Svigermor nægter at forstå det.

Jeg laver rigtig mange tråde lige for tiden, men jeg har ikke rigtig andre steder at komme af med mine tanker.

Jeg har som jeg før har skrevet ADHD og skal i behandling snart forhåbentligt så det er ikke så meget mit problem. Mit problem er lige nu at min svigermor simpelthen nægter at tro på at jeg har ADHD, hun siger at det simpelthen ikke kan passe og at hun synes det er fuldstændig hul i hovedet at jeg skal starte med medicin når jeg har kunnet klare mig uden. Men jeg har jo ikke kunnet klare mig så sad jeg jo ikke her i dag uden arbejde og evne til at klare et normalt liv. Hun mener at jeg i steder skal gå til en eller anden form for selvtillids træning fordi hun mener at det er den der er noget galt med. Jeg kan ikke " bare " sige noget til hende, men jeg bliver ked af det hver gang hun begynder at blande sig. Jeg kan sagtens mærke hvad det er der er galt og jeg ved havad det formentligt vil hjælpe mig og at jeg ikke bare er doven og mangler selvtillid. IIIH hvor er det bare svært når folk ikke forstår en.

hc=k skriver:

Jeg laver rigtig mange tråde lige for tiden, men jeg har ikke rigtig andre steder at komme af med mine tanker.

Jeg har som jeg før har skrevet ADHD og skal i behandling snart forhåbentligt så det er ikke så meget mit problem. Mit problem er lige nu at min svigermor simpelthen nægter at tro på at jeg har ADHD, hun siger at det simpelthen ikke kan passe og at hun synes det er fuldstændig hul i hovedet at jeg skal starte med medicin når jeg har kunnet klare mig uden. Men jeg har jo ikke kunnet klare mig så sad jeg jo ikke her i dag uden arbejde og evne til at klare et normalt liv. Hun mener at jeg i steder skal gå til en eller anden form for selvtillids træning fordi hun mener at det er den der er noget galt med. Jeg kan ikke " bare " sige noget til hende, men jeg bliver ked af det hver gang hun begynder at blande sig. Jeg kan sagtens mærke hvad det er der er galt og jeg ved havad det formentligt vil hjælpe mig og at jeg ikke bare er doven og mangler selvtillid. IIIH hvor er det bare svært når folk ikke forstår en.

Hej søde!! Det er altså aldrig rart ikke at blive forstået - og værst når det er svigermor. Du har jo mest af alt brug for omsorg og for at blive forstået. 

Jeg ved ikke noget om, hvordan det er at have ADHD, men det er klart, at det er frustrerende, når man er nødt til at få medicin. På den anden side - så længe det hjælper dig, så du har det godt, så er det jo fint!!! 

Det er svært, men prøv at lukke ørerne for svigermor. Hvis hun opfører sig sådan, så kan hun ikke forvente at få et tæt forhold til dig. Nogle svigermødre skal bare tåles og andre er fantastiske. Jeg er selv ret heldig nu, men alle mine ex-svigermødre var frygtelige - alle hver og en!! Så en god svigermor er ingen selvfølge!!

Pas på dig selv - og så håber jeg du holder sviger-monsteret ud ;-)

Kærlige kram Lisbeth 

hc=k skriver:

Jeg laver rigtig mange tråde lige for tiden, men jeg har ikke rigtig andre steder at komme af med mine tanker.

Jeg har som jeg før har skrevet ADHD og skal i behandling snart forhåbentligt så det er ikke så meget mit problem. Mit problem er lige nu at min svigermor simpelthen nægter at tro på at jeg har ADHD, hun siger at det simpelthen ikke kan passe og at hun synes det er fuldstændig hul i hovedet at jeg skal starte med medicin når jeg har kunnet klare mig uden. Men jeg har jo ikke kunnet klare mig så sad jeg jo ikke her i dag uden arbejde og evne til at klare et normalt liv. Hun mener at jeg i steder skal gå til en eller anden form for selvtillids træning fordi hun mener at det er den der er noget galt med. Jeg kan ikke " bare " sige noget til hende, men jeg bliver ked af det hver gang hun begynder at blande sig. Jeg kan sagtens mærke hvad det er der er galt og jeg ved havad det formentligt vil hjælpe mig og at jeg ikke bare er doven og mangler selvtillid. IIIH hvor er det bare svært når folk ikke forstår en.

Uhh, det er så irriterende når sådan nogen ikke prøver at sætte sig ind i det. Jeg har kommenteret et af dine indlæg før. Vil råde dig til at prøve at finde så meget info du kan om hvad du fejler, og hvad der ligner dig i de informationer, og så prøver at snakke med din svigermor, skriv en lille dagbog om hvad du tænker og føler hver dag. Det skal ikke være en personlig dagbog, da du er nød til at give din svigermor et indblik i hvordan dine dage ser ud. Sæt dig ned og forklar hende det i små træk, og bliv ved med at insistere. Og hvis hun har nogen spørgsmål du ikke kan svare på, find svaret på nettet, eller kontakt din læge.

Det lyder somom din svigermor skal have det skåret helt ud i pap, og det er nogen gange nødvendigt.

Har selv en Far som ikke forstår sig på depression, så lavede et helt hæfte, og derefter kunne han stille spørgsmål. Min "kære" Farmor har heller ikke forstået det, og mener det er en sygdom min mor har givet mig (mine forældre er skilt). Ved dog ikke hvordan du overdrager en depression, og hende kan jeg ikke forklare det, hun får selv antidepressiv, men kunne ligeså godt snakke til en dør.

Hvis det gør det bedre, så drag din kæreste ind over, han står tæt på din sidelinje og ser hvordan du har det, og ser det på en anden måde, og kan sikkert også bidrage med en masse godt under denne snak.

Håber du får hende bare sat lidt på plads, for det er ikke alle der behøver medicin fra begyndelsen.

VIP

Tak for jeres svar begge 2

Der er absolut ingen hjælp at hente ved min kæreste. Han virker til at være ligeglad og siger bare at jeg ikke skal lytte til hende og bare snakke hende efter munden

Jeg føler egenlig lidt at han måske har samme mening som hende, men bare ikke turde at sige det til mig.

Det er så fedt med støtte synes jeg, men det er fandme sølle at jeg ikke får det af min kæreste og hans familie.

hc=k skriver:

Tak for jeres svar begge 2

Der er absolut ingen hjælp at hente ved min kæreste. Han virker til at være ligeglad og siger bare at jeg ikke skal lytte til hende og bare snakke hende efter munden

Jeg føler egenlig lidt at han måske har samme mening som hende, men bare ikke turde at sige det til mig.

Det er så fedt med støtte synes jeg, men det er fandme sølle at jeg ikke får det af min kæreste og hans familie.

ARRR... sådan nogen skal have et slag i hovedet. Jeg tog min kæreste med til forskellige lægebesøg, undersøgelser, og temadage.

Har en fod der ikke fungere optimalt, og han havde meget svært ved at forstå smerten, trætheden, og at jeg ikke kan hoppe og springe som alle "normale". MEN efter jeg havde ham med til sådan noget, og han fik mulighed for at stille spørgsmål til professionelle, så begyndte han at acceptere det, og det var ikke MIG der bare var pivet, og ikke gad.

Syntes virkelig din kæreste trænger til et ordentlig spark i RØ***, og burde vise mere interesse i hvad der sker med dig, og hvorfor du har det sådan. Tror du skal tage tyren ved hornene, og fortælle at du føler han har samme mening som sin mor, og finde ud af hvor han står henne i denne situation. Ja, nogen svigermødre skal man bare lukke af for, men så må kæresten da godt vise noget opbakning.

hc=k skriver:

Jeg laver rigtig mange tråde lige for tiden, men jeg har ikke rigtig andre steder at komme af med mine tanker.

Jeg har som jeg før har skrevet ADHD og skal i behandling snart forhåbentligt så det er ikke så meget mit problem. Mit problem er lige nu at min svigermor simpelthen nægter at tro på at jeg har ADHD, hun siger at det simpelthen ikke kan passe og at hun synes det er fuldstændig hul i hovedet at jeg skal starte med medicin når jeg har kunnet klare mig uden. Men jeg har jo ikke kunnet klare mig så sad jeg jo ikke her i dag uden arbejde og evne til at klare et normalt liv. Hun mener at jeg i steder skal gå til en eller anden form for selvtillids træning fordi hun mener at det er den der er noget galt med. Jeg kan ikke " bare " sige noget til hende, men jeg bliver ked af det hver gang hun begynder at blande sig. Jeg kan sagtens mærke hvad det er der er galt og jeg ved havad det formentligt vil hjælpe mig og at jeg ikke bare er doven og mangler selvtillid. IIIH hvor er det bare svært når folk ikke forstår en.

Hvad med at tage hende med til lægen, så hun forstår og får det afvide fra egen læges mund?

Ja, slæb hende med til lægen.... eller lad være med at tale med HENDE om det, for du har ikke brug for at diskutere det med nogen der ikke i det mindste vil PRØVE at forstå, hvad du lever med.

Jeg har social fobi, som mange mennesker bare ikke forstår, for jeg virker jo ikke sådan...men jeg har lært at sige til folk, "ok du forstår ikke, eller vil ikke PRØVE at forstå, så jeg gider ikke diskutere det med dig!!!"

Så holder de som regel deres mund...

Giv hende evt. et link til adhd foreningens hjemmeside. Der står nogle rigtigt gode og forklarende ting, som jeg synes hjælper rigtigt meget til at give en bedre forståelse.

Jeg har selv været (og er til dels stadigvæk) den onde uforstående stedmor som bare siger "tag dig dog sammen" og "køb et vækkeur". Vi blev så inviteret med til et møde på kommunen hvor der var forskellige personer som forklarede os hvordan verden rent faktisk ser ud for min papdatter.

Men det er virkelig svært at begribe! Og jeg skal på ingen måde forsvare din svigermor, men når man ikke har haft det inde på livet før, så virker det SÅ ubegribeligt at man ikke bare kan gøre noget, at man ikke bare kan tage sig lidt sammen. Og især fordi der jo ikke er nogen sammenhæng mellem det man kan og ikke kan.

Du kan jo være en fantastisk mor og sagtens tage dig af din søn - hvorfor kan du så ikke også passe et arbejde - sådan tænker hun måske, og når ikke man kender sygdommen, så giver det jo heller ingen logisk mening - men det kan du bare ikke.....

Prøv at tage en snak med hende, og foreslå hende at læse om adhd på nettet - eller låne en bog på biblioteket.