Hej tøser, her er min udgave af en FB som JEG husker den. Jeg har slet ikke styr på tidspunkter og har langt fra fået alt med. Dog har jeg dagligt fået en opdatering fra forløbet, hvilket ikke skader mit billede af fødslen...
Here it goès:
Som I ved har jeg jo været plaget af de diverse ting og sager graviditeten igennem, så da jeg lagde mig til ro torsdag aften den 3. troede jeg da bare at det var endnu en smerte der bare skulle tages i stiv arm og overvinde natten.. Men NEJ....
Jeg rendte på toilettet konstant fordi det føles at vandet ville gå hvert øjeblik det skulle være, og mine plukkeveer havde bid i sig...
Jeg ringede derfor til FG og de bad mig komme ind til et tjek...
Vi ankom kl 03.30 og der var mine veer godt i gang, så jeg slap for en undersøgelse i modtagelsesrummet.. Vi blev modtaget af den JM vi havde haft til konsultationerne så jeg var helt tryg ved siturationen, og overlod alt i hendes hænder...
Alt gik slag i slag de første timer og jeg havde åbnet mig 5 cm, men så gik det ligesom i stå. Overlæge blev indkaldt og skulle vurderer om der skulle fortages KS i forbindelse med min fødselsplan om IKKE at det skulle trække i langdrag.
Et KS blev den nye plan og vi blev gjort klar, Michael fik det "nydelige" tøj på og jeg fik hjernen omstillet imens.
Da OL kom for at hente mig ville de lige tjekke om jeg havde åbnet mig yderligere... Det havde jeg: Hele 4 cm på en ½time.... Så nu var jeg 9cm åben og det blev besluttet at vi lige skulle se tiden an en time i forhåbning om at jeg ville give mig den sidste cm og slippe for det KS..
Det skete som det skulle og jeg var i pressefasen. Trods mange MANGE smerter fik jeg presset vores søn ud på en time og gud hvor gør det NASAR Kharder ondt... Han skulle dog over og have lidt ilt da han havde en del vand i halsvejene... Men en stor dreng er han da, hele 4540gram og 55 cm så han har da taget godt ved de 12 dage ekstra i maven...
Men alt i alt en FANTASTISK oplevelse og jeg er bare så ovenud lykkelig over at jeg tog mig sammen til en RIGTIG fødsel...
Mega mange thumps up for Haderslev sygehus og personale, kunne aldrig ha gennemført det uden deres expertise.
Michael var jo en helt, ej at forglemme, han hentede saft og holdte iltmaske, tørrede mig med en kold klud og holdte mig i hånden. Lige efter bogen, og gud hvor er jeg ham taknemmelig.
Det er den største oplevelse for mig, mest fordi jeg ikke troede det kunne lade sig gøre for mig at føde selv...
Vi kom hjem Lørdag eftermiddag og mandag formiddag kom Emma og mormor... Puha det har været hårdt at undværre hende så længe og jeg brød ud i uhæmmet gråd da hun kom løbende i mine arme. Savnet har vidst været begge veje
Emma forguder lillebror, og gør alt for ham. Henter sut, synger sange samt nusser hår og kysser. Tysser på han hvis han græder og siger at mor kommer om lidt... Kan man andet end at elske??
Nu er jeg jo så mor til to, en LYKKELIG mor til to. Hvad kan man ønske sig mere??
Hyner -på en rus af lykke.
