Anonym skriver:
Så trist så trist....
Jeg har verdens dejligste kæreste som jeg venter barn med, vi har kendt hinanden i over 4 år og skal snart giftes.
Men det ikke det der er trist.
Han har verdens dejligste dreng, han er snart 6 år gammel og er skøn!!! Men han har verdens dummeste mor, efter min mening. Ja, jeg ved godt at som bonus mor til ham, er det jo nærmest selvsagt at jeg bliver hadet af hans mor.
Men i starten af vores forhold var det rigtig svært, for hun ville helt vild gerne bestemme, hvad min kæreste måtte med deres søn og hvad han ikke måtte. Jeg mødte først hans søn 4 mdr. efter vi begyndte at være sammen, men så begyndte hun med at han lige pludselig ikke måtte være hos sin far. Senere hen har hun hele tiden prøvet at bestemme, også selvom hun selv gjorde de ting, vi "ikke måtte". Så Dobbelt moralsk.
En dag sidder jeg og laver perler med ham, og vi snakker lidt frem og tilbage. Og lige pludselig kommer vi ind på hans mor, jeg er ikke så glad for at snakke om hende, for hun har hele tiden, indtil for 1 år siden hvor hun selv fandt en og giftet sig med, prøvet at ødelægge det mellem mig og mand. Når men, jeg svare ham selvfølgelig bare pænt, da han skal have lov at snakke om sin mor og hverdag derhjemme, uden at have det dårligt. Men så siger han lige pludselig, "min mor sige at du er dum", og Biib(pædagog) fra børnehaven kan heller ikke lide dig, hun kan bedre lide mor.
Jeg var helt i chok
og svarede bare, "jamen jeg synes din mor er rigtig sød" For det er ikke noget man skal sige til eller i nærheden af en 6 årige dreng! Jeg fortalte det til manden, og det er ikke første gang hun har ytret sådan nogle ting, jeg troede bare hun havde mere hjerne, end at sige det foran den lille 
Hun har det seneste år prøvet at være venner med mig og min kæreste, men det skib var ligesom sejlet, efter 3 år med splid. Så det er bare super svært, og det gør mig ked af at han skal opleve sådan noget
Jeg ville ikke noget med det indlæg, synes bare det er vildt trist og det stikker sgu i mig . For jeg tænker bare på hvad hun ellers kan finde på at sige til ham. Heldigvis kan han rigtig godt lide mig, så jeg håber ikke hun får ham overbevidst om andet.
Ja det er utroligt hvor små mennesker kan være og så gennemsyret iloyale.
Men trøst dig...børn kender meget hurtigt forskellen på loyalitet og iloyalitet, så du skal bare holde ved.
I længden vil det blive dig der vinder kampen, for når du blot bliver ved med at tale pænt om hans mor, så vil knægten i den sidste ende vælge dig frem for hende.
Selvom det er utroligt hårdt, så skal du ikke give op eller synke til hendes niveau.
Så du får lige et stort trøsteknus herfra
Kærligst
Sussie
