Manden nervøs for hjemmefødsel?

Hej

Jeg vil jo gerne føde hjemme, men kæresten er bare ikke lige så vild med ideen. Han er naturligvis bange for at noget går galt og vi så ikke lige har en operationsstue og et lægehold inde ved siden af.

Han er ikke afvisende for ideen med hjemmefødsel, og jeg er HELT sikker på at jeg godt kan overtale ham til det, men i et for mig helt unaturligt indfald er jeg blevet bekymret over at jeg også gerne vil have at han har en god fødsel, og at han glæder sig og ikke er angst omkring det. Før jeg blev gravid havde jeg det sådan at Kvinden føder=kvinden bestemmer. Men sådan har jeg det vist ikke mere.

Hvordan fik i jeres mænd med på ideen og var de sådan helt 100 procent okay med det, eller var de sådan liiige okay med det? For helt ærligt så vil jeg måske hellere bare på sygehuset og føde hvis det betyder at Mikkel er tryg og glad, frem for det modsatte.

Knus Ditte

Hans umiddelbare reaktion på hjemmefødsel var: Nej, det er ikke en del af planen, Ditte.

Jeg spørger så "øhh hvilken plan?" Han svarer "Den plan jeg lagde dengang jeg fandt ud hvordan børn blev født", he he he...

DK skriver:

Hej

Jeg vil jo gerne føde hjemme, men kæresten er bare ikke lige så vild med ideen. Han er naturligvis bange for at noget går galt og vi så ikke lige har en operationsstue og et lægehold inde ved siden af.

Han er ikke afvisende for ideen med hjemmefødsel, og jeg er HELT sikker på at jeg godt kan overtale ham til det, men i et for mig helt unaturligt indfald er jeg blevet bekymret over at jeg også gerne vil have at han har en god fødsel, og at han glæder sig og ikke er angst omkring det. Før jeg blev gravid havde jeg det sådan at Kvinden føder=kvinden bestemmer. Men sådan har jeg det vist ikke mere.

Hvordan fik i jeres mænd med på ideen og var de sådan helt 100 procent okay med det, eller var de sådan liiige okay med det? For helt ærligt så vil jeg måske hellere bare på sygehuset og føde hvis det betyder at Mikkel er tryg og glad, frem for det modsatte.

Knus Ditte

Oles første reaktion var også bare NEJ!! syntes det var for sindsygt, men så har jeg snakket meget med ham og haft besøg af en jordemoder fra hjemmefødselsordningen og da han hørte at hun har alt grej med som en jordemoder på fødegangen har adgang til blev han mere rolig.

En anden ting han syntes talte imod var at man så ikke havde den ro efter fødslen (bl.andet fra de store børn) som når man er på barselsgangen, men min jordemoder fortalte mig at langt de fleste flergangsfødende bliver rastløse efter at komme hjem til de andre børn så de nød ikke nødvendigvis denne "ro"

Nu er han så overtalt og virker tilfreds med beslutningen (plus at han faktisk synes det er rart ikke at have en køretur, med en fødende kone som holder sig for ikke at føde i bilen, hængende over hovedet. 

 Så du må tale lidt mere for din sag før du opgiver synes jeg !!!!

knus isimaven

Dejligt at høre!

Jamen jeg har også tænkt mig at tale mere for sagen, og vi vil også fremlægge det for jordemoderen og sådan høre hvad hun siger til det.

jeg fik bare pludselig vild dårlig samvittighed over at overtale ham til noget som muligvis overskrider hans grænser. Jeg ved at jeg kan overtale ham til det, for han vil gøre alt for at jeg er tilfreds og glad, men pludselig samvittighedskvaler (ja hvor f..... kom de fra??) har så puslet i min hjerne, og jeg tænkte at jeg lige ville høre hvordan det så ud hos jer andre.

Men det lyder godt at de kan forlige sig med "den nye plan" og også blive trygge og tilfredse med det!

Niklas var ikke helt overbevist før vi havde været hos jordmoderen første gang og han så hvordan hun og hendes praktikant rev deres klaphatte i stykker over ideen. Så var det ikke så skræmmende for ham mere - måske du bare skal lade jordmoderen føre ordet?

Her syntes Søren ideen var hul i hovedet, indtil han fik en snak med jm som var vild med ideen...

Som hun sagde: gør det en kvinde tryg får hun en god fødsel, så hvis hun ønsker at føde på en stubmark i 10 graders frost, så er det da der hun skal føde

Hun spurgte også rigtig godt ind til, hvad hans frygt osv drejede sig om, og hver gang han satte ord på, så gav hun ham statistik og begrundelse for, hvorfor hjemmefødsel var en god ide...

Tror han blev overtalt da hun sagde (med et stort smil):

Vil du helst smide et lagen og nogle håndklæder ud, eller vil du vaske fostervand og blod af ruderne i bilen...

Mon ikke han bare lige skal tygge på ideen, det virkede herhjemme.

jeg sagde til Søren, at jeg gerne ville have hjemmefødsel. han sagde nej og forklarede, ligesom din mand, at han var bange for at der skulle gå noget galt og vi så ikke havde de allerbedste muligheder for at hjælpe babyen eller mig. så havde jeg det ligesom dig og tænkte, at det er vigtigt at han også har det godt med fødslen når den sker, så jeg sagde okay til hospital. men så kunne jeg bare mærke, at jeg ikke var okay med det og jo mere jeg læste om hjemmefødsel vs hospitalsfødsel jo mere sikker var jeg på, at det ville være det rigtige - ikke bare for mig, men for OS. så vi snakkede om det igen og Søren sagde, at han stadig syntes det var bindegalt og føde væk fra hospitalet, men at han ville overveje det hvis jordemoderen sagde god for det. så til første jordemoderbesøg talte vi om fødslen og jeg forklarede hende situationen: at jeg gerne ville hjemme, men Søren var utryg ved det. og så fik jordemoderen og Søren sig en rigtig god snak om hvad præcis han var usikker omkring og hun forklarede hvordan de som jordemødre agerer ved en hjemmefødsel. hun sagde fx at de er mere forudseende ved hjemmefødsler og hvis de bliver det mindste i tvivl om mor eller barn er i fare eller kan komme i fare, så triller vi ligeså roligt på hospitalet. man venter ikke og ser det an. og det var vist egentlig det han gerne ville have. han sagde i hvert fald til hende, at han var blevet beroliget og at han følte at han nu helhjertet kunne gå ind for hjemmefødsel. på vejen hjem sagde han, at når eksperten får julelys i øjnene når man nævner hjemmefødsler, så var det fjollet at være bange. og som tiden skrider fremad for os og vi taler om fødslen, kan jeg mærke, at han glæder sig over at skulle være en mere aktiv del af fødslen. han vil også lære nogle af de yogaøvelser jeg træner for at hjælpe fødslen på vej, så han kan huske mig på dem når smerterne sætter ind

så tag ham med til jordemoderen og få jer en rigtig god lang snak om hjemmefødsler og SÅ se hvad han siger

Tror også som de andre siger at en snak med jordemoder eller andre fagpersoner kan få overbevist de fleste mænd. Der er jo en del statistik som taler til hjemmefødslers fordel.

Og så tænker de fleste mænd vel også at fødslen sansynligvis forløber bedst hvis kvinden er tryg og afslappet omkring situationen og omgivelserne, og hvis det så er i hjemmet så vil de vel prøve at indrette sig mentalt på det...

Det var faktisk omvendt herhjemme, min mand synes hjemmefødsel var en fantstisk ide, netop fordi han forestiller sig at han kan være mere aktiv og hjælpe mere end hvad han følte han kunne på hospitalet med vores førstefødte. Jeg var lidt mere skeptisk i starten men er nu blevet meget positiv indstillet og glæder mig til at det snart går i gang.

Held og lykke med at få en tilfredstillende aftale med manden!

Min mand sagde bare, at det var da en god idé, så slap han også for køreturen til sygehuset.

Men hvis din mand virkelig ikke er tryg ved det, så mener jeg ikke at det er en god idé at presse ham. HVIS nu noget går galt, så er det vigtig at i var enige om beslutningen.

Lad ham tale med jordemoderen om det, så kan han jo beslutte sig bagefter.

Mvh Marianne (som havde den mest fantastiske hjemmefødsel med hvidvin og sct bernard kager)

JM sagde så mange gode ting om HF (mht hvis der sker noget galt og så noget), at han til sidst sagde, at jeg kunne måske prøve... Da vi så JM den dag jeg fødte komme hos os, med to kæmpe kufferte med alt muligt i "in case of emergency" så sagde han, at han blev pludseligt fuldstandig afslappet. Nu siger han, at det var den rigtige beslutning! Det var rigtigt godt!