Ja, som overskriften siger så har jeg fået lavet en HSG i dag og det gik desværre ikke som jeg havde håbet. Jeg havde frygtet selve undersøgelsen og egentlig ikke skænket svaret en tanke. For selvfølgelig var der da ikke noget galt. Men jeg blev desværre klogere.
Jeg kom ind til en rigtig sød sygeplejerske som guidede mig igennem proceduren og hun var rigtig go til at få mig til at slappe af. Men av av av.... Det gjorde nas, da han pustede ballon op og sprøjtede kontrastvæsken ind. Jeg kunne selv følge med på skærmen, og væsken gik fint igennem........... i den ene side
. Så var det at jeg glemte alt om smerter og bare stirrede på skærmen. Jeg var fuldstændig paralyseret. Lægen baksede rundt dernede og jeg kunne bare mærke at tårerne var på vej, og kæmpede imod.
Dommen lød på en lukket æggeleder! Jeg er fuldstændig knust og tankerne kører rundt i hovedet på mig. Vil det nogensinde lykkedes for mig at blive gravid? Hvorfor skal der være så mange bump på vejen mod ønskebarnet? Hvis det så lykkedes er min livmoderhals kun 1-2 cm og jeg skal ha lagt en cerclage efter nf, så risikoen for at tabe barnet er der også. Synes bare at der er langt mellem de goe nyheder for tiden 
Anmeld