hc=k skriver:
Jeg har valgt at tege en beslutning der hedder at Kristopher nok forbliver enebarn. Jeg føler simpelthen ikke at jeg turde få flere børn. Jeg har ADHD og kan ikke varetage et arbejde som mit liv ser ud lige nu og da ADHD jo er arveligt så synes jeg ikke rigtig det er fair overfor et barn. Jeg ved ikke om Kristopher har sygdommen og jeg vidste ikke selv at jeg have den fa jeg blev gravid, men jeg fortryder ikke at jeg fik ham.
Det er en meget stor beslutning at tage i en alder af 23, men som forældre må man tage sit ansvar og det er så det jeg føler at jeg gør.
Muligvis kan jeg genoverveje min beslutning om 5-6 år, men ikke før.
Forstår dig fuldt ud, jeg synes det er en go' beslutning, netop fordi du har taget den overfor evt andre børn og ikke udfra hvad du vil/ikke vil. Men kender godt følelsen, vi har truffet lidt den samme beslutning, men ikke helt. Vores beslutning går på at vi skal ikke have et barn mere før Viktor er opereret anden gang og at vi ved han ikke skal ind igen, jeg vil ikke byde et lille barn eller os selv at den ene af os er indlagt med Viktor og den anden skal være hjemme med et lille barn. Jeg kender alt for mange der står i den situation og siger det næsten er hårdere end det at barnet er syg. Mange af dem har ikke haft et valg da det er deres nr 2, men nu jeg har et valg vælger vi at Viktor måske forbliver enebarn. Vi har også fået taget blodprøver som måske kan vise om det evt er vores gener der har gjort han har et dårlig hjerte, er det tilfældet skal vi heller ikke have flere.
Det blev da en lang smørre 
Men ville jo bare sige jeg synes det er stærkt at tagen den beslutning på det grundlag du tager den
Anmeld
