Som nogen af jer ved, har jeg Marc på 6 år, som ikke er helt som de andre, men vi har på magisk vis fået det til at fungere, indtil han sidste år startede i skole. Han stoppede igen efter 2½ måned, da læren ikke mente at han hørte hjemme der. Han kom så hjem til mig og hans 3 små brødre, men for dælan den har været hård ind imellem.
Skolepsykologen havde så tid til at starte en udredning på ham i februar, og i dag skal vi så mødes med hende, og jeg håber at hun har nogle guldkorn med.
Han skal starte i samme skole igen til august, dog med en anden lærer. Den nye lærer og skoleinspektøren skal også med til mødet i dag.
Nu håber jeg vi får styr på skolestarten, men jeg stopper ikke her. Jeg vil at han skal undersøges på børnepsykiatrisk afd. Jeg hørte forleden at der er op til 16 måneders ventetid, det er slet ikke til at overskue.
Det har været et turbulent år, og måske skulle han have været i BH i stedet for at være hjemme, men pengene var der ikke til det, da jeg jo har haft den store pige på 16 et år på efterskole, og der røg 4000 til hende hver måned. De små som har haft hverdagen sammen med ham har helt sikkert lidt under hans væremåde, men jeg håber at de ved at starte i BH til september, kan få indblik i at ikke alle børn opfører sig som Marc.
Han er jo stadig den de ser op til, selvom han indimellem flopper helt over, og jeg kan efterhånden se at nogle af de ting han foretager sig i afmagt over ikke at kunne finder ud af det sociale, smitter af på dem.
Jeg håber på et positivt og givtigt møde i dag, men kryds lige finger alligevel.
Lisbeth.
Anmeld