Enlige er også mennesker! (lang)

Jeg troede ikke at jeg skulle ligge søvnløs over et indlæg herinde...men det rammer mig lige i mit sårbare, gravide enlige hjerte

Jeg havde aldrig haft en forventning om at jeg skulle ligge øre til alle de holdninger der er til enlige forældre, at jeg skulle fordømmes, udstilles, at jeg skulle forsvare mig selv om mit valg med næb og klør - Jeg søgte som alle andre gravide, en side hvor jeg kunne være gravid, lære og læse om graviditeten.

Men det er som om jeg hører til en fordømt race, en race det er okay at nedgøre, trampe på og kaste sig over. For første gang i mit liv føler jeg, hvad det vil sige at være udsat for chikane. Det er bestemt ikke rart og det kommer virkelig bag på mig!!

Jeg er blot et menneske som alle andre, jeg er sårbar som andre gravide, det gør ondt at blive bedømt af andre der slet ikke kende baggrunden for mit valg. Jeg skal være mor, og jeg vil til en hver tid forsvare mit barn og mit valg, som en hver anden mor.

Ja, jeg havde også en drøm, og jeg havde aldrig troet at jeg skulle blive mor på den måde jeg nu har valgt det. Jeg skulle også gå sammen med min mand hånd i hånd til alle de her undersøgelser, han skulle ligge hånden på min mave, nusse den og elske mig højere end noget andet på denne jord. Jeg drømte også om at blive en familie på mere end to. Men sådan er min virkelighed ikke længere, det gør mig da ikke til et menneske det er okay at kaste alt muligt i hovedet på.

Der er i bund og grund ikke så meget forskel på mig og andre mødre, har jeg fundet ud af. Vi går med de samme tanker, bekymringer, glæder og sorger. Så jeg begriber ikke al den her pegen fingre, fordømmelse og forudindtaget holdning omkring noget som ingen andre end jeg kender baggrunden for!!

Men husk, at hvis du kigger skævt til andre, så er det kun fordi, du selv er bange for at skulle mærke de følelser, som de mennesker går igennem. Så overvej, hvordan du gerne selv vil behandles af andre når du er sårbar og din verden måske ikke ser ud som den du havde drømt om - vi kan alle sammen blive udsat for kriser, svære valg på den ene eller den anden måde, få revet gulvtæppet væk under fødderne på os når vi mindst venter det!  

Men ja det kræver mod at træde ud, turde følge sit hjerte frem for at gøre det andre forventer eller synes er bedst. Vi kommer alle med hver vores historie, som gør at vi handler ud fra de bedste overbevisninger der hvor vi befinder os i vores liv. - Men det gør os ikke mindre sårbar end andre.

Dit barn får en dejlig og stærk mor

Ingen skal dømme dig for de valg, du har truffet. Husk, at der er flere, der synes at enlige forældre er seje, end det modsatte

Godmorgen-knus til dig

Hvorfor føler du at du bliver fordømt...? Er det debat indlæg der gør det eller bare en generel holdning fra andre?

Tænker du måske også som du selv skriver er meget sårbar og derfor tager de få til dig som virker negative.

Jeg dømmer ikke, men det ligger som skrevet i en anden tråd meget langt fra mig at få børn uden en far, MEN det er jo super nemt for mig at have dem holdning når jeg har fået de børn jeg skal have.

Held og lykke...

lotchen skriver:

Dit barn får en dejlig og stærk mor

Ingen skal dømme dig for de valg, du har truffet. Husk, at der er flere, der synes at enlige forældre er seje, end det modsatte

Godmorgen-knus til dig

HØRT

Lige forbi.

Kære trådstarter... Jeg bruger siden i ny og næ, og det gør mig ondt og chorkeret at du har følt sådan. Du er mor med stort M. Eller kommende . Jeg er overbevist om du har truffet det helt rigtige valg for dig og dit kommende barn . Dejligt at der er piger der TØR. Og ikke bare lever i forholdet fordi faren skal være der. Det har jeg desværre set for mange tilfælde af. Min mening er at de mennekser der har fået dig til at føle således er snæversynet. En enlig mor er også en god mor. Og for den sags skyld også en enlig far...Jeg ved der er MANGE enlige gravide på nettet. Så fortsæt kampen, og lad være med at ligge søvnløs over det..

Held og lykke fortsat med graviditeten.

Med kærlig hilsen Tvilling der er lykkelig gift.

Åh søde, hvor kan jeg godt forstå dine følelser omkring det emne. Jeg synes bestemt ikke det er okay at kaste med mudder bare fordi du har valgt at blive mor uden en mand der holder i hånden. Jeg VED du bliver en god mor og en stærk mor der vil give dit barn alt det som et barn med to forældre også ville få.

I bund og grund er der jo i mine øjne ikke stor forskel på om man er enlig mor som jeg selv hvor barnet ikke ser sin far særlig meget og så som i dit tilfælde hvor du har valgt at blive mor uden en far. Jeg synes det er stort at du har valgt det og at du klare det i så smuk en stil som du gør.

Du må aldrig tvivle på dit valg, tror jeg nu heller ikke du gør

Og hvis andre har behov for at kaste med mudder, så lad dem. du vasker det bare af igen de kan ikke ramme dig for du er en stærk Mor, en stærk kvinde som ikke skal slåes ned eller såres fordi andre har et problem. Om det så i bund og grund er dem selv der er bange for noget kunne det jo godt tyde på

Jeg sender dig lige en kæmpe og en masse positive tanker fra en mor som virkelig tager hatten af for dit valg og har stor respekt!

 

 

lad dig ikke trække ned af mennesker der åbenbart har for lidt i deres eget liv, til at se noget positivt i andres liv..

jeg er SÅ træt af folk og deres holdninger, jeg er li som dig enlig..

jeg har selv valgt det og har også lidt under mit valg.. MEN jeg vil ikke lade andres ynkelig liv ødelægge mit dejlige og vidunderlige liv med min lille pige

folk må mene hvad de vil og jeg svare hårdt igen, jeg er træt af at folk skal kommentere mit liv og give "gode" råd unden jeg har spurt om det..

jeg lever mit liv som jeg har valgt det og jeg har det godt med det

jeg har valgt at lægge det døve øre til og ikke bekymre mig om andres mening, for man får sådan en dårlig dag af at høre deres mening og det gider jeg ikke bruge min tid på!!

lyt til dem der siger gode, søde, dejlige og sjove ting i steden for

og jeg er sikker på at du og dit dejlige barn får en super duper god fremtid med dejlige minder og gode tider

kram herfra

Nu er jeg selv selvvalgt enlig mor to be. Jeg har egentlig ikke hørt så meget for det.

Jeg tænker bare at alt har fordele og ulemper. Mine børn har ikke en far, men til gengæld bliver de så heller aldrig kastebold mellem to voksne. Eller som min veninder datter på 5 sagde: Når jeg er hos far savner jeg mor, når jeg er hos mor savner jeg far. Mange skilsmissebørn lever med et konstant savn. Det vil mine ikke gøre. De vil nok efterspørge en far selvfølgelig - og ønske de havde en til tider.

Lykkescenariet er selvfølgelig kernefamilien, men i dagens danmark er den jo svær at holde fast i. Så nye moderne metoder må i brug. Ellers så bliver der jo ikke født nok børn.

Hvis et barn føler sig elsket 100 pct, så er antallet af forældre sekundært, synes jeg.

Jeg kan sagtens forstå det du skriver, jeg selv er enlig mor og har været på siden i godt 2 års tid nu. Jeg søgte som dig et sted hvor jeg kunne dele nogle tanker og følelser, samt finde ud af nogle praktiske ting i forbindelse med faderen.

Jeg har dog aldrig taget tingene der har været skrevet om enlige mødre nær, overhovedet! Jeg har nok altid set fordømmende menneskers holdninger angående enlige mødre som uvidende. Og mange af de fordomsfulde ytringer kommer af uvidenhed - ellers ville de jo ikke være der. Jeg har aldrig følt, at jeg har skulle forsvare min position - for jeg har ikke noget personligt forhold til nogen herinde, derved føler jeg ikke jeg skylder dem noget. De ting jeg har skrevet har jeg selv valgt, at skrive.

Jeg synes du skal forsøge, at få en anden indgangsvinkel til siden og overveje din tilgang til debatten herinde.  Og ja her skal være plads til alle og folk bør vise hensyn til hinanden - men faktum er, at det gør de bare ikke!

Kh qp

Jeg syntes jeg oplever det i perioder, og ja nogle gange så er jeg ligeglad og andre gange så går det mig på, det jeg føler er essensen af problematikken er at alle enlige bliver sat i denne bås, som en sterotyp enlig mor, som i mine øjne ikke har det mindste at gøre med de valg og de mennesker som de enlige er. Jeg tvivler på at vi ikke alle ønsker en familie bestående af to voksne og børn, men det er nu engang ikke den virkelighed man står i, og sådan er det. 

Jeg har fået et barn som er et ønskebarn lige så meget som de forældre der er to, og  der går ikke en dag uden at jeg kigger på min datter og føler mig som den heldigste i hele verden.

Min datters far var en jeg havde kendt gennem et år, jeg var forelsket i ham, og jeg kender ham bedre end mange andre i hans liv, men jeg er ked af at jeg oveni at skulle håndtere min datters fremtidige følelser omkring det at hendes far ikke er i hendes liv, også skal forsvare mig ift det valg at jeg overhovedet har fået hende, til tros for at hendes far siger at han ikke fortryder at hun er til, da han ved hvor meget det betyder for mig, han er bare ikke klar til det. Alle de omstændigheder jeg har fået mit barn under, og de ting der er sket mellem min datters far og jeg, ja dem er der jo ingen der kender til, men alligevel føler jeg indimellem at jeg skal stå til ansvar for det, og det bliver jeg rigtig trist og vred over. Men jeg tror på at de der kommer med udtagelser såsom at man ikke kan være det bekendt at sætte et barn i denne verden uden at det har en far i dets liv, ja det er mennesker som bare ikke tænker sig m før de taler. Man skal aldrig sige aldrig har jeg lært, og det tror jeg alle burde huske på.. 

Jane, en stolt alenemor