ØV at være bonus mor nogle gange

Så trist så trist....

Jeg har verdens dejligste kæreste som jeg venter barn med, vi har kendt hinanden i over 4 år og skal snart giftes.

Men det ikke det der er trist.

Han har verdens dejligste dreng, han er snart 6 år gammel og er skøn!!! Men han har verdens dummeste mor, efter min mening. Ja, jeg ved godt at som bonus mor til ham, er det jo nærmest selvsagt at jeg bliver hadet af hans mor.

Men i starten af vores forhold var det rigtig svært, for hun ville helt vild gerne bestemme, hvad min kæreste måtte med deres søn og hvad han ikke måtte. Jeg mødte først hans søn 4 mdr. efter vi begyndte at være sammen, men så begyndte hun med at han lige pludselig ikke måtte være hos sin far. Senere hen har hun hele tiden prøvet at bestemme, også selvom hun selv gjorde de ting, vi "ikke måtte". Så Dobbelt moralsk.

En dag sidder jeg og laver perler med ham, og vi snakker lidt frem og tilbage. Og lige pludselig kommer vi ind på hans mor, jeg er ikke så glad for at snakke om hende, for hun har hele tiden, indtil for 1 år siden hvor hun selv fandt en og giftet sig med, prøvet at ødelægge det mellem mig og mand. Når men, jeg svare ham selvfølgelig bare pænt, da han skal have lov at snakke om sin mor og hverdag derhjemme, uden at have det dårligt. Men så siger han lige pludselig, "min mor sige at du er dum", og Biib(pædagog) fra børnehaven kan heller ikke lide dig, hun kan bedre lide mor.

Jeg var helt i chok og svarede bare, "jamen jeg synes din mor er rigtig sød" For det er ikke noget man skal sige til eller i nærheden af en 6 årige dreng! Jeg fortalte det til manden, og det er ikke første gang hun har ytret sådan nogle ting, jeg troede bare hun havde mere hjerne, end at sige det foran den lille

Hun har det seneste år prøvet at være venner med mig og min kæreste, men det skib var ligesom sejlet, efter 3 år med splid. Så det er bare super svært, og det gør mig ked af at han skal opleve sådan noget

Jeg ville ikke noget med det indlæg, synes bare det er vildt trist og det stikker sgu i mig . For jeg tænker bare på hvad hun ellers kan finde på at sige til ham. Heldigvis kan han rigtig godt lide mig, så jeg håber ikke hun får ham overbevidst om andet.

Det kan jeg da godt forstå du synes er en svær situation. Men umiddelbart lyder det da til at du takler det rigtig fint og undgår at ryge ned på samme niveau som moderen mht til at bagtale hinanden. Det er jo drengens mor og det skal du jo ikke konkurrere med

Hvis det bliver alt for slemt må du jo få din kæreste/mand til at snakke med hende om det, og give udtryk for at han/I ikke synes det er fair overfor drengen. Men ellers tror jeg du gør det helt rigtige og må prøve at ignorere hendes sure miner. Held og lykke med det og jeres lille nye!

Anonym skriver:

Så trist så trist....

Jeg har verdens dejligste kæreste som jeg venter barn med, vi har kendt hinanden i over 4 år og skal snart giftes.

Men det ikke det der er trist.

Han har verdens dejligste dreng, han er snart 6 år gammel og er skøn!!! Men han har verdens dummeste mor, efter min mening. Ja, jeg ved godt at som bonus mor til ham, er det jo nærmest selvsagt at jeg bliver hadet af hans mor.

Men i starten af vores forhold var det rigtig svært, for hun ville helt vild gerne bestemme, hvad min kæreste måtte med deres søn og hvad han ikke måtte. Jeg mødte først hans søn 4 mdr. efter vi begyndte at være sammen, men så begyndte hun med at han lige pludselig ikke måtte være hos sin far. Senere hen har hun hele tiden prøvet at bestemme, også selvom hun selv gjorde de ting, vi "ikke måtte". Så Dobbelt moralsk.

En dag sidder jeg og laver perler med ham, og vi snakker lidt frem og tilbage. Og lige pludselig kommer vi ind på hans mor, jeg er ikke så glad for at snakke om hende, for hun har hele tiden, indtil for 1 år siden hvor hun selv fandt en og giftet sig med, prøvet at ødelægge det mellem mig og mand. Når men, jeg svare ham selvfølgelig bare pænt, da han skal have lov at snakke om sin mor og hverdag derhjemme, uden at have det dårligt. Men så siger han lige pludselig, "min mor sige at du er dum", og Biib(pædagog) fra børnehaven kan heller ikke lide dig, hun kan bedre lide mor.

Jeg var helt i chok og svarede bare, "jamen jeg synes din mor er rigtig sød" For det er ikke noget man skal sige til eller i nærheden af en 6 årige dreng! Jeg fortalte det til manden, og det er ikke første gang hun har ytret sådan nogle ting, jeg troede bare hun havde mere hjerne, end at sige det foran den lille

Hun har det seneste år prøvet at være venner med mig og min kæreste, men det skib var ligesom sejlet, efter 3 år med splid. Så det er bare super svært, og det gør mig ked af at han skal opleve sådan noget

Jeg ville ikke noget med det indlæg, synes bare det er vildt trist og det stikker sgu i mig . For jeg tænker bare på hvad hun ellers kan finde på at sige til ham. Heldigvis kan han rigtig godt lide mig, så jeg håber ikke hun får ham overbevidst om andet.

 

ja, jeg har selv prøvet det samme... og ja, forældre burde havde mere hjerne, end at inddrage barnet! det er synd for den lille dreng... for hvad skal han dog tænke og tro...

du gør det helt rigtige i ikke at lade ham fornemme at du faktisk ikke synes så godt om hans mor...

men jeg forstår godt at du er sårat! og hvad sker der for den der pædagog?

ka-ri-na skriver:

ja, jeg har selv prøvet det samme... og ja, forældre burde havde mere hjerne, end at inddrage barnet! det er synd for den lille dreng... for hvad skal han dog tænke og tro...

du gør det helt rigtige i ikke at lade ham fornemme at du faktisk ikke synes så godt om hans mor...

men jeg forstår godt at du er sårat! og hvad sker der for den der pædagog?

JA, jeg synes det er så uetisk at hun tager parti!

Synes jeg ikke man kan tillade sig....

ML skriver:

Det kan jeg da godt forstå du synes er en svær situation. Men umiddelbart lyder det da til at du takler det rigtig fint og undgår at ryge ned på samme niveau som moderen mht til at bagtale hinanden. Det er jo drengens mor og det skal du jo ikke konkurrere med

Hvis det bliver alt for slemt må du jo få din kæreste/mand til at snakke med hende om det, og give udtryk for at han/I ikke synes det er fair overfor drengen. Men ellers tror jeg du gør det helt rigtige og må prøve at ignorere hendes sure miner. Held og lykke med det og jeres lille nye!

Nej jeg prøver heller ikke at være hans mor, men en god erstatning når han er hos sin far

Ingen kan hamle op med den rigtige mor, synes jeg hehe

Men tak

synes du har taklet det lige efter bogen

og med hensyn til pædagogen....kan det så ikke være hans mor der har fortalt ham det. altså ikke noget som pædagogen selv har udtalt sig om.

nutche skriver:

synes du har taklet det lige efter bogen

og med hensyn til pædagogen....kan det så ikke være hans mor der har fortalt ham det. altså ikke noget som pædagogen selv har udtalt sig om.

Det kan det selvfølgelig også være, hvis hun kan sige det andet, så kan hun vel også finde på at sige det

Man må bare håbe han ikke lide last af det når han bliver ældre, for det ville være virkelig synd og

Uhhh ha... det er altså farligt at tro 100 procent på hvad en 6 årig siger. Den anden dag fortalte min datter mig at hendes far havde slået en anden mands tænder ud! Næste gang jeg talte med hendes far viste det sig så at det var fordi manden havde fået et vindue i hovedet under deres arbejde som tømrere og tanden kun var slået løs.  Men det er ikke lige alle detaljerne at en 6 årig fanger og tit bliver historierne der bliver fortalt altid lige lidt flottere og mere kulørte.

Jeg er HELT sikker på at der ikke er en pædagog der har fortalt din 6-årige papsøn at du er dum. Og jeg tror altså heller ikke pædagogen har fortalt det til din kærestes ex. Det lyder bare alt for langt ude!

Muligvis har din mands eks sagt du er dum. Eller måske har hun bare sagt at noget du har gjort var dumt. Fx. hvis din papsøn brokker sig over at han ikke måtte få slik om fredagen hos jer, så svarer moderen måske "jamen det var da også dumt gjort" = du er dum.

Pas på, pas på med at tage en 6 årigs ord for helt gode vare. De kan hurtigt få drejet tingene fordi de jo ikke er helt store nok til at fortælle noget videre objektivt og i en præcis gengivelse.

Det kan også ske at moderen bare er en skovl! Det er muligt. Men for jeres alle sammens skyld, så prøv da at give hende en chance, hvis hun prøver at blive gode venner igen. Det vil jo klart være nemmest for jer alle sammen!! Det behøver jo ikke betyde i skal til middag hos hinanden, men de næste 12 år af jeres liv, bliver da klart nemmere hvis i kan se bort fra tidligere uoverensstemmelser og respektere hinanden! Selv om du føler du skal være den "store" og tilgive igen igen, så gør det! For jeres alle sammens skyld.

Og hvis drengen en anden dag siger noget, så prøv at ring og spørge! Det synes hun nok ikke er så rart, så enten kan hun afkræfte det og måske sige at hun synes du er flink og rar. Eller også holder hun måske op med at sige sådan noget fremover. Lad være med at angribe, prøv måske bare at sige "ejjj X sad den anden dag og sagde at du synes jeg er dum. Hvor tror du dog han har fanget det henne? Det var ikke så rart synes jeg, og da heller ikke så rart for dig at han går og siger den slags ting". Så har du ikke fået det udlagt som om du tror at hun siger det, og i kan tale om det stille og roligt uden hun føler hun skal forsvare sig!

Undskyld det lange indlæg... brug det du føler du kan!

Knus Ditte, med 6 årig og eksmand med ny sød kæreste! 

Læste lige DK's indlæg ovenfor, og det vil jeg 100% støtte!

 Min kærestes dreng på 8 år har også en tildens til ikke altid helt at komme med de rigtige bemærkninger når han prøver at genfortælle noget et andet sted fra.

 Så det er med at springe lidt op og falde ned på de udtalelser børn i den alder kommer med, det er måke en snert i retningen af det der er blevet talt om som han genfortæller, men som DK siger, så er der også tit noget misforstået, feks ifht du er dum.

Og så er det også vigtigt at huske at børn altid er 100 % loyale overfor deres forældre uanset hvordan de opfører sig. De vil altid komme i første række (hvilket er helt normalt) og hvis noget skidt tilkommer dem, ja så vil børnene til enhver tid stå bag og forsvare dem, også overfor bonusforældre, hvor meget de end holder af dem.

Men vil da også helt klart tage en snak med moderen om det der med at udtrykke sig i drengens påhør, der er helt sikkert grænser for hvad to så små ører skal høre!

Puha faldt lige for dit indlæg...jeg selv gået ind i et forhold med en mand der har to sønner....og de er bare skrup skønne og jeg elsker dem...men hans ekskone gør også meget for gøre livet lidt surere for os, til trods for hun har sin egen nye mand...

Hun sender drengene hjem til os i laset tøj, í stedet for alm. tøj.....nu har vi været ude investerere i nyt pænt vintertøj, og jeg er spændt på når vi får dem retur, hvilket vintertøj de så har på?

Jeg snakker kun sødt om deres mor, og tror egentlig ikke hun snakker grimt om mig, for så ville drengene blive påvirket, men de kan godt lide mig...Vi har det skønt sammen....

Men styrer ham stadig lidt...desværre og bruger altid børnene mod ham, hvis han ikke makker ret.... det er sku lidt hårdt gå ind til sådan et forhold...men det er det hele værd trods alt..... :-)

håber alt bliver bedre for dig