Mit allerbedste råd er at du IKKE følger en slankekur men at du derimod lægger din livsstil om! Du kan godt gå lidt mere til den her i starten for at føle at der sker noget. Men en slankekur holder sjældent i længden og man tager oftest det hele eller mere på efter den er slut, fordi man føler man har lidt afsavn mens den stod på. Og så er slankekure ofte alt for kaloriefattige, hvilket får kroppen til at tro at der er hungersnød så den sætter forbrændingen ned = Du taber muskelmasse og tager derfor lettere på efter endt slankekur!
Følg i stedet i anbefalede kost- og motionsråd!
Spis MASSER af frugt og især grønt (mange grove grøntsager som mætter godt). En god tommelfingerregel er, at halvdelen af din tallerken skal være fyldt med grønt til alle måltider med undtagelse af morgenmaden, hvor du i stedet kan spise lidt frugt til eksempelvis havregryn med mager youghurt eller mælk.
Spis godt med magert protein i form af fjerkræ uden skind, magre udskæringer af kød, pålæg og fisk (både fed og mager fisk). Samt magre mælkeprodukter.
Spis groft brød, pasta, ris og kartofler hver dag.
Spis flere små mellemmåltider og sørg for aldrig at blive FOR sulten så dit blodsukker går ned og spis samtidig kun til du er tilpas mæt og ikke proppet!
Spis sunde vegetabilske olie og evt. fiskeolietabletter, hvis du ikke kan lide fed fisk.
Rør dig minimum 30 min. pr. dag og få pulsen op i længere tid flere gange om ugen (styrketræning er super godt for din forbrænding, fordi den omdanner fedt til muskler. Jo mere muskelmasse des større forbrænding, også når du ikke træner).
Undgå så vidt muligt tilsat sukker.
Og mit sidste råd: Drop komplet afholdenhed - du kører bare sur i det til sidst! Du kan godt spise sundt til hverdag og tage lidt lækkert mindre sundt en af dagene i weekenden for eksempel. Og vej dig ikke mere end én gang om ugen, da vægten kan svinge meget fra dag til dag. Kunsten er at lære at det ikke er alt eller intet (noget jeg ikke selv er ret god til at praktisere!).
Held og lykke 
Anmeld