Alzheimers, kommunen og hjemmeplejen.

Jeg søger et par råd. men først historien

min Mormor er 79 år og har alzheimers

vi har haft mange problemmer med det offenlige og hjemmeplejen der om.

de vil ikke skrive i deres papirer at hun er syg og der for ved ingen at hun er det.

det er et problem når hjemmeplejen skal komme hver dag give piller sørge for mad tage hende op og ned i seng og hjælpe hende på wc

tit glemmer de at give hende hendes hukommelse pille!!!!og vi har fortalt hvor vigtige de er

og hjemme hælpen har hurtigt luret den og spørg når de kommer > eva er du sulten? < og nej det er hun ikke lige nu, så fint så bliver der ikke smurt aftens mad...

hun sidder dag ud og ind foran sit tv og ser tegnefilm og neden under hendes stol er der mad nok til at frelse afrika, men tror i at hjemmeplejeren tar det? nej...

for to år siden gav jeg op, mere eller mindre. jeg gad ikke bruge hele mit besøg på at gøre rent, køre på apoteket, smøre mad, skrive seddeler osv.. jeg bor jo i den anden ende af landet. og jeg sørger i forvejen for indkøb af mad tøj og alt det andet.

men nu tager jeg sagen op igen, jeg har fået visiteret henden ned i en ældre bolig tæt på mig og vi glæder os begge to til at det bliver virkelighed.

men men men... hvordan forhindre jeg at historien gentager sig, jeg vil jo nødigt have at det hele skal være en stor fiasko.. og det kunne være rart at jeg kunne komme forbi hende med børnene og at de kunne nå at få et ordenligt forhold til hende.

skal jeg ringe til hjemmeplejen så snart vi får afvide at hun er skrevet op? eller kommunen? eller hjemmet som boligen er til knyttet og hvad skal jeg sige?? Jeg gider nemlig heller ikke være hende mokken igen der altid brokker sig, jeg vil bare have at hun har det godt, er ren og får noget at spise..

Anonym skriver:

Jeg søger et par råd. men først historien

min Mormor er 79 år og har alzheimers

vi har haft mange problemmer med det offenlige og hjemmeplejen der om.

de vil ikke skrive i deres papirer at hun er syg og der for ved ingen at hun er det.

det er et problem når hjemmeplejen skal komme hver dag give piller sørge for mad tage hende op og ned i seng og hjælpe hende på wc

tit glemmer de at give hende hendes hukommelse pille!!!!og vi har fortalt hvor vigtige de er

og hjemme hælpen har hurtigt luret den og spørg når de kommer > eva er du sulten? < og nej det er hun ikke lige nu, så fint så bliver der ikke smurt aftens mad...

hun sidder dag ud og ind foran sit tv og ser tegnefilm og neden under hendes stol er der mad nok til at frelse afrika, men tror i at hjemmeplejeren tar det? nej...

for to år siden gav jeg op, mere eller mindre. jeg gad ikke bruge hele mit besøg på at gøre rent, køre på apoteket, smøre mad, skrive seddeler osv.. jeg bor jo i den anden ende af landet. og jeg sørger i forvejen for indkøb af mad tøj og alt det andet.

men nu tager jeg sagen op igen, jeg har fået visiteret henden ned i en ældre bolig tæt på mig og vi glæder os begge to til at det bliver virkelighed.

men men men... hvordan forhindre jeg at historien gentager sig, jeg vil jo nødigt have at det hele skal være en stor fiasko.. og det kunne være rart at jeg kunne komme forbi hende med børnene og at de kunne nå at få et ordenligt forhold til hende.

skal jeg ringe til hjemmeplejen så snart vi får afvide at hun er skrevet op? eller kommunen? eller hjemmet som boligen er til knyttet og hvad skal jeg sige?? Jeg gider nemlig heller ikke være hende mokken igen der altid brokker sig, jeg vil bare have at hun har det godt, er ren og får noget at spise..

Ja, den stil er der desværre mange hjemmehjælpere der kører mod de demente.. Har selv arbejdet med nogle af dem :-(

Jeg forstår ikke de har glemt og give hende hendes piller, ved du om de er doseret i æsker? Hvis de ikke er det, er det nemlig kun assistenter og sygeplejersker der må tage dem op..

Jeg synes det er rigtig godt, hun har fået en beskyttet bolig i nærheden af jer.. Selvom det kan blive en svær overflytning for hende.. Men det skal nok lette sig..

ring til den nye kommune, og få nummeret til den pågældende hjemmeplejegruppe, hvis de må give dig det.. Ellers ring til visitationen i den nye gruppe, og aftal et møde med dem.. Forklar dem, hvordan I har oplevet hjælpen i den gamle kommune, at du/I ikke har følt jer trygge, når de har glemt hendes piller, undlader at smøre mad. Det er SÅ vigtigt, at man ikke stiller spørgsmål til de demente, de er ligesom helt små børn, de kan ikke tage stilling til det. Skal jeg smøre dig noget mad, eller vil du have gjort rent etc. der svarer de oftest nej. Forklar dem, at det er vigtigt de ikke spørger, men bare siger Jeg smører dig lige lidt mad, hvis din mormor så siger hun ikke er sulten, så skal de smøre det alligevel og stille det foran hende..

Fortæl dem også, at det er vigtigt hun får en fast hjemmehjælp fra dag 1, og så skal de finde en anden person der er der, de dage den faste har fri..

Jeg synes ikke du er en mokke, du vil bare det bedste for din mormor.. Det er ihvertfald vigtigt, at den nye gruppe får, at vide hvordan det har været med den gamle gruppe..

Hvor er det da en virkelig træls oplevelse med det offentlige

Jeg forstår godt din bekymring, og efter min mening skal en kvinde som hende ikke i en beskyttet bolig, men ind på et plejecenter der er lavet til mennesker med demens.

Hvis hun har fået diagnosen Alzheimers, så står det i hendes papirer, med ganske sikkerhed hvis hun får medicin for det.

Problemet med, at have en, som hende i eget hjem, hvor det kun er hjemmeplejen der er, at de simpelthen ikke har en fair chance for at hjælpe hende korrekt.

Mennesker med demens skal hjælpes når de er klar til at modtage hjælpen, ikke når hjælpen er skemalagt til 8:15. Måske er hun først klar til at stå op klokken 11 en given dag. Og så nytter det intet at forsøge at få noget positivt ud af samarbejdet klokken 8:15.

Vil hun ikke tage hendes medicin når de er der, får hun den jo ikke. Men måske var hun klar 5 minutter, eller en time senere.

Der opstår helt sikkert fejl i hjemmeplejen, og ikke alle ansatte har den rette forståelse eller tålmodighed til at arbejde med mennesker med demens. Derfor, hvis man vil sikre sig at familiemedlemmer får den bedste hjælp, så skal de på en afdeling hvor personalet ved hvad de laver, og hvor de har de midler til rådighed som de skal bruge

Der vil som regel i forbindelse med indflytning være en samtale med plejehjemsgruppen og de pårørende, samt andre relevante fagpersoner.

Ingen råd men er bare chokeret over, at mennesker kan finde på at behandle hinanden sådan

Tutter skriver:

Ja, den stil er der desværre mange hjemmehjælpere der kører mod de demente.. Har selv arbejdet med nogle af dem :-(

Jeg forstår ikke de har glemt og give hende hendes piller, ved du om de er doseret i æsker? Hvis de ikke er det, er det nemlig kun assistenter og sygeplejersker der må tage dem op..

Jeg synes det er rigtig godt, hun har fået en beskyttet bolig i nærheden af jer.. Selvom det kan blive en svær overflytning for hende.. Men det skal nok lette sig..

ring til den nye kommune, og få nummeret til den pågældende hjemmeplejegruppe, hvis de må give dig det.. Ellers ring til visitationen i den nye gruppe, og aftal et møde med dem.. Forklar dem, hvordan I har oplevet hjælpen i den gamle kommune, at du/I ikke har følt jer trygge, når de har glemt hendes piller, undlader at smøre mad. Det er SÅ vigtigt, at man ikke stiller spørgsmål til de demente, de er ligesom helt små børn, de kan ikke tage stilling til det. Skal jeg smøre dig noget mad, eller vil du have gjort rent etc. der svarer de oftest nej. Forklar dem, at det er vigtigt de ikke spørger, men bare siger Jeg smører dig lige lidt mad, hvis din mormor så siger hun ikke er sulten, så skal de smøre det alligevel og stille det foran hende..

Fortæl dem også, at det er vigtigt hun får en fast hjemmehjælp fra dag 1, og så skal de finde en anden person der er der, de dage den faste har fri..

Jeg synes ikke du er en mokke, du vil bare det bedste for din mormor.. Det er ihvertfald vigtigt, at den nye gruppe får, at vide hvordan det har været med den gamle gruppe..

1000 tak for det gode svar

nu ved jeg da hvad jeg skal gøre og kan man virkelig forlange at hun får en fast hjemmehjælper!?

TinaPina skriver:

Hvor er det da en virkelig træls oplevelse med det offentlige

Jeg forstår godt din bekymring, og efter min mening skal en kvinde som hende ikke i en beskyttet bolig, men ind på et plejecenter der er lavet til mennesker med demens.

Hvis hun har fået diagnosen Alzheimers, så står det i hendes papirer, med ganske sikkerhed hvis hun får medicin for det.

Problemet med, at have en, som hende i eget hjem, hvor det kun er hjemmeplejen der er, at de simpelthen ikke har en fair chance for at hjælpe hende korrekt.

Mennesker med demens skal hjælpes når de er klar til at modtage hjælpen, ikke når hjælpen er skemalagt til 8:15. Måske er hun først klar til at stå op klokken 11 en given dag. Og så nytter det intet at forsøge at få noget positivt ud af samarbejdet klokken 8:15.

Vil hun ikke tage hendes medicin når de er der, får hun den jo ikke. Men måske var hun klar 5 minutter, eller en time senere.

Der opstår helt sikkert fejl i hjemmeplejen, og ikke alle ansatte har den rette forståelse eller tålmodighed til at arbejde med mennesker med demens. Derfor, hvis man vil sikre sig at familiemedlemmer får den bedste hjælp, så skal de på en afdeling hvor personalet ved hvad de laver, og hvor de har de midler til rådighed som de skal bruge

Der vil som regel i forbindelse med indflytning være en samtale med plejehjemsgruppen og de pårørende, samt andre relevante fagpersoner.

problemmet har ligget i at hun bor i tårnby kommune og de gir ikke ved dørnene

visitationen har givet os kamp til stregen.. vi kunne ikke engang få visiteret en xtra tøjvask til hende så hun kunne få vasket en maskine om ugen, det skal lige siges at hun ikke er renlig!!!

og det med plejecenter.. drop det.. jeg har prøvet alt!!!

og i ørigt vil hun altid gerne tage sin medicin uanset hvornår de kommer så det med pillerne er ikke derfor, men det er selvfølgelig derfor hun nogle dage ligge hele dagen i sengen!!

men jeg håber så meget du har ret med at vi får det møde ved inflytningen, det kunne være rart, måske også at tale med dem uden mormor var til stede, for sidst vi var til special lægen måtte jeg igen på pege at hun var dement og hun blev edder sur på mig og det kunne hun sjovt nok godt huske flere uger

Anonym skriver:

problemmet har ligget i at hun bor i tårnby kommune og de gir ikke ved dørnene

visitationen har givet os kamp til stregen.. vi kunne ikke engang få visiteret en xtra tøjvask til hende så hun kunne få vasket en maskine om ugen, det skal lige siges at hun ikke er renlig!!!

og det med plejecenter.. drop det.. jeg har prøvet alt!!!

og i ørigt vil hun altid gerne tage sin medicin uanset hvornår de kommer så det med pillerne er ikke derfor, men det er selvfølgelig derfor hun nogle dage ligge hele dagen i sengen!!

men jeg håber så meget du har ret med at vi får det møde ved inflytningen, det kunne være rart, måske også at tale med dem uden mormor var til stede, for sidst vi var til special lægen måtte jeg igen på pege at hun var dement og hun blev edder sur på mig og det kunne hun sjovt nok godt huske flere uger

 

 

Nej hvor jeg håber at i kommer til en kommune der får øjnene op for hendes behov. Og jeg synes virkelig det lyder til at hun trænger til en plejecenterplads

Når folk flytter ind på plejecenter får man i hvert fald en samtale med gruppen uden vedkommende som det vedrører. Og jeg ved at det også gøres i de beskyttede boliger i min hjemkommune.

Det var da en trist situation. Men flot at du vil flytte hende op i nærheden af dig Min mormor var også dement, så jeg har personligt haft det tæt inde på fdamilielivet (jeg boede sammen med hende) og til daglig er jeg sygeplejerske, så møder dem også i job.

Jeg tænker også, at det i virkleigheden måske var et demensafsnit på et plejecenter, der ville være passende. Måske du kunne alliere dig med hendes nye egen læge og kommunens demenskoordinator + visitator? Desværre er det sådan, at det ofte er de pårørende, der må agere blæksprutte og bindeled de forskellige instanser imellem, medmindre I er heldige at få en god hjemmesygeplejerske/hjemmeplejegruppe Det er jo helt tydeligt at mange af hendes behov bliver ikke opfyldt og at hun ikke selv er sistand til det - derfor skal hun have den nødvendige kompetente hjælp.

Du må på den igen - Det SKAL lykkedes! Det kan lade sig gøre at give demente en værdig og repsektfuld pleje, det kræver en masse fagligt kompetent perosnale med tålmodighed,men de findes også

Held og lykke - skriv endelig hvis der er noget jeg kan hjælpe med

lotchen aka Charlotte skriver:

Det var da en trist situation. Men flot at du vil flytte hende op i nærheden af dig Min mormor var også dement, så jeg har personligt haft det tæt inde på fdamilielivet (jeg boede sammen med hende) og til daglig er jeg sygeplejerske, så møder dem også i job.

Jeg tænker også, at det i virkleigheden måske var et demensafsnit på et plejecenter, der ville være passende. Måske du kunne alliere dig med hendes nye egen læge og kommunens demenskoordinator + visitator? Desværre er det sådan, at det ofte er de pårørende, der må agere blæksprutte og bindeled de forskellige instanser imellem, medmindre I er heldige at få en god hjemmesygeplejerske/hjemmeplejegruppe Det er jo helt tydeligt at mange af hendes behov bliver ikke opfyldt og at hun ikke selv er sistand til det - derfor skal hun have den nødvendige kompetente hjælp.

Du må på den igen - Det SKAL lykkedes! Det kan lade sig gøre at give demente en værdig og repsektfuld pleje, det kræver en masse fagligt kompetent perosnale med tålmodighed,men de findes også

Held og lykke - skriv endelig hvis der er noget jeg kan hjælpe med

1000 tak det er så rart at vide at der nogen der har prøvet det før og nogen man kan spørge til råds

jeg vil heller ikke give op denne gang for det må kunne lykkes på en eller anden måde

min plan var først at få rykket hende væk fra den skrækkelig kommune og hen i en bolig som er tilknyttet et pleje center og videre derfra så tage fat i personalet og få alle ind på banen så det kunne blive vuderet om hun skulle visiteres til en plejecenter plads i stedenfor, håber at den nye kommune er nemmere at tale med

Jeg føler inderligt med dig, og har desværre oplevet det i to af de kommuner jeg har arbejdet i

Jeg vil ikke begynde at gentage alle de gode ting de andre har nævnt, men komme med et enkelt forslag som jeg har oplevet har væet super godt i hjemmeplejen.

En bog.. Ja, meget enkelt, men super effektivt.

I en kommune jeg arbejdede i var der flere steder hvor der lå en stor bog fast, som vi skrev i når vi var der. Det var vores kommunikation til de pårørende. Vi skrev hver gang vi havde været hos pågældende, lige at de havde fået piller, hvilket humør de var i, hvor stort overskud de havde osv. Det skal lige siges at det faktisk også hjalp os til at huske det hele, da man jo blevet mindet om det når man skulle skrive i bogen

De pårørende kunne så følge med i hvordan det gik og samtidig se at deres f.eks. mormor, fik sin medicin osv. Ligeledes kunne de skrive hvis der var ting de ønskede ændret, eller at der var noget vi skule være opmærksomme på.

Det fungerede super godt, og kan varmt anbefales, og det bedste er at du jo så også får direkte kommunikation til de hjemmehjælpere der kommer hos din mormor, og ikke deres chef eller eneller anden fra kommunen  

Håber at det måske kunne hjælpe

Og så får du lige et stort kram, for sådan et system er ikke altid lige sjovt at have med at gøre, og slet ikke når ens f.eks. mormor ikke er i stand til at tale for sig selv..