bio-mor

Æblekage skriver:

nej nemlig, det er lidt noget rigtig træls noget.

Ja det er sundt at savne, det snakker vi også om.

men som forældre og bonus mor er det ikke fedt, for hold kæft det kan skære i ens hjerte over den møg sæk.

hmmm møg-sæk?? Kan sagtens forstår du/i er frustrerede, men det er jo stadig deres bio mor, og det er som du har beskrevet et menneske, der er psykisk syg. Jeg undrer mig bare over dit ord-valg, som jeg synes er meget voldsom.

Jeg har den indstilling til tingene at man ikke skal diskutere noget foran børn , om det er mig og kæresten der "skændes" eller noget om fam,venner eller hvem det er. Netop pga det og så fordi det ikke er noget de skal bruge deres hjerne på.

Jeg kan simpelthen ikke have forældre som diskutere emner eller skændes foran deres unger....

wamse skriver:

hmmm møg-sæk?? Kan sagtens forstår du/i er frustrerede, men det er jo stadig deres bio mor, og det er som du har beskrevet et menneske, der er psykisk syg. Jeg undrer mig bare over dit ord-valg, som jeg synes er meget voldsom.

mit ord valg?

Voksne mennesker der skader børn psykisk og fysisk har jeg intet respekt for.

Derfor mit ordvalg!

Æblekage skriver:

mit ord valg?

Voksne mennesker der skader børn psykisk og fysisk har jeg intet respekt for.

Derfor mit ordvalg!

Næ det skal man sørme da heller ikke have respekt overfor, men hun er vel et sygt menneske og stadig deres mor ikke? Man kan jo enten lære sine børn at være vred og lade dem ædes op af den vrede, eller lære dem noget omkring det at være pårørende til en psykisk syg. Sådan ser jeg det. Måske det hjælper børn at vide at ens forældre ikke bevidst gjorde en ondt, men at de gjorde det fordi de fejler noget, og derfor ikke har magtet at varetage et bans behov. For uanset hvad, vil det jo være deres lod rsten af livet, at de er relateret til deres bio-mor.

Hvorfor har de overhovedet ingen kontakt? Er det fordi hun ikke vil se eller tale med sine børn, eller er det fordi de ikke må for far?

Jeg synes det er rigtigt vigtigt at anerkende overfor børnene at de har en mor som elsker dem men som bare ikke kan rumme ret meget lige nu. At fortælle dem at man godt forstår at de savner hende og er kede af ikke at se hende.

Hvor gamle er børnene?

wamse skriver:

Næ det skal man sørme da heller ikke have respekt overfor, men hun er vel et sygt menneske og stadig deres mor ikke? Man kan jo enten lære sine børn at være vred og lade dem ædes op af den vrede, eller lære dem noget omkring det at være pårørende til en psykisk syg. Sådan ser jeg det. Måske det hjælper børn at vide at ens forældre ikke bevidst gjorde en ondt, men at de gjorde det fordi de fejler noget, og derfor ikke har magtet at varetage et bans behov. For uanset hvad, vil det jo være deres lod rsten af livet, at de er relateret til deres bio-mor.

Jeg har ikke nogen daglig vrede til hende og det har min kæreste heller ikke.
Men jeg synes bare det er så frygligt at se dem være så kede af det pga hende, og det gør mig lidt vred også får jeg indvendig lyst til at bande over hende.

Ungerne er 5 og 7, og det er deres mor der har frabedt sig kontakten til dem.

Jeg tror bare det vigtigste er at anerkende børnenes tanker og følelser.
Fortælle at du forstå hvorfor de savner, har det som de har det og du godt kan forstå de bliver kede af det.
Du behøver ikke komme med løsninger, men blot anerkende og fortælle dem at deres følelser er helt ok.