Så blev det min tur til at blive mor - og sikke en fantastisk, ubeskrivelig, overvældende, kæmpe følelse det er!
Fødslen gik super stærkt, og noget af tiden står lidt tåget for mig, men jeg vil prøve at beskrive det hele så godt som muligt.
Jeg har termin i dag, og har hele tiden håbet at føde inden - kunne simpelthen ikke holde ud at skulle vente så længe! Men tiden gik, og på trods af rigtig mange plukkeveer skete der ikke rigtig noget som helst.
Men d. 27. blev jeg så vækket kl. 2.45, af noget der bestemt ikke var en plukkeve! Efter ca. en time vækkede jeg Leon, og lige efter gik vandet. På det tidspunkt var der ca. 8 minutter mellem veerne, så vi troede, vi havde god tid til at gøre os klar. Leon gik i bad, og så satte vi os ned og spiste morgenmad.
Veerne blev dog hurtigt hyppigere og mere kraftige, og allerede kl. 7 var der kun lidt over tre minutter imellem. Kl. 7.45 kørte vi derfor af sted til Hvidovre. Jeg husker ikke særlig meget af køreturen, for nøj, hvor gjorde det bare ondt hele tiden!
Vi kom ind, og efter en kortere ventetid (hvor jeg vist kom til at skræmme en kvinde, der skulle sættes i gang, og virkede ret nervøs over, at jeg havde så ondt 
) blev jeg undersøgt af en sød jordemoder, der tog det hele meget stille og roligt, og virkede som om hun havde masser af tid - lige indtil hun fandt ud af, at jeg allerede var fuldt åben og klar til at presse! Jeg blev derfor hurtigt kørt på en fødestue, og ca. en time efter ankomsten kom vores pige til verden med et kæmpe vræl. Både Leon og jeg græd af lykke, da vi så hende.
Hun vejede 3566 g og var 53 cm lang - helt perfekt! 
Hele forløbet tog 6½ timer, og jordemoderen mente da også med et smil, at det godt kunne være, vi skulle overveje en hjemmefødsel næste gang. 
Vi kom hjem fra sygehuset i går, og har det alle tre rigtig godt. Vi nyder livet som forældre, og lille Elina er bare den dejligste lille pige, der findes (Ja, det skal man vel synes som mor ). Hun har et godt sovehjerte, så selvom vi bliver vækket flere gange om natten, får vi da alligevel sovet noget.
Og så har jeg haft min første tudetur i dag. Leon var så streng at sætte Bjørnebødre over, og slutningen på den er åbenbart mere end en nybagt mor kan rumme. 
Kærlig hilsen Anke (og Leon og Elina)
