Ingen venner.

Hej alle sammen.

Er der andre end mig der bare ingen venner har??

Jeg har aldrig haft venner, ikke sådan rigtigt.
Jeg er dårlig til at holde kontakten med de få venner jeg har haft.
De venner jeg har nu er min kærestes venner så havde jeg ikke ham så havde jeg ikke dem.
For mig er det egentlig okay for jeg tænker ikke så meget over det, men så alligevel bliver jeg ked af det når jeg sidder hjemme i hverdagene og er helt alene.
Jeg har ADHD og Borderline så det er tit fordi folk synes jeg er underlig at de ikke rigtig gider mig. Jeg er nu i en alder af 23 år bange for at mødes med nye venner fordi jeg er bange for at de ikke kan lide mig og ikke vil snakke med mig igen.

Jeg mødtes med en pige jeg havde snakket med gennem facebook, men efter 10 minutter kunne jeg godt mærke at hun egentlig ikke gad mig og jeg har ikke snakket med hende siden, selvom hun bor i samme område som jeg.

Når min søn bliver passet ude og min kæreste tager i byen så sidder jeg alene hjemme og glor fordi jeg ikke har nogle at  hygge/feste med, det er sgu da sørgeligt...

hc=k skriver:

Hej alle sammen.

Er der andre end mig der bare ingen venner har??

Jeg har aldrig haft venner, ikke sådan rigtigt.
Jeg er dårlig til at holde kontakten med de få venner jeg har haft.
De venner jeg har nu er min kærestes venner så havde jeg ikke ham så havde jeg ikke dem.
For mig er det egentlig okay for jeg tænker ikke så meget over det, men så alligevel bliver jeg ked af det når jeg sidder hjemme i hverdagene og er helt alene.
Jeg har ADHD og Borderline så det er tit fordi folk synes jeg er underlig at de ikke rigtig gider mig. Jeg er nu i en alder af 23 år bange for at mødes med nye venner fordi jeg er bange for at de ikke kan lide mig og ikke vil snakke med mig igen.

Jeg mødtes med en pige jeg havde snakket med gennem facebook, men efter 10 minutter kunne jeg godt mærke at hun egentlig ikke gad mig og jeg har ikke snakket med hende siden, selvom hun bor i samme område som jeg.

Når min søn bliver passet ude og min kæreste tager i byen så sidder jeg alene hjemme og glor fordi jeg ikke har nogle at  hygge/feste med, det er sgu da sørgeligt...

Har det faktisk lidt lige som dig. Jeg flyttede fra Jylland for næsten 2 år siden - og har mistet en del kontakt med veninderne fra Jylland (snakker lidt med dem på sms og facebook, men slet ikke hver dag som før), og mine nye venner herover er min forlovedes venner og hans søster's veninder. Selv de kollegaer jeg havde på det job jeg havde i starten da jeg boede her, har jeg ikke det samme med mere.

Nadia&Daniel skriver:

Har det faktisk lidt lige som dig. Jeg flyttede fra Jylland for næsten 2 år siden - og har mistet en del kontakt med veninderne fra Jylland (snakker lidt med dem på sms og facebook, men slet ikke hver dag som før), og mine nye venner herover er min forlovedes venner og hans søster's veninder. Selv de kollegaer jeg havde på det job jeg havde i starten da jeg boede her, har jeg ikke det samme med mere.

Snakker du så slet ikke med andre end din kæreste i løbet af dagen??

hc=k skriver:

Hej alle sammen.

Er der andre end mig der bare ingen venner har??

Jeg har aldrig haft venner, ikke sådan rigtigt.
Jeg er dårlig til at holde kontakten med de få venner jeg har haft.
De venner jeg har nu er min kærestes venner så havde jeg ikke ham så havde jeg ikke dem.
For mig er det egentlig okay for jeg tænker ikke så meget over det, men så alligevel bliver jeg ked af det når jeg sidder hjemme i hverdagene og er helt alene.
Jeg har ADHD og Borderline så det er tit fordi folk synes jeg er underlig at de ikke rigtig gider mig. Jeg er nu i en alder af 23 år bange for at mødes med nye venner fordi jeg er bange for at de ikke kan lide mig og ikke vil snakke med mig igen.

Jeg mødtes med en pige jeg havde snakket med gennem facebook, men efter 10 minutter kunne jeg godt mærke at hun egentlig ikke gad mig og jeg har ikke snakket med hende siden, selvom hun bor i samme område som jeg.

Når min søn bliver passet ude og min kæreste tager i byen så sidder jeg alene hjemme og glor fordi jeg ikke har nogle at  hygge/feste med, det er sgu da sørgeligt...

Øv, du får lige 1 krammer .. Det må godt nok være hårdt, selvom du skriver du har det fint med det er det aldrig sjovt at skulle sidde alene .. Tror faktisk der er en del som deler din situation herinde , så måske du skal tage springet og mødes med nogle af de andre skønne kvinder herinde som kender til din situation? .. Jeg har ihvert fald fået mig en super veninde herinde som jeg er rigtig glad for.. 

Hej alle sammen.

Er der andre end mig der bare ingen venner har??

Jeg har aldrig haft venner, ikke sådan rigtigt.
Jeg er dårlig til at holde kontakten med de få venner jeg har haft.
De venner jeg har nu er min kærestes venner så havde jeg ikke ham så havde jeg ikke dem.
For mig er det egentlig okay for jeg tænker ikke så meget over det, men så alligevel bliver jeg ked af det når jeg sidder hjemme i hverdagene og er helt alene.
Jeg har ADHD og Borderline så det er tit fordi folk synes jeg er underlig at de ikke rigtig gider mig. Jeg er nu i en alder af 23 år bange for at mødes med nye venner fordi jeg er bange for at de ikke kan lide mig og ikke vil snakke med mig igen.

Jeg mødtes med en pige jeg havde snakket med gennem facebook, men efter 10 minutter kunne jeg godt mærke at hun egentlig ikke gad mig og jeg har ikke snakket med hende siden, selvom hun bor i samme område som jeg.

Når min søn bliver passet ude og min kæreste tager i byen så sidder jeg alene hjemme og glor fordi jeg ikke har nogle at  hygge/feste med, det er sgu da sørgeligt...

Du er bestemt ikke alene..

Jeg har i perioder af mit liv heller aldrig haft en rigtig god veninde som jeg kunne mødes med ofte, sove hos osv. Det har også været hårdt ind imellem.. jeg flyttede fra min fødeby i 2003 og skulle starte forfra med veninder, da dem jeg havde faldt fra pga. flytningen osv. Indtil videre har jeg fundet nogle søde og skønne veninder hér, men jeg har stadig ikke den der TÆTTE veninde, som mange andre har. Føler også at andre som jeg har skrevet med og evt. mødtes med, mister interessen for mig nogle gange - det kan godt være hårdt. Man tænker lidt: Er jeg SÅ kedelig

Snakker meget med min svigermor (og andre i familien), og så har jeg en veninde fra facebook. Men ja, jeg går det meste af dagen alene hjemme. Arbejder kun 2 dage om ugen (10 timer i alt)... Og der går jo lige lidt før jeg har en baby at tage mig af

Risen skriver:

Øv, du får lige 1 krammer .. Det må godt nok være hårdt, selvom du skriver du har det fint med det er det aldrig sjovt at skulle sidde alene .. Tror faktisk der er en del som deler din situation herinde , så måske du skal tage springet og mødes med nogle af de andre skønne kvinder herinde som kender til din situation? .. Jeg har ihvert fald fået mig en super veninde herinde som jeg er rigtig glad for.. 

Ja det ville jeg også rigtig gerne og jeg har fået tilbudet nogle gange, men jeg bliver angst og trækker i land når det så kommer for tæt på.
Jeg ved at jeg er rigtig dårlig til at planlægge et møde med nogle og jeg ved at jeg glemmer at holde kontakten ved lige.
Jeg føler at jeg svigter folk og er bange for at de dømmer mig igen og igen. Jeg har jo altid levet sådan her, men jeg ville jo gerne være normal og have veninder som alle andre, men jeg bliver misforstået og bange gang på gang.

Frk.Sommerfugl skriver:

Du er bestemt ikke alene..

Jeg har i perioder af mit liv heller aldrig haft en rigtig god veninde som jeg kunne mødes med ofte, sove hos osv. Det har også været hårdt ind imellem.. jeg flyttede fra min fødeby i 2003 og skulle starte forfra med veninder, da dem jeg havde faldt fra pga. flytningen osv. Indtil videre har jeg fundet nogle søde og skønne veninder hér, men jeg har stadig ikke den der TÆTTE veninde, som mange andre har. Føler også at andre som jeg har skrevet med og evt. mødtes med, mister interessen for mig nogle gange - det kan godt være hårdt. Man tænker lidt: Er jeg SÅ kedelig

Jeg føler mig bare som en kæmpe taber og jeg kan bare slet ikke gøre noget. Jeg er også flyttet, men jeg havde heller ingen venner der hvor jeg boede før. Jeg er ikke engang den der veninde som er den sidste udvej hvis man ikke har andet at lave, jeg er slet ikke med på skalaen.

Det er ikke fordi jeg er tude grim og pinlig at være sammen med (Tror jeg da ikke ), jeg er bare underlig..

Nadia&Daniel skriver:

Snakker meget med min svigermor (og andre i familien), og så har jeg en veninde fra facebook. Men ja, jeg går det meste af dagen alene hjemme. Arbejder kun 2 dage om ugen (10 timer i alt)... Og der går jo lige lidt før jeg har en baby at tage mig af

Jeg har jo så en søn på 14 måneder, men han går jo i dagpleje om dagen og han er jo ikke en ven.

hc=k skriver:

Jeg føler mig bare som en kæmpe taber og jeg kan bare slet ikke gøre noget. Jeg er også flyttet, men jeg havde heller ingen venner der hvor jeg boede før. Jeg er ikke engang den der veninde som er den sidste udvej hvis man ikke har andet at lave, jeg er slet ikke med på skalaen.

Det er ikke fordi jeg er tude grim og pinlig at være sammen med (Tror jeg da ikke ), jeg er bare underlig..

Du må endelig ikke betegne dig selv som underlig.. At du føler angst for at møde andre mennesker gør dig ikke til "underlig". Jeg har selv døjet med angst for sociale tiltag og der er en vej ud af det. Jeg håber at denne side evt. kunne hjælpe dig til at finde en sød veninde som accepterer dig for den DU er og har tid til at lære dig at kende i det tempo DU kan klare. Ellers kan du forsøge dig med www.mineveninder.dk