Suk................skruk

Hej skønne kvinder.

Vælger lige at være ano, ved jo ik hvem der sidder med på siden.

Jeg er selv valgt alene mor til en krutugle på 2 og har hele tiden haft det sådan at han helst ik skal være ene-barn. Ik fordi der er noget galt i det, er det selv.

Men for at gøre en MEGET lang historie kort. Kender en dejlig mand, som nu er begyndet at spørger om vi ik skal lave en lillesøster til min krutugle. Vi har for år siden kommet kærester. Problemet er at jeg ik vil stå alene med 2 børn, er dog ret sikker på at han vil være der 100%....men men.

Men jeg har bare sådan en lyst til at få mave igen og få de oplevelser der følger med, sammen med en og ik at stå alene. Jeg fortryder ik at jeg har fået min krutugle, tværdigmod.

Er der andre der har stået i sådan en situation????

Puha, jeg kender godt følelsen. Vil også super gerne have en lillesøs/bror til Luc, men efter bruddet med hans far, har jeg bare mistet tilliden til alle mænd, og er bange for at komme til at stå i samme situation igen. Alene med det hele

Har så heller ikke mødt en ny, men synes bare uret tikker (ja, man bliver jo ikke yngre) og der er selv 6 års forskel på mig og min lillebror, og vi har ingen glæde haft af hinanden, tværtimod. Har altid savnet en nogenlunde jævnaldrende bror eller søster, så ville godt have, at mine børn skulle få den glæde.

Men om det ser ud nu, er det bare Luc og mig mange år frem. Håber da på at møde en sød mand, der vil være der for mig/os og tage sit ansvar, men er bare bange for, han ikke findes. Forholdet til Lucs far har virkelig givet mig et knæk.

Men hvis/når jeg møder en, skal der i hvert fald gå nogle år, før vi begynder på babysnak, selvom det nok bliver svært, hehe. For er selv mega skruk. Men vil ikke begå den samme fejl igen.