er rigtig svært og går og har det svært med sin nye rolle i længere tid efter fødslen. Måske det forfatteren til brevet oplevede, eller måske var hun bare en helt almindelig mor som os andre, som lige skal ind i den nye rolle og lære os selv og vores barn at kende i den nye situation!
Jeg tror alle de bekymringer og al den dårlige samvittighed ofte opstår fordi der er SÅ meget tabu omkring det og SÅ mange drømme forbundet med hvordan det skal være, hvordan det skal føles osv. Men sådan føles det bare ikke altid, jeg tror faktisk for de færreste

Godt du lavede den anden tråd, Ansemusen.. tror jeg valgte et forkert sted, tidspunkt (læser også til eksamen, så kunne heller ikke følge med i tråden) og misvisende overskrift.. så svarer lige der i stedet.. ;O)