Depression og medicin???

Jeg har valgt at være anonym, da jeg endnu ikke har fortalt den nære familie om mine følelser,- er sikker på i forstår.

Indlæget er lidt langt, så spring evt ned til spørgsmålet der står fremhævet nederst.

Sagen er den, at min mand og jeg er forældre til to pragtfulde piger på 4½ og snart 4 måneder.

Jeg har tendens til depression og har haft det før, heldigvis før jeg blev mor, men nu... nu er føleslerne der igen. Det lille monster jeg har haft tæmmet eller lukket inde/ude i så mange år, og nu er det bare på vej ud. Jeg har været sammen med min mand under begge de to foregående depressioner, så han ved hvad det vil sige, - og han er bekymret. Jeg vil bare så gerne klare det hele selv, men det er jo desværre ikke muligt, og vil så nødig volde problemer og bekymringer for andre.

Ringede grådkvalt til vagtlægen i dag, hun kunne give mig en tid til samtale face to face med læge men ingen garanti for, at jeg kan få en recept. Og jeg orker simpelthen ikke at få det evt nej, - jeg vil bryde fuldstændig sammen og med stor sandsynlighed tage det som et personligt nederlag. Ikke det jeg har brug for i disse dag, så forsøger at vente og gå til egen læge tirsdag.

Nå men jeg ammer og vil gerne fortsætte, hvis ikke muligt så stopper jeg. Vigtigst for mig er at jeg kan være der for min familie. Men Hvor lang tid går der fra man starter medicin, går ud fra at det må være en mild form hvis jeg vil amme, og til man mærker virkningen???

Håber på en bedre dag i morgen

Anonym skriver:

Jeg har valgt at være anonym, da jeg endnu ikke har fortalt den nære familie om mine følelser,- er sikker på i forstår.

Indlæget er lidt langt, så spring evt ned til spørgsmålet der står fremhævet nederst.

Sagen er den, at min mand og jeg er forældre til to pragtfulde piger på 4½ og snart 4 måneder.

Jeg har tendens til depression og har haft det før, heldigvis før jeg blev mor, men nu... nu er føleslerne der igen. Det lille monster jeg har haft tæmmet eller lukket inde/ude i så mange år, og nu er det bare på vej ud. Jeg har været sammen med min mand under begge de to foregående depressioner, så han ved hvad det vil sige, - og han er bekymret. Jeg vil bare så gerne klare det hele selv, men det er jo desværre ikke muligt, og vil så nødig volde problemer og bekymringer for andre.

Ringede grådkvalt til vagtlægen i dag, hun kunne give mig en tid til samtale face to face med læge men ingen garanti for, at jeg kan få en recept. Og jeg orker simpelthen ikke at få det evt nej, - jeg vil bryde fuldstændig sammen og med stor sandsynlighed tage det som et personligt nederlag. Ikke det jeg har brug for i disse dag, så forsøger at vente og gå til egen læge tirsdag.

Nå men jeg ammer og vil gerne fortsætte, hvis ikke muligt så stopper jeg. Vigtigst for mig er at jeg kan være der for min familie. Men Hvor lang tid går der fra man starter medicin, går ud fra at det må være en mild form hvis jeg vil amme, og til man mærker virkningen???

Håber på en bedre dag i morgen

 

Jeg har været på antidepresiv medicin og fik afvide af lægen at der kunne gå op til 6 uger før det virkede, desværre.

Og så sender jeg dig lige en kæmpe krammer, selvom det nok ikke hjælper så meget lige nu

Ja, de siger mellem 14 dage, og 6 uger. Jeg har selv været på antidepressiv i snart 9 år. er trappet kraftigt ned da jeg fik en meget stærk inden graviditet, og da vi snakkede graviditet blev jeg sat på en anden og meget mildere dosis, da den altid kunne justeres.

Men snak med lægen, eller få en henvisning til evt. psyk, eller også kontakt psyk info, der er masser af hjælp at hente fra dem.

Held og lykke. Ved hvor hårdt det kan være bare at græsset gror.

Jeg hat taget antidepressiv medicin, on and off, siden jeg var 16.

Som regel går der mellem 6-8 uger før du begynder at mærke en virkning.

der går desværre 6 uger 

håber du klarer den indtil da

Anonym skriver:

Jeg har valgt at være anonym, da jeg endnu ikke har fortalt den nære familie om mine følelser,- er sikker på i forstår.

Indlæget er lidt langt, så spring evt ned til spørgsmålet der står fremhævet nederst.

Sagen er den, at min mand og jeg er forældre til to pragtfulde piger på 4½ og snart 4 måneder.

Jeg har tendens til depression og har haft det før, heldigvis før jeg blev mor, men nu... nu er føleslerne der igen. Det lille monster jeg har haft tæmmet eller lukket inde/ude i så mange år, og nu er det bare på vej ud. Jeg har været sammen med min mand under begge de to foregående depressioner, så han ved hvad det vil sige, - og han er bekymret. Jeg vil bare så gerne klare det hele selv, men det er jo desværre ikke muligt, og vil så nødig volde problemer og bekymringer for andre.

Ringede grådkvalt til vagtlægen i dag, hun kunne give mig en tid til samtale face to face med læge men ingen garanti for, at jeg kan få en recept. Og jeg orker simpelthen ikke at få det evt nej, - jeg vil bryde fuldstændig sammen og med stor sandsynlighed tage det som et personligt nederlag. Ikke det jeg har brug for i disse dag, så forsøger at vente og gå til egen læge tirsdag.

Nå men jeg ammer og vil gerne fortsætte, hvis ikke muligt så stopper jeg. Vigtigst for mig er at jeg kan være der for min familie. Men Hvor lang tid går der fra man starter medicin, går ud fra at det må være en mild form hvis jeg vil amme, og til man mærker virkningen???

Håber på en bedre dag i morgen

 

Jeg begyndte på antidrepressiva igen for ca. 2 måneder siden (jeg har tidligere lidt af depression, hvor jeg også fik medicin) og fik at vide, at virkningen først ville være "helt optimal" efter ca. 6 uger, men jeg vil sige, at jeg har kunne mærke en "ro" falde over mig, fra ca. 1 uge efter jeg startede, fordi der er jo en eller anden form for smertestillende i alle antidepressiva.

Jeg får nogle som hedder Citalopram lige nu, som er sikre (ifølge egen læge og hospitalslæge) at tage både under graviditet og amning - så jeg synes helt sikkert du skal få fat i din egen læge på tirsdag....! Jeg brød helt sammen en lørdag og overvejede også muligheden for at tage til vagtlægen, men jeg blev enig med mig selv om at jeg ville være mest tryg ved at snakke med min egen læge fordi han kender min forhistorie og jeg har meget tillid til ham - jeg ville have en (måske unødvendig) bekymring, hvis en fremmed læge skulle udskrive antidepressiva til mig, nu jeg var gravid....! 

Jeg synes, det er super godt, at du tager problemet seriøst og ikke "bare lader stå til" - det kræver rigtig meget mod at indrømme, at du ikke længere selv kan håndtere dine følelser alene...! Jeg håber du har mulighed for at få al den hjælp du har brug for  og hurtigt kommer i behandling (medicin og evt. psykologsamtaler), så du kan komme ovenpå igen og føle du kan være der for både din mand og dine børn...!

Mange Katja