lucas 5 år

I morgen kl 21.38 vil du være blevet 5 år, syntes at smerten gør mere og mere ond hvergang du fylder år. jeg savner dig virkelig, og det er jeg nok den eneste der gør, jeg forstår stadig ikke her så mange år efter at din familie ikke vil kendes ved dig, du er stadig en del af familien, men de vil ikke engang besøg dig. jeg følger at du kun er en del af mit liv.

jeg kan stadig ikke forstå hvorfor du skulle dø, stadig ikke..jeg har så mange ord jeg gerne vil sige men kan ikke få dem ud, jeg troede at jeg var kommer over det at du var der hvor du skulle være, men det er du ikke, jeg savner dig stadig utrolig meget efter så mange år.
du er nu blevet storebror, til en søster, hun har besøg dig, og skal også lære dig at kende, hvis jeg nå det.. fremtidne er så usikker, jeg ved ikke mere...

måske var der en mening med at vi skulle opleve det her, jeg kan bare ikke se den og kommer nok aldrig til dig..

folk omkring med forstår ikke hvordan jeg har det, de tror stadig at de skal bestemme, de kan ikke forstå at jeg vil have lov at være ked nu at jeg vil have lov at savner dig, jeg vil have lov at huske dig du er min og det vil du altid være også selv om du ikke længer er her, du er stadig min søn og jeg vil altid tælle dig med som mit barn...

 til dig

trolden skriver:

I morgen kl 21.38 vil du være blevet 5 år, syntes at smerten gør mere og mere ond hvergang du fylder år. jeg savner dig virkelig, og det er jeg nok den eneste der gør, jeg forstår stadig ikke her så mange år efter at din familie ikke vil kendes ved dig, du er stadig en del af familien, men de vil ikke engang besøg dig. jeg følger at du kun er en del af mit liv.

jeg kan stadig ikke forstå hvorfor du skulle dø, stadig ikke..jeg har så mange ord jeg gerne vil sige men kan ikke få dem ud, jeg troede at jeg var kommer over det at du var der hvor du skulle være, men det er du ikke, jeg savner dig stadig utrolig meget efter så mange år.
du er nu blevet storebror, til en søster, hun har besøg dig, og skal også lære dig at kende, hvis jeg nå det.. fremtidne er så usikker, jeg ved ikke mere...

måske var der en mening med at vi skulle opleve det her, jeg kan bare ikke se den og kommer nok aldrig til dig..

folk omkring med forstår ikke hvordan jeg har det, de tror stadig at de skal bestemme, de kan ikke forstå at jeg vil have lov at være ked nu at jeg vil have lov at savner dig, jeg vil have lov at huske dig du er min og det vil du altid være også selv om du ikke længer er her, du er stadig min søn og jeg vil altid tælle dig med som mit barn...

Dit indlæg lyder meget sørgeligt, ved ikke hvad der er sket og måske hvorfor, men selvfølgelig skal du huske din søn, og det er der ikke nogen der kan bestemme, at du ikke skal.

Jeg sender dig lige et kram

 

Hej fra Dot

 

Nu ved jeg ikke hvordan du har har mistet din søn - om du har mistet ham gennem en abort eller efter han er født.

Men er ikke i tvivl om en hver mor der mister sit barn på den ene eller anden måde går igennem en sorg man aldrig vil glemme og som altid vil ligge hos en, da det er så svær og uretfærdig en situation.

Jeg har selv ventet tvillinger, men måtte via en fosterreduktion i uge 21 sige farvel til vores lille dreng , da han havde fire meget alvorlige hjertesygdomme.

Trods jeg ikke har set ham bærer jeg stadigvæk rundt på ham og sidder stadigvæk og har dage, hvor jeg tænker rigtig meget på ham og savner hans livstegn helt ufatteligt og føler det hele er så uretfærdigt - synes ikke det er fair at jeg aldrig vil få lov til at holde ham i mine arme, og give ham den kærlighed han har fortjent.

Omvendt er jeg dog ikke i tvivl om vores beslutning har været den rette, da han ikke ville kunne få et værdigt lov.

I stedet omvender jeg min sorg og priser mig lykkelig over vi fortsat har vores lille prinsesse at se frem til og glæder mig til at kunne give hende alt vores kærlighed.

Kan derfor godt sætte mig en smule ind i den sorg du sidder med og sender dig derfor de varmeste tanker  og

Sikke en ubeskrivelig sørgelig beretning  Kan slet ikke sætte mig ind i, hvor frygteligt det må være...

Du får lige en STORT krammer

han døde af vuggedød 7 mdr gammel

Det må være en stor sorg, og et sår der aldrig læges helt.. Det gør mig ondt!

Jeg har ingen kloge ord, men et kram og en tanke kan jeg sende dig!

 til dig...

du skal have en mega krammer