Så kom dagen for min igangsættelse 04.05.2010, jeg skulle møde op på Hvidovre Hospital kl. 08.30. Jeg kom ind til tiden, og fik lagt pillen op og fik taget blodprøver.
Der kom hurtigt svar, og det viste sig at jeg havde svangerskabsforgiftning (har haft det lidt underligt 2 dage op til) og alt for højt blodtryk – hmm – det har jeg ellers slet ikke haft i 9 mdr. Nååå… men pga. forgiftningen indlægger de mig, hvilket egentlig kun gjorde mig tryg. Så hvis noget skulle gå i gang, så var jeg der jo. Jeg får tildelt mig en seng og sender kæresten hjem – da alle på min vej fortæller at der nok intet sker før dagen efter.
Kl. 12 får jeg pludselig underlige jag hen over lænden og i min mave. Jeg spørg om det kan være noget, men de afviser at der burde ske noget allerede. Kl. 13 er den helt gal… føles som om nogen står og sparker mig i ryggen. Jeg spørg igen… og får to panodiler (OMG?)… kl. 14 begynder jeg at skrive rundt til veninderne for at høre hvordan veer skal føles, da jeg er sikker på min sag. De siger jeg skal spørge igen, og det gør jeg så. Tror sygeplejersken var træt af mig til sidst, og mærkede så efter på mig. Jeg var slet ikke åbnet endnu, men hun kunne se min smerte. Hun beder mig ringe efter Jannick, da det måske kunne hjælpe (iiihhh)
Kl. 14.30 går det hele helt amok, jeg har SYGT ondt… hun mærker igen og kan nu fortælle at jeg har åbnet mig en smule. Hun giver mig Klyx og så kommer jeg ellers på toilettet. Haha. Jannick kommer kl. 15.30. Og ja det hjælper han er der.
Kl. 16 kører de mig mod fødegangen, og smerterne i min lænd er ikke til at beskrive. Der er nu 3-4 min. imellem veerne og jeg plager om smertestillende. Hehe. Er nu åbnet 3-4 cm.
Kl. 17 kommer ham der lægger min epidural, og den hjælper mig på ½ time (MAX). Fuck det er det bedste jeg nogensinde har prøvet. Jeg er igen tilbage til at være mig, og kan kun mærke ganske lidt til de virkelig vilde udvidelsesveer. Vi ringer efter drengenes kommende gudmor, som skal filme og tage billeder af fødslen.
Kl. 20 har de mærket på mig hver time, og jeg udvider mig ca. en cm hver time… nu er jeg åbent 7cm. De sidste cm går dog langsomt.
Kl. 23.30 begynder det at smerte på en ny måde. Og jeg bliver klar over at presseveerne nok er på vej. Kl. 00 går hele showet i gang og jeg begynder så småt at presse.
Kl. 01.03 kommer Tristan (tvilling A) til verden. Han vejer 3200gram og er 50cm lang. Jeg havde på ingen måde lyst til at gennemgå samme smerte igen, og fik skreget ud i rummet at jeg ikke ville have nummer 2. haha. Kl. 01.18 kommer Villads ud. Han er 3100gram og er 50cm lang.
Håber man kan se billedet, det er fra en gammel mobil... vi har ikke haft overskud til at kigge det hele igennem endnu
