Uha den er lidt svær...
Umiddelbart synes jeg at datteren ihvertfald skal have en invitation. Uanset om hun så kommer eller ej, så synes jeg at hun skal vide at hun ikke er glemt.
Nu kender jeg selvfølgeligf ikke Jeres omstændigheder og er derfor lidt bange for at give mine besyv ang. sådan et skrøbeligt emne. Det drejer sig om mange følelser. Desuden kender jeg intet til at have et bonusbarn.
Det kommer nok an på så meget. Hvor gammel er datteren og hvorfor har forholdet imellem faren og datteren udviklet sig på den måde, at de ikke har set hinanden i et helt år?! Det er synd.
Hvis datteren føler at hun ville i være blandt fremmede til Jeres bryllup, synes jeg egentlig ikke at hun skal føle sig nødsaget til at være der. Der er jeg helt enig. Men jeg tror at hun ville være glad for at have fået en invitation, ihvertfald på længere sigt. Det er jo en stor begivenhed i familien, og hun er trods alt familie.
Hvordan hun opfatter sådan et bryllup kommer nok også meget an på hvor gammel hun er. Og jeg kender ikke hendes alder.
Ja, det er et svært emne, men hvis jeg var datteren, ville jeg uden tvivl være glad for at min far huskede at invitere mig.
Muligvis kan en invitation også være en måde at "bryde isen" på. Jeg ved selvfølgelig ikke om I/han ønsker det eller ej, men det er bare min tanke. Jo vist er der gået et helt år og det er synd, men det er stadig ikke for sent at genopbygge et forhold.
Jeg håber at I får et rigtig dejligt bryllup, uanset hvad I vælger 
Anmeld