bio-mor

min kæreste har to børn fra tidliger forhold, de bor begge hos ham. og han har dem fast.
Moren havde dem før i tiden kun hver 5 weekend. og efter børnene fortalte at det ikke gik godt hos deres mor, og min kæreste kunne se på børnene at de ikke var ordenligt (vasket og klædt på) valgte han at kontakte statsamtet. Moren dukkede aldrig op til den ret-sag. og det endte med at de ikke skulle ned til hende mere.

Lige nu er det bare rigtig hårdt for ungerne, de savner hende og spørg til hvornår de skal over til hende (hun bor i kbh).
Moren er ret så psykisk ude af kurs.

Synes det er hårdt at være mig...man vil gerne hjælpe og sige de rette ord...men nogen gange aner jeg ikke hvad jeg skal sige

Æblekage skriver:

min kæreste har to børn fra tidliger forhold, de bor begge hos ham. og han har dem fast.
Moren havde dem før i tiden kun hver 5 weekend. og efter børnene fortalte at det ikke gik godt hos deres mor, og min kæreste kunne se på børnene at de ikke var ordenligt (vasket og klædt på) valgte han at kontakte statsamtet. Moren dukkede aldrig op til den ret-sag. og det endte med at de ikke skulle ned til hende mere.

Lige nu er det bare rigtig hårdt for ungerne, de savner hende og spørg til hvornår de skal over til hende (hun bor i kbh).
Moren er ret så psykisk ude af kurs.

Synes det er hårdt at være mig...man vil gerne hjælpe og sige de rette ord...men nogen gange aner jeg ikke hvad jeg skal sige

Æblekage skriver:

min kæreste har to børn fra tidliger forhold, de bor begge hos ham. og han har dem fast.
Moren havde dem før i tiden kun hver 5 weekend. og efter børnene fortalte at det ikke gik godt hos deres mor, og min kæreste kunne se på børnene at de ikke var ordenligt (vasket og klædt på) valgte han at kontakte statsamtet. Moren dukkede aldrig op til den ret-sag. og det endte med at de ikke skulle ned til hende mere.

Lige nu er det bare rigtig hårdt for ungerne, de savner hende og spørg til hvornår de skal over til hende (hun bor i kbh).
Moren er ret så psykisk ude af kurs.

Synes det er hårdt at være mig...man vil gerne hjælpe og sige de rette ord...men nogen gange aner jeg ikke hvad jeg skal sige

Min datter ser ikke hendes far, da han er psykisk syg og nu er fængslet. Men når hun fortæller at hun savner ham, fortæller jeg hende at det jeg sagtens forstå, og jeg har fortalt hende at far er meget syg og at der er mennesker på sygehuset der hjælper ham, så han kan blive en rigtig god far for hende igen. Vi har lavet en far-mappe, hvor der er billeder af ham og hende og tegninger han har sendt til hende.

Lige nu fungerer det godt sådan her, og så må jeg revurdere det, hvis tingene ændrer sig må jeg finde ud af hvordan jeg så forklarer hende det bedst.

 

måske noget ala deres mor elsker dem, men kan ikke være mor for dem lige i tiden?

eller ja jeg kender ikke deres forhold udover det du har skrevet.. men jeg ville være ærlig overfor dem..

fortælle at de ikke skal se deres mor mere?
delvis enig, men jeg tror det vil ødelægge hele deres verden.

hvis hun nogensinde finder ud af med sig selv at hun vil se dem, skal det førers helt til retten . Og jeg ved at min kæreste ville nægte hende det. Som han siger at børnene har taget nok skade af den samvær de har haft med hende. men det er noget staten afgøre. jeg mener personligt ikke hun skal have noget med dem, når de fylder 18 kan de selv tage stilling til hvilken kontakt de ønsker med hende.

For selvom om de savner hende ,er de også hammerene sure på hende. det er jo trods alt deres mor

Har snakket med en veninde som heller ikke har set sin far i barndommen, kun vist få gange. og hun savnede ham heeelt vildt, kunne græde over det i flere timer. men jo ældre hun blev forsvandt det også mere og mere og der kom en dæmper på det. selvom hun er 33 idag kan hjun stadig mindes ham, og de har da snakket i telefon , men han har virkelig ingen interesse i hende.
det kan tælles på 1 hånd hvad de har haft af både telefonisk kontkatk og vist nok set ham en gang efter hun blev 18

jeg synes at ærlighed på deres niveu (staves?) er den bedste løsning. altså...fortæl dem at deres mor (som nævnt tidligere) elsker og savner dem, men bare ikke er rask nok til at passe på dem lige nu. men at de kan....sende hende et brev, ringe til hende eller lign, hvis de savner hende meget.

jeg har en ex der er alkoholiker, så han ser kun drengene hver anden weekend, hvis han tager sin antabus. mine drenge savner ham ofte, og de ved at "far skal tage sin pille" inden de kommer hen til ham.

jeg tror det er en fejl hvis i fortæller dem at de aldrig skal se deres mor mere, for det kan de slet ikke overskue, og det er yderst sjældent at statsforvaltningen nægter en mor samvær med sine børn.

nutche skriver:

jeg synes at ærlighed på deres niveu (staves?) er den bedste løsning. altså...fortæl dem at deres mor (som nævnt tidligere) elsker og savner dem, men bare ikke er rask nok til at passe på dem lige nu. men at de kan....sende hende et brev, ringe til hende eller lign, hvis de savner hende meget.

jeg har en ex der er alkoholiker, så han ser kun drengene hver anden weekend, hvis han tager sin antabus. mine drenge savner ham ofte, og de ved at "far skal tage sin pille" inden de kommer hen til ham.

jeg tror det er en fejl hvis i fortæller dem at de aldrig skal se deres mor mere, for det kan de slet ikke overskue, og det er yderst sjældent at statsforvaltningen nægter en mor samvær med sine børn.

de har overhovedet INTET kontakt til hende.
så de kan ikke sende breve eller ringe

Æblekage skriver:

de har overhovedet INTET kontakt til hende.
så de kan ikke sende breve eller ringe

ja så er det ikke nemt

men giv dem lov til at udtrykke savn... det er okay at savne for det er tegn på at man elsker (det fortæller jeg mine drenge)

nutche skriver:

ja så er det ikke nemt

nej nemlig, det er lidt noget rigtig træls noget.

Ja det er sundt at savne, det snakker vi også om.

men som forældre og bonus mor er det ikke fedt, for hold kæft det kan skære i ens hjerte over den møg sæk.

Æblekage skriver:

nej nemlig, det er lidt noget rigtig træls noget.

Ja det er sundt at savne, det snakker vi også om.

men som forældre og bonus mor er det ikke fedt, for hold kæft det kan skære i ens hjerte over den møg sæk.

jamen er selv både mor og bonus mor...så kender alt til det. jeg er bestemt heller ikke altid lige tilfreds, men det er så vigtigt at børnene ikke hører på kritik af "mor eller far" de har ret til at få deres egen mening om hende (i tilfælde af at hun engang dukker op i deres liv igen)

og jo mere de føler at mor bliver kritiseret, jo mere vil de føle at de skal forsvare hende. for de oplever sikkert ikke at hun har svigtet dem ved manglende pasning.